Ungdomshuset t-shirt

Nu rettede mit indlæg sig mest mod daginstituionsområdet. Det er korrekt, at skattestoppet sætter en stopper for bare at hæve beskatningen. Jeg er dog af den opfattelse, at det langt fra er løsningen bare at hæve skatten. Hvis vi bare kunne hæve skatten med 1% hver gang, der var et emne oppe, som vi sympatiserer med og ønsker forbedret, så tror jeg sgu, at vores konkurrenceevne ikke holder mange år. Det er bestemt ikke særlig visionært evig og altid at bringe beskatningen ind i billedet, når vi snakker om at finansierer velfærdsgoder. Desuden er det heller ikke særlig relevant ud fra et makroøkonomisk synspunkt eftersom, der er andre mere hensigtsmæssige finansieringsformer. Økonomer diskuterer i øjeblikket bla. om fjernelsen af topskatten er selvfinansierende eller ej, og diskussionen er centreret omkring om den er fuld eller tilnærmelsesvis selvfinansieret. Så hvis man begynder at ligge 1% til skatten til alle de formål, man gerne vil bidrage til, så får det hurtigt den modsatte effekt. Derfor er det langt mere hensigtsmæssigt at sige, at man vil give folkeskolerne 1% mere i stedet for et andet område, fordi jeg kunne da ikke være mere enig i, at folkeskolerne, ældreområdet, sygehusvæsenet osv. skal have flere penge, men spørgsmålet er bare på bekostning af hvem.
  

Jeg ved ikke lige, hvor den manglende konsekvens ligger. Min argumentation omkring spin og misinformerede forældre relaterede specielt til daginstitutionsområdet og specielt til de strejker, der bla. var i Århus.

Det er nemt at skyde skylden på regeringen for den manglende velfærd på visse områder, når man argumenterer for højere skat. Din ræsonnement omkring at højere skat indenfor en kommune kun rammer kommunens borgere er ikke altid rigtig. Du ønsker næppe, at din kommune ender som eksempelvis Farum, og regeringen har tidligere været inde og hjælpe andre nødlidende kommuner, som ikke har kunne få finanserne til at slå til. I det hele taget er det med at hæve skatten typisk et udtryk for manglende makroøkomonisk viden. Du aner jo ikke, hvad der sker, hvis din kommune hæver skatten 1%. Du ved ikke, hvor skæringspunktet er i forhold til, hvor mange der skal flytte til nabokommunerne, og andre faktorer som har indflydelse på sådan en beslutning.

Du har ret i, at vores demokrati er sådan indrettet, at vi stemmer om dem, vi tror vil kunne styre landet på bedst mulig vis. Hvis man ønsker, at kommunerne selv skal kunne regulere skatten, og man ellers prioriterer det højt, så stemmer man på de partier, som ønsker dette. Desuden så synes jeg, at det er en dårlig argumentation udelukkende at give regeringen skylden. Hvis man hver eneste gang skulle sætte sig tilbage med armene over kors og give regeringen skylden, så ville der ikke ske meget konstruktivt. Vi opererer alle med begrænsede midler, og det gør kommunerne også. Hvis de synes, at de får for lidt penge, så må de omfordele eller skaffe dem på alternativ vis. Vi kan jo ikke bare blive med at opprioritere alle områder, og bede og flere og flere penge, så ender vi jo på fallitens rand.

Det er jo i bund og grund en alt for nem argumentation at bruge, når man siger: "Vi hæver bare skatten". Vi kender ikke konsekvenserne på sigt, men vi hæver dem bare. Du ved jo ikke, om X antal mennesker flytter fra kommunen og dermed så er procenten tabt eller, om det ligger en dæmper på aktiviteterne således, at procenten igen er tabt. Der er så mange faktorer at tage højde for, og derfor er det en argumentation, der skal understøttes med relevante undersøgelser og forudsigelser.

Vi er enig om, at folkeskolerne i nuværende beskaffenhed ikke er optimale, og jeg er enig i, at det skal ændres. En stor del af befolkningen heriblandt os to er nok også enige i de fleste af partiernes partiprogrammer, men vi har nok vidt forskellige holdningerne til, hvilke midler der skal bruges for at nå målene fremsat i partiprogrammerne. Ligeledes har vi denne diskussion, som bunder i, at er enige om emnets relevans, men vi er unige i midlerne til at løse problemet. Og hvis vi vender tilbage til manglende konsekvens, så mener jeg også, at din argumentation mangler konsekvens, fordi den er på ingen måder underbygget. Du påstulerer, at hvis man bare hæver skatten med 1%, så forsvinder den abe, der bliver kastet rundt. Sådan et påstulat skal underbygges, ellers er det ikke relevant, fordi vi ikke aner hvilke samfundsmæssige konsekvenser det har.

Det var vist lidt off-topic, og vi bliver nok næppe enige :)

 

 

 

Skulle det være en anden gang :)

Man kan aldrig være sikker på noget og slet ikke indenfor politik, men man kan beregne sig frem og opstille scenarier, som man kan træffe beslutningerne ud fra. Jeg er ikke på noget tidspunkt kommet med noget løsningsforslag, jeg har derimod pointeret problematikken i dine udsagn. Jeg har skrevet, at en af løsningerne kunne være at finde midlerne indenfor de eksisterende rammer, men jeg har ikke gjort det til mit løsningsforslag - det var mere en modpol til dit løsningsforslag, og jeg har heller ikke argumenteret for dette løsningsforslag. Min argumentation i især det sidste indlæg er centeret om, at du ikke har nogen idé, om hvordan effekten af dit løsningsforslag vil være. Man bliver nød til at have nogle makroøkonomiske undersøgelser af, hvordan det påvirker samfundet som helhed og en kommune, når skatteprocenten hæves 1% og eksperters udsagn, som dermed understøtter ens forslag. Det nytter jo ikke noget bare at fremføre et forslag, som udelukkende er baseret på ens subjektive holdninger til, hvordan samfundet skal skrues sammen. Man kan selvfølgelig argumenterer for, at det er ligegyldigt, hvordan samfundet og lokalsamfundet reagere på det, fordi en hævning af skatten er en ideologisk holdning til hvordan det skal finansieres.   

Farum blev nævnt, som et eksempel på en Kommune der har haft det svært, og det har kostet borgerne. Baggrunden for hvorfor de er havnet i den situation er på sin vis ligegyldigt, fordi det var det økonomiske uføre og hvordan den blev håndteret efterfølgende. Det er rigtigt, at det var en Venstre-mand, men regenringen havde ingen anelser om det, og det kunne ligeså vel have været en enerådig politikker fra et andet parti, der havde stået i spidsen.

Jeg er enig med dig, at hele den debat der er omkring hvem, der bærer ansvaret, er ved at tage overhånd. Personligt ville jeg gerne have en afbureaukratisering, få slanket den offenlige sektor og få den optimeret ud fra de samme principper, som vi ser i erhvervslivet, men det er en hel anden debat.