Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Høj moms forhindrer netsucces i Danmark

Side 4 ud af 4 (37 indlæg)
Fra Ribe
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 2069
Fra  ActiveWebs A/S Skrevet kl. 16:48
Hvor mange stjerner giver du? :
I princippet er der vel intet der forhindrer dig i at fakturer kunderne via dit firma i udlandet med lav moms, samtidig med at du har en aftale med PBS gennem dit danske firma?
Fra København
Tilmeldt 27. Dec 05
Indlæg ialt: 295
Skrevet kl. 16:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Martin, at fjerne moms fra digitale ydelser løser jo ikke problemet. Du skal jo også betale skat af din indkomst... så det allerbilligste man kan gøre, er at lægge sit firma i et land, hvor man hverken betaler moms eller skat af de penge, man tjener.

Hvis man vil løse dette problem, så er der to metoder: Enten begynder man at lave en løsning a la den man har lavet for de danske skibe, eller også gør man det mindre fordelagtigt at handle med firmaer udenfor EU.

Med hensyn til EU arbejdet på området, så er der jo plads til ændringer sålænge arbejdet ikke er færdigt. Hvis man skal afregne moms med alle EU lande, så kunne jeg godt forestille mig, at man kan gøre det på en enkelt skabelon fra danske Skat og en enkelt indbetaling til en dansk konto. F.eks. får en østriger, der er på østrigsk arbejdsløshedsunderstøttelse, sine penge udbetalt af de danske myndigheder hvis vedkommende flytter til Danmark for at søge job. Danmark får så pengene refunderet af Østrig.

Generelt er der i øvrigt en bagatelgrænse for, hvad politikerne gider beskæftige sig med. Hvis Skype havde fokuseret på momsregler i stedet for teknik, var de nok ikke blevet så stor en succes, og da enhver form for beskatning er ødelæggende for samfundet, og da vi er nødt til at få nogle penge ind, gælder det for staten om at fordele skatten på en måde, så folk opdager det mindst muligt og skadevirkningen er mindst. Det er jo sådan, at det er den oplevede skattebetaling, folk reagerer på, ikke den reelle skattebetaling. Mange folk tror jo stadigvæk, at man sparer flest penge på at købe alkohol syd for grænsen, selv om man sparer mange flere penge per kg ved at købe julegaverne dernede.

At en bagatel for politikerne så kan være alt-afgørende for det enkelte individ, er der masser af eksempler på. Man kan f.eks. nævne den tåbelige måde, at man bygger huse på i Danmark. Hvis lovgivningen var indrettet bedre, ville der være meget mere isolering i væggene, mere elektrisk opvarmning og mere CO2 effektivitet, uden at det kostede ekstra. Biler er et andet eksempel - hvorfor koster det så meget at få klimaanlæg, selv om det er bevist, at en overopvarmet chauffør kører som om han var fuld?
Fra Ribe
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 2069
Fra  ActiveWebs A/S Skrevet kl. 16:42
Hvor mange stjerner giver du? :
Martin, at fjerne moms fra digitale ydelser løser jo ikke problemet.


Der er jo nu lidt uenig. Skatten er også et problem, ja, men momsen er da en af de allervigtigeste prisparametre i konkurrenceevnen for en dansk virksomhed på et internationalt marked, hvis der sælges til private forbrugere.

Laver vi et scenarie med Spamfighter og 25% dansk moms på varen, samt en virksomhed fra Luxemborg med 3% (også det mest ekstreme tilfælde der vel kan laves :)), er det da klart at Spamfighter''s konkurrenceevne er langt lavere end virksomheden i Luxemborg, hvis man kigger på prisen/indtjeningspotentialet.
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 17:04
Hvor mange stjerner giver du? :

> enhver form for beskatning er ødelæggende for samfundet

Det er jeg meget uenig i. Det er netop skatten der gør at vi kan opretholde en civiliceret verden. Jeg jeg tror jeg er enig med de fleste i at jeg ikke ønsker et samfund uden skat - jeg vil bare gerne have at den skat der opkræves bruges så godt som muligt. Og det vil vel vi alle.
 
Momsen er et selvstændigt problem, da det berør internationale handler. Dansk skat "rammer" kun dem der bor og lever i Danmark. Uanset om du så opretter dit selskab på månen, skal du stadig betale dansk skat af de penge du tager herhjem. Så det er kun virksomhedens overskud der kan flyttes rundt med - med mindre du selv imigrerer med, og så forsvinder mange af de fordele også som du får af skattesystemet. Så det hænger meget godt sammen. Det er momsen der giver problemer - særligt når det drejer sig om international online handel med software, som kan sendes rundt i verden uden at det er praktisk muligt at kontrolere.
 
En god ide var måske at Danmark melder sig ud af EU og så indfører 0% moms på alle digitale varer og ydelser mod en rimelig virksomhedsskat (af overskud) - så skulle i satme se de Europæiske softwarevirksomheder etablere sig her i en fart! Og jeg er overbevist om at gevinsten ved dette ville blive langt større end tabet.
Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 17:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Så vidt jeg husker har Danmark ikke skatterekord (som med lønbeskatning) når vi snakker om beskatning af virksomhedens overskud. Så vidt jeg husker er den danske virksomhedsbeskatning vist på niveau med de andre lande vi normalt sammenligner os med - i nogle tilfælde lavere.

