Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad er en vedligeholdelsesplan

Amino.dk Wiki Amino Svar ADMINISTRATION & PENGE Hvad er en vedligeholdelsesplan
Hvor mange stjerner giver du? :

En vedligeholdelsesplan (også kaldt drift- og vedligeholdelsesplan) er en rapport der giver overblik over en ejendoms tilstand og vedligeholdelsesopgaver. I en god vedligeholdelsesplan får man lagt et realistisk og prioriteret budget for ejendommens fremtidige drift- og vedligeholdelsesopgaver de næste 10 år.

Vedligeholdelsesplaner udføres på baggrund af en byggeteknisk gennemgang af ejendommen. Dette bør gøres af en byggesagkyndig. Det er herefter muligt at planlægge vedligeholdsopgaver og opstille hvilke forbedringer eller renoveringer, der skal udføres. Heraf prioriteres også hvornår opgaverne bør udføres samt hvor meget det ca. koster de næste 10 år.
I en god vedligeholdelsesplan opdeles opgaverne i bygningsdele (fx vinduer, facader, tag etc.) med uddybende beskrivelser af vedligeholdets omfang, samt med overslag på forbedringernes omkostninger m.m.

En vedligeholdelsesplan indeholder altså et samlet 10-års budget, som giver det fornødne overblik over ejendommens sundhedstilstand og økonomi.

Typiske bygningsdele i en vedligeholdelsesplan:

  • Belægning på gadesiden
  • Belægning på gårdsiden
  • Sokkel
  • Kælder og fundament
  • Kældergulv
  • Facade mod gaden
  • Facade mod gården
  • Brandkamme og skorstene
  • Etageadskillelse
  • Tagkonstruktion
  • Tagrender og nedløb
  • Yderdøre
  • Vinduer
  • Hovedtrapper
  • Bagtrapper
  • Udvendige trapper
  • Portgennemgang
  • Tagbelægning
  • Afløb
  • Vandinstallation
  • El-installation
  • Varmeanlæg
  • Ventilation
  • Altaner

10-års budget med prioritering af vedligeholdsopgaverne

I vedligeholdelsesplanen indgår der et 10-års budget, som giver overblik over vedligeholdelsesopgaverne inkl. priser og prioriteringer på ejendommens vedligehold. 10 års budgettet er bestyrelsesmedlemmernes vigtigste redskab i vedligeholdelsesarbejdet, og det kan være lige så vigtigt at opdatere budgettet løbende, som det er at få det udarbejdet. Med et opdateret budget ved man hele tiden, hvor meget der skal spares op til de enkelte arbejder. Enkelte leverandører har udviklet brugervenlige, der kan hjælpe med dette.

Efterhånden som vedligeholdsopgaverne bliver udført, kan man med et opdateret budget vise beboerne i ejendommen, at der er styr på økonomien. Så er alle i ejendommen trygge ved deres investering, da man med en opdateret vedligeholdelsesplan undgår store uforudsete skader som kræver omfattende renoveringer. Og så bor man tilmed et sted, hvor tingene ser pæne ud og fungerer som de skal.

Der er kan altså være store fordele ved at planlægge sin ejendoms vedligehold systematisk med en vedligeholdelsesplan. Man får sikkerhed for at bygninger og tekniske installationer virker efter hensigten, mens man samtidig kan spare penge, da rettidigt vedligehold forlænger en ejendoms levetid betragteligt. Det gavner både ejendommens såvel som den enkelte boligejers økonomi.

Vær opmærksom når du skal købe en vedligeholdelsesplan

Søger du en vedligeholdelsesplan, som skal bruges aktivt i driften af jeres ejendom? 

Udbuddet af vedligeholdelsesplaner er i dag stort og er udsat for hård priskonkurrence, og der kan være stor forskel på pris og kvalitet på de forskellige leverandørers vedligeholdelsesplaner. Det kan derfor være en god idé at få tilsendt et eksempel på vedligeholdelsesplanen inden du vælger leverandør, samt få tilsendt uforpligtende tilbud. På den måde kan du hurtigt finde den rette balance mellem pris og kvalitet.


Vedligeholdelsesplaner kan udføres på mange måder og med forskellige opsætninger. Både Word og Excel kan anvendes, men der findes også færdige systemer, som kan anvendes i forbindelse med vedligeholdelsesplanen.

En lang række professionelle udbydere tilbyder at udarbejde vedligeholdelsesplaner ligesom du kan hente vedligeholdelsesplan i Excel og vedligeholdelsesplan skabelon i PDF.

Hvor mange stjerner giver du? :