Ungdomshuset t-shirt

Det var nu heller ikke min hensigt, at give indtryk at jeg kendte din perspektiv. Jeg tror min klare erkendelse af, at der faktisk er gode økonomiske forhold for dele af befolkningen, som blev tolket som en kritik af dit perspektiv (?) – det var nu ikke ment sådan! Omvendt mener jeg stadig, at enhver ytring præges af afsenderens egen position. Det kan man så som kommunikatør tage mere eller mindre højde for. Jeg mener altså på ingen måde at din mening ikke er ”gyldig”, men ville gerne pege på, at din generalisering af samfundets tilstand, ikke helt svarede til mine oplevelser, der hvor jeg bor.

Jeg bor i Roskilde, i et nybygget alment bolig byggeri. Jeg har 4 børn, to i den lokale folkeskole, hvor ca. halvdelen af børnene i klasserne har anden etnisk baggrund end dansk, og to i et nærliggende børnehus, hvor fordelingen er nogenlunde tilsvarende. Og det er ikke fordi jeg vil gøre dette til et spørgsmål om etnicitet, men faktum er, at mange af de mest resursesvage danske familier bor i de samme områder, hvor der også er store koncentrationer af de etniske minoriteter. Som aktiv forælder, både i skolesammenhæng og som formand for en frivillig forældreforening, der laver sociale aktiviteter for børn og familier i vores område, er min kontaktflade i vores ”socialt belastede område” ret omfattende og alsidig.

Det er blandt andet i et områder som vores, at der indenfor de sidste 5 år har været en stigning på ca. 300% i antallet af familier, som er blevet sat ud af deres lejligheder fordi de ikke kunne batele huslejen. Og det er hver gang børnefamilier, oftest enlige mødre. Jeg kender enlige mødre med tre børn og et rådighedsbeløb på ca. 2.100,- når huslejen, institutionen og licens/telefon er betalt. Det er så det de har til mad, tøj, udflugter, fritidsaktiviteter, cykelreparationer, fødselsdagsgaver osv. Sådan noget som pensionsopsparing og forsikringer er selvfølgelig en by i Rusland. Så jeg må sgu indrømme er jeg lidt ligeglad om der er kommet flere af dem, for alene det at de er der og overlades til at ”sejle i deres egen sø”, samtidigt med at resten af samfundet brager der ud af i økonomisk vækst og øget forbrug, er efter min mening udtryk for en asocial holdning hos regeringen.

Men hvis jeg så må sætte den kritiske brille ud på næsetippen, uden at du bliver sur...  : Jeg kan forstå, at din kone er betjent. Relevansen står lidt uklart for mig, men jeg formoder, at din kone er patruljerende eller vagthavende af en slags og derfor møder folk fra mange forskellige samfundslag, som du baserer dit helhedsindtryk på? Og så arbejder du på Nørrebro, fair nok! Jeg ved ikke hvor mange fattige mennesker du møder, på din vej til arbejde? Også skriver du, at du har netværk med personer i alle samfundslag, men – ærligt talt, Martin – hvor mange fattige mennesker kender du egentlig, fx enlige mødre på kontanthjælp eller indvandrefamilier på starthjælp? Ikke at jeg betvivler, at du måske kender nogen, men den gruppe fattige jeg taler om, er ikke ligefrem folk der ”netværker”. Det er folk som har så lidt overskud i hverdagen, at vi må opsøge dem personligt, for at få dem og deres børn med til vores gratis aktiviteter. Det er folk uden email, som man skal banke på døren hos, eller må ringe op til, når telefonnummeret ellers ikke er lukket. Det er familier, hvor forældrene lever isoleret med svære psykiske mén fra tortur, og som intet netværk har overhovedet - udover børnenes legekammerater, der kommer i hjemmet.