Og som Mikkel er inde på, så er jeg ikke sikker på at jeg ønsker at leve i et land uden skatter. Bevares, mange af vore skattekroner bliver brugt uhensigtsmæssigt (på kampagner etc. ), men overordnet set har vi danskere jo en god infrastruktur, gratis uddannelse, sygehusvæsen etc.
 
Men momsen, især i forbindelse med handel med private udenfor landets grænser, kunne der gøres meget ved. Og som vi tidligere har debatteret, så vil en sænkelse (fjernelse?) af momsen på eks. digitale ydelser sikkert kunne finansierer sig selv. Gennem øget beskæftigelse, lavere udflagning af arbejdspladser etc. Men nok om det.
 
Godt nytår til jer alle!
 
mvh Carsten
Fra København
Tilmeldt 27. Dec 05
Indlæg ialt: 295
Skrevet kl. 10:41
Hvor mange stjerner giver du? :
Når jeg skriver, at enhver form for skat er ødelæggende, så tænker jeg her på, at den ændrer markedsmekanismerne på en uhensigtsmæssig måde. F.eks. gør indkomstskatten, at folk i mindre grad har lyst til at betale en anden person 1000 kr. for hjælp, der kan gøre at man selv kan tjene 1100 kr. mere. Moms+Skat gør, at man hellere vil bygge hus selv end at hyre folk til det. Moms+Skat+Bilafgift gør, at man skal tjene 480Kkr ekstra for at have de ekstra penge det koster at købe en bil, der koster 100Kkr uden afgifter. Så hvis en bil, der koster 100Kkr kan gøre, at man kan tjene 300Kkr ekstra, så kan det stadigvæk ikke betale sig pga. skattesystemet.

Stort set alle skatteregler koster os arbejdspladser, og moms for online produkter er bare et ud af mange eksempler. Nu er det bare sådan at vi lige nu ikke mangler arbejdspladser i Danmark. Man kan så sige, at vi gerne vil have noget mere eksport af online produkter. Fair nok - men her bør man efter min mening sammenligne dette ønske med alle mulige andre ønsker, og så bruge energien der hvor vi får mest for indsatsen.

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at jeg selvfølgelig mener, at vi skal have en beskatning, og i øvrigt er jeg en stor tilhænger af vores nuværende regering.

Såvidt jeg kan se, så omhandler hele denne tråd firmaer, som primært har salg af digitale online produkter til private. Set fra et samfundsmæssigt perspektiv er der intet galt i, at private undlader at betale dansk moms, sålænge de ikke gør at det alt for meget. Jeg købte også stort set alle mine julegaver i udlandet i år (f.eks. er playmobil halv pris i tyskland), og det overlever Danmark nok udemærket. Hvis problemet vokser sig for stort, findes der forskellige løsninger på det.

Med hensyn til markedsføring og forbrugerbeskyttelse, så har firmaer, der sælger fra lande udenfor EU visse ulemper. Det reducerer omfanget af problemet, når vi snakker produkter med en høj pris. Private vil nok ikke købe en Microsoft Office 2008 licens fra et firma i Burkina Faso.

Med hensyn til indkomstbeskatningen, så mener jeg stadigvæk, at det er relevant. En del af de firmaer, der sælger online produkter, har en meget stor fortjeneste per salg. Vi har trods alt kapitalens fri bevægelighed inden for EU, og man skal ikke betale afgift når man fører kapital ind i Danmark fra et andet EU land.

I øvrigt mener jeg at kunne huske noget om, at Skype var et firma i Luxembourg, da det blev solgt til ebay. Luxembourg er det land i EU der har lavest moms. Læg mærke til, at de blev indenfor EU, selv om de flyttede firmaet. Der er altså grunde til ikke at gå udenfor EU, og noget tyder på at fordelen ved at rykke til Luxembourg er noget, som bliver reduceret i fremtiden.
Fra Århus
Tilmeldt 13. Apr 05
Indlæg ialt: 633
Skrevet kl. 00:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Det lyder jo som en god idé at fjerne momsen på digitale ydelser. Der er vist heller ingen tvivl om, at det vil gøre underværker for konkurrenceevnen på det område.

Men hvor sætter man så grænsen? Man har jo også snakket om at sætte momsen ned på levnedsmidler (som i Tyskland) og mon ikke andre faggrupper også gerne så momsen skåret væk. Mikkels ide er jo egentlig god nok, men ser man lidt realistisk på det så skal de momspenge komme ind et andet sted, og det skal jo helst være noget politikerne kan forstå/overskue. Derfor vil det alt andet lige give besparelser andre steder.  Beklager at skulle være lyseslukker men sådan ved vi jo alle at det hænger sammen i dagens danmark.

Tror måske vi skal indse, at vi nok aldrig kommer til at kunne konkurere med andre lande ved at være "billig". Vi skal derimod fokusere på at få brugt alle de skattekroner til at skabe et godt erhvervsklima, der kan opveje (og mere til) vores afgifter osv.
Side 4 ud af 4 (37 indlæg)