|
Hej Morten Jeg tror du skal prøve, at forklare din kone situationens alvor, det firma du indgå i er et I/S så du/I hæfter for gælden personligt, så lige meget hvordan i end vender og drejer det så skal de penge betales! Så slå koldt vand i blodet nu, og imorgen så kan du ringe rundt til dine leverandører og hører om muligheden for afdragsordninger og evt. annullering af ordren. Hvis ikke den går må I knokle, men lad nu vær med at tage sorgerne på forskud! Hørte for noget tid siden et fordrag med Jakob fra CoolShop der fortalte at det altid var når tingene så værst ud, at de bedste ting skete. Og trust me det han oplevede fra sin bank, er noget værre end det du er ved at komme igennem!
|
BZR:Morten,
Jeg forstår godt du føler dig presset. Det nytter bare ikke noget at blive sur over de kommentarer, du får. Det lyder på mig som du tror, at det er en menneskeret at få et lån fra banken, eller penge fra andre investorer. Og at din idé er verdens mest geniale, selvom din virksomhed på nuværende tidspunkt ikke er i nærheden af konkurrenterne. Der er med andre ord ikke stor grund for banken eller investorerne til at tro, at en videre investering kan give et godt afkast. Det banken måske også ser på er, at du netop har stiftet familie, og med to små børn, hus og bil, får du rigeligt at se til med dit ene fuldtidsjob i sig selv.
Jeg kan sagtens forestille mig, at banken har vurderet, at du har bidt over mere end du kan håndtere. Ikke fordi du som person er en dårlig forretningsmand, men fordi opgaven for de fleste vil være uoverkommelig. Mon ikke situationen havde set anderledes ud, hvis du var uden børn og bil, og sad i en lejelejlighed med det fuldtidsarbejde du nu har. Men sådan er situationen jo desværre ikke.
Du og din kone har truffet et valg om at få børn, og da I traf det valg blev det meget sværere at forfølge et risikabelt forretningseventyr.
Det er ikke fedt for os heller at 'skyde din drøm i sænk', men der er simpelthen for mange ubekendte i det her regnestykke til, at jeg kan forestille mig det vil gå op.
Jeg bliver ikke sur over kommentarerne - jeg bliver en smule fornærmet over måden de skrives på.
Og ja, jeg får rigeligt at se til - og har allerede rigeligt at se til - men det er sådan set bankens skyld at jeg har så meget at se til, for hvis de ikke havde fortrudt deres løfte om forhøjet kredit efter at vi havde været ude at købe nye kollektioner, så var jeg ikke stået i den situation.
Da vi var til møde i banken dengang vi startede, fik vi et lille beløb til at starte op for. Derfor var der ikke penge til unikt design, til kæmpe varelager, til enorm markedsføring og til søgemaskineoptimering. Den smule gode SEO vi har opnået på enkelte mærker, har jeg selv lavet. Det var banken dengang i starten som ikke ønskede at låne os flere penge til at starte for, og derfor aftalte vi at vi skulle vise hvad vi kunne opnå med de meget få midler vi havde - og jeg gentager - meget få midler. Vi skulle så efter et halvt år have et møde for at snakke om fremtidsmulighederne.
Vi har brugt pengene til det nødvendige; En lille smule markedsføring, opstart af shopsystem og et meget beskedent varelager. Det skal siges at det kun er det halve af vores nuværende varelager som vi havde penge til dengang, resten har vi løbende købt for egne private penge.
Efter det halve år, har vi et møde. De syntes at det var flot hvad vi havde opnået, og vi fik lovning på at forhøje kreditten med 100.000 kroner. Vi køber så nye kollektioner hjem, og 3 dage senere ringer vores rådgiver og siger at de har fortrudt. Jeg forsøgte at forklare hende at det var for sent at fortryde, for vi havde allerede bestilt nye kollektioner, men jeg talte til døve ører.
Nu står vi i en situation hvor vi har overtalt banken til at låne os penge hvis vi samtidigt skaffer en eller flere investorer. Disse penge skal selvfølgelig betale de nye varer som kommer, men også nyt shopsystem med unikt og salgsoptimeret design, heftig markedsføring og søgemaskineoptimering fra en af de "store kanoner".
Altså, skaffer vi ikke flere penge, kommer vi ikke videre overhovedet.
Til kommentaren om at vores virksomhed ikke er i nærheden af konkurrenter - nej, det er den ikke lige nu, men det bliver den og den kommer også foran - når vi har nogle penge.
Vi har gjort alt - betalt regninger og tøj ud af privat lomme, og knoklet røven ud af bukserne for det her. Det mener vi også burde give bankerne et klart signal om at vi mener det her, og ikke bare er en af dem som gør det for hyggens skyld.
Jeg er forståelig overfor bankernes forsigtighed, men når de har sat noget i gang, derefter givet os flere penge, taget dem fra os igen, for derefter at forlange at vi finder en investor for at vi kan låne pengene, så bliver jeg en smule pissed.
Og nej, opgaven er ikke uoverkommelig. Det er en udfordring, og det er en udfordring man skal satse på. Men hvis man ikke satser, så vinder man heller ikke noget. Så bliver man blot en almindelig lønmodtager (ikke et ondt ord om dem i øvrigt), og det er ikke hvad jeg føler at jeg er skabt til. Jeg føler at jeg er skabt til meget mere, og derfor forfølger jeg det...
Håber at jeg fik det forklaret så det er forståeligt, for det blev lidt langt ![]()
Bliv gratis medlem