Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fair løsning - løser det noget?

Side 1 ud af 3 (24 indlæg)
Fra København
Tilmeldt 28. Dec 09
Indlæg ialt: 1827
Fra  TDOmedia Skrevet kl. 22:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Kære Amino'er

Jeg har brugt Amino som rigtig god platform til mine talkshows. Jeg får snart min egen ''kanal'' hvor de grundlæggende punkter er Iværksætteri, politik og samfund. Den vil komme til at hedde http://DeOliveiraTalkshow.dk og skulle gerne indenfor den næste måneds tid være i fuld gang! 

God fornøjelse med dagens afsnit. 

Tilmeldt 4. Dec 08
Indlæg ialt: 526
Skrevet kl. 22:32
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 2 person

Hvem henvender dine videoer sig til?

nå ja, hvem var kvinden egentlig?

Fra Odense
Tilmeldt 22. Aug 07
Indlæg ialt: 2539
Fra  redWEB ApS Skrevet kl. 22:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Det var noget tamt? :)

Man plejer som regel at interviewe en fra hver side af sagen og så følge op med de faktiske tal for at give et retvisende svar.

Anyways - Jeg kan umådeligt meget bedre lide tanken om at vi alle sammen arbejder noget mere for at løbe problemerne i stedet for at vi skal spare os ud af problemerne.

Det helt basale problem er jo at der er for få der går på arbejde der tjener pengene der skal finansiere omkostningerne for dem som ikke går på arbejde.

Tag nu f.eks. vores folkepension - den er det man kalder en "pay as you go" model - som betyder at det til hver en tid er de folk som arbejder i morgen der betaler pensionen til dem der modtager pension imorgen.

I Norge står de som sådan over for de samme demografiske problemer som vi gør med en voksende ældre masse af borgere som står uden for arbejdsmarkedet - Men de har så hældt en masse penge i en Oliefond hvor renterne kan betale for forskellene mellem indtægter og udgifter i de år for særligt efterkrigstiden og hippie generationernes store mængder er pensionister.

I Danmark har vi ingen Oliefond - Men vi har en masse mennesker i den erhvervsdygtige alder og hvis vi alle sammen rent faktisk lagde et par timers arbejde ekstra om ugen ind så ville vi løse problemerne.

Dette fordi at hver arbejdstime udført øger produktiviteten samlet set og dermed også skatteindtægterne så der er råd til flere udgifter.

Så det mest smarte er måske netop at det her ikke blog er noget som holder på kort sigt men rent faktisk er noget som på lang sigt kan løse udfordringerne vi står over for.

At man så derudover burde fjerne efterlønnen for alle som ikke kan stille med en lægeerklæring på de at er fysisk nedslidte - er så en anden ting men det tør politikerne jo slet ikke.

Så ja "fair løsning" kommer i det mindste med nogle gode produktive forslag til hvad der bør gøres - der er så andre elementer jeg ikke er enig i - men jeg kan umådeligt meget bedre lide forslag som har et udgangspunkt i en form for fælles ansvarlighed. Vi vil jo gerne have den høje kvalitet for vores børn i skolerne og for vores forældre og bedste forældre når de bliver gamle eller syge - men det kan vi altså kun få hvis nogen betaler regningen og så må man jo ligesom bakke op om det samfund vi har og bidrage som man kan.

Man skal yde før man kan nyde - var et ordsprog der blev meget brugt en gang - det var måske ikke så tosset at politikerne også begyndte at stille krav til borgerne og udviste lidt mere realisme. Jeg er i hvert fald ved at være umådelig træt af at hører på de spinoffs og dårlige undskyldninger på hvorfor der skal skæres ned. Jeg vil hellere have kortene på bordet og nogle realistiske og ærlige politikere som siger tingene som de er - Hvis i vil have det og det service niveau så koster det altså så og så mange penge og så må i sørge for at det skattegrundlag er tilstede - Det kan kun gøres ved enten at arbejde mere eller betale mere i skat - og det er vel alt andet lige noget mere interessant at arbejde en time eller to mere om ugen end at skattesatsen sættes op?

