Hele debatten omkring større ulighed har haft dårlige vilkår fra starten af, især hvis man gerne vil få noget konstruktivt ud af den. Kort sagt så diskuterer vi fundamentalt forskellige problemstillinger der egentlig skal håndteres hver for sig, selvom de alle ryger under emnet ulighed og i sidste ende har en indflydelse på hinanden. Hvordan kan vi hjælpe de fattige og socialt udsatte, hvordan kan vi sikre samfundet en større kage at fordele fra - det er begge gode spørgsmål, men når man blander dem sammen får vi en masse jammer fra begge lejre.
At socialministeren startede debatten er ikke grunden til at folk er uenige, selvom det har hjulpet til at polarisere debatten. Det har heller ikke været et særligt godt tidspunkt at starte debatten på, regeringen har rigeligt af problemer i forvejen med spindoktores telefonregninger, trafikministerens togskinner, fødevareministerens fiskeribank, forbrugerministerens boliglån, Oppfeldt og Brixtofte. Oppositionen har lugtet blod og gjort alt for at fremhæve svaghedstegn i regeringen, så nu er socialministeren også en del af problemet.
Vi burde virkelig behandle de to emner hver for sig
![]()
Hvordan kan vi bedre hjælpe de fattige og socialt udsatte?
I det store hele har de fleste danskere, ni ud af ti, fået flere penge mellem hænderne. Den sidste tiendedel har fået færre, primært på grund af nedskæringer i de offentlige ydelser.
Balancen mellem gulerod og pisk er svær at håndtere. Jeg synes selv pisken har været brugt for meget de senere år. Starthjælp til indvandrerne, en kraftig reduceret kontanthjælp, hjælper dem ikke i arbejde men tvinger dem blot ud i mere fattigdom. Det nytter ikke noget at svinge pisken hvis man glemmer guleroden i form af bedre aktivering og flere arbejdspladser. Når den arbejdsløse så endelig finder et job og arbejder 37 timer om ugen tjener de kun 1000 kr ekstra om måneden. Det er egentlig meget simpelt, vi skal gøre det mere attraktivt at få et arbejde - hvilket som helst arbejde - end at drive den af derhjemme. Vi har stærke og svage arbejdsløse, akademikere og ufaglærte, og begge parter burde sluge stoltheden og tage sig til tåls med det arbejde de kan finde - man kan godt arbejde i Netto selvom man er akademiker.
Hvordan kan vi bedre sikre samfundet en større kage at fordele fra?
Differentiering af
moms, lavere selskabsskatter, flere og større virksomheder, afskaffelse af topskatten, bedre uddannelser - der er masser af forslag at vælge imellem, lad os kigge på hvilke der øger væksten i samfundet. Personligt synes jeg at de fattige burde glemme misundelsen og kræve topskatten fjernet, den skæpper ganske vist i statskassen men samtidig er den årsag til et enormt fokus på skattefradrag og bonusordninger i lønforhandlinger der blot tapper statskassen for penge.
Ulighed kan være godt for samfundet, men for meget af en god ting kan også være dårligt. De fattige i f.eks. USA er ikke mere kriminelle fordi toppen af samfundet tjener flere penge, de har simpelthen blot ikke det sociale sikkerhedsnet vi har i Danmark (uddannelse, sygehusvæsen, kontanthjælp, aktivering, etc). Derudover har USA traditionelt flere lavtlønnede jobs end Danmark med en timeløn omkring $6 (under 40 kr), størstedelen af borgerne tjener under $30.000 om året. Vi har et godt samfund i dagens Danmark og så længe de fattige ikke bliver fattigere kan jeg ikke se et problem med at de rige bliver rigere og skæpper mere i statskassen - vi skal blot huske at fordele kagen retfærdigt.
Bliv gratis medlem
Opret bruger