Fra København
Tilmeldt 28. Dec 09
Indlæg ialt: 1827
Fra  TDOmedia Skrevet kl. 22:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Robert:

Hvem henvender dine videoer sig til?

nå ja, hvem var kvinden egentlig?

 

Hej Robert

Som beskrevet ovenfor handler det om iværksætteri, politik og samfund. De mennesker der interessere sig for disse emner, henvender De Oliveira Talkshow sig til. 

Kvinden er en tilfældig lønmodtager (ikke særlig mange er glade for at stå foran et kamera).  

 

Fra København
Tilmeldt 28. Dec 09
Indlæg ialt: 1827
Fra  TDOmedia Skrevet kl. 22:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Ronnikc:
Man plejer som regel at interviewe en fra hver side af sagen og så følge op med de faktiske tal for at give et retvisende svar

Det kræver folk gider stille sig foran et kamera og sige sin mening, der var vi heldige vi fik denne flinke dame som havde en anden mening end de mange andre vi havde snakket med. 

Tilmeldt 10. Nov 09
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 22:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Måske begyn og skrive på hvem du snakker med når cam er på dem og hvad de laver/kan

 

Mikkel

Fra Korsør
Tilmeldt 26. Feb 09
Indlæg ialt: 5072
Fra  Sliknet Thai-invest aps Skrevet kl. 08:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

At arbejde noget mere, hjælper jo ingenting, hvis vi ikke får øget produktiviteten og det samlede skattegrundlag.

Har du en virksomhed med f.eks 40 ansatte som hver arbejder 12 min. mere om dagen, svarer det ca. til at de istedet kunne ansætte 1 ny medarbejder eller fyre en, afhængig af arbejdsbyrden i virksomheden. Det afgørende er om virksomheden får mere at lave.

SF synes så det er bedre at slide yderligere på de nuværende medarbejdere, og samtidig fortsat holde en gruppe udenfor arbejdsmarkedet - et i mine øjne meget mærkeligt og usoledarisk forslag fra et parti som skulle forestille sig at støtte de svageste. Men hvem ved hvad de egentlig står for idag med jagten på flere stemmer.

Vi er nød til at indse at vi lever over evne, og de seneste mange år blot krævet og krævet flere og flere sociale goder, uden at have det økonomiske fundament iorden.

Det er jo ikke vanskeligere end vor egen private økonomi ? Vi kan ikke bruge flere penge end vi tjener. Her kan vi så enten spare, eller skaffe flere indtægter.

Det nemmeste i verden er blot at råbe op om " vi vil ha".

Se på hele  Europa, og i særdeleshed Grækenland og den gældskrise de er havnet i pga. overforbrug.

Så hvis vi skal have råd til mere forbrug/opretholde det høje serviceniveau, ja så skal der skaffes NYE arbejdspladser, og dermed NYE skatteindtægter.

 

Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3337
Skrevet kl. 12:31
Hvor mange stjerner giver du? :

EU's hvad for et krav?

Har du nogle spørgsmål til os seere eller var det blot en informationsvideo?

Fra Odense NV
Tilmeldt 8. Jan 10
Indlæg ialt: 260
Skrevet kl. 14:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas,

Er der nogle problemer med mikrofonen tilknyttet? Jeg synes du decideret råber i starten og slutningen Smile

Det giver lidt sig selv, at folk ikke ønsker at arbejde mere om ugen. Almindelige lønmodtagere kan ikke se, at det i sidste ende gør nogen forskel, at de arbejder de 12 min. ekstra om dagen - og med god grund. Vi skal opnå større succes med at sælge varer til udlandet (eksport), for at øge vores bruttonationalprodukt, frem for at jonglere med eksisterende kapital i Danmark. Så jeg får hvert fald ikke specielt meget ud af dit indslag denne gang.

Fra København
Tilmeldt 28. Dec 09
Indlæg ialt: 1827
Fra  TDOmedia Skrevet kl. 15:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Jørgen Olsen:
Har du nogle spørgsmål til os seere eller var det blot en informationsvideo?

Det er en informations/opfølgnings video. Men jeg vil også rigtig gerne høre jeres meninger om 12 minutters løsningen ifølge S-SF. 

Side 1 ud af 3 (24 indlæg)