Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

DSB og Marketing?!

Side 2 ud af 4 (31 indlæg)
Fra 6920 Videbæk
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 904
Fra  EDZO Skrevet kl. 08:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har også moret mig over DSB''s seneste reklame, der mere eller mindre modsiges i nyhedsblokken efterfølgende.

Noget lignende er eksempelvis forleden, da jeg kørte forbi Vordingborg Køkkenet i Holstebro og så at deres slogan på facaden var "Vi har Danmarks bedste betjening".  Efter min mening er det væsentligt bedre hvis det er den opfattelse kunderne har i deres sind når de forlader butikken,  end noget de får "påduttet" inden de træder ind i butikken - det er så meget lettere at blive skuffet som kunde, når det er et sådant slogan butikken skal leve op til.
 
For et par år siden så jeg et videoklip fra TV2 Øst, hvor indslaget handlede om en glasvirksomhed der havde præsenteret en ny glastype, der kunne modstå stenslag og -kast. For at cementere det gode produkt yderligere, fortalte direktøren stolt at de også havde brugt glasset i deres nye firmadomicil, som de stod foran under interviewet.
 
Efterfølgende tog journalisten en sten op fra jorden og spurgte om hun måtte prøve at teste glasset, hvilket hun fik lov til. Resultatet giver næsten sig selv - et af glaspanelerne splintredes i tusind stykker! Det der skulle have været en god omtale af virksomheden og dens nye produkt, vendtes pludselig som en boomerang mod dem selv.
 
Hvis jeg går i Netto og får et smil af de søde kassedamer og -piger, så får jeg straks en bedre dag. Hvis Netto nu reklamerede med at medarbejderne altid smilede og jeg så et surt ansigt, så ville jeg blive sur og føle at Netto løb fra deres "løfter".
 
Hovrdan har I andre det med slogans og løfter fra virksomheder, der måske ikke altid holder vand?
 
P.S.: Hvis der er nogen der har videoklippet liggende, vil jeg gerne opbevare en ekstra sikkerhedskopi af den ;-)

EDZO - Håndlavede accessories til mænd, som butterflies, bælter og hatte.

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 09:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Ja, Harry er cool

Måske er det ikke så tosset endda, at DSB kører deres reklamer for tiden.

Jeg synes at Harry-reklamerne er geniale, og storgriner hver gang jeg ser dem. Måske er jeg et let offer, det ved jeg ikke, men reklamerne har altså haft en positiv virkning på min holdning til DSB.

Med reklamerne undgår DSB måske at falde til et absolut nulpunkt i folks bevidsthed og holdning. Det er nemmere at bygge en positiv holdning op efter en krise hvis man ikke skal starte fra et nulpunkt.

Det er godt nok lidt off-topic, men nu hvor vi er ved reklamer uden direkte mening, kan jeg ikke lade være med at kommentere Arla reklamerne.

Hvorfor dælen kører de reklamekampagner? Når man står i supermarkedet kan godt nok vælge mellem mange forskellige mejeriprodukter, men de fleste kommer sgu da fra Arla. Arla har et monopol der kan gøre Dyremose/TDC grønne af misundelse!

Det er vel ikke for at vinde markedsandele, men for pudse deres image af de ofre marketingskroner, eller hva''?

mvh Carsten
Tilmeldt 17. Jun 05
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 09:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Som daglig DSB-bruger undres jeg til stadighed over den ''sjove'' form for kritik eller latterliggørelse, som bilejere kommer med - og som Harry vel også er modelleret over.

Mange, der bruger DSB, forventer, at de kan tage hjemmefra i sidste øjeblik og alligevel nå det til tiden. Når de så bliver forsinket 10 minutter, står verden ikke længere. Havde de været i bil, ved samme mennesker som regel, at de på visse tidspunkter skal tage lidt før hjemmefra for at nå det til tiden, så de lige har tid til den halve time, de skal sidde i en eller anden bilkø. Hvorfor tænker I ikke på samme måde med DSB? Det er da en naturlig ting.

Jeg bor selv på Fyn, og der findes ingen hurtigere måde at stå på hovedbanen om morgenen end ved at tage toget. På samme måde findes der ingen måde at komme hurtigere hjem en fredag eftermiddag end med toget.

DSB skal ikke dømmes af dem, der tager toget én eller to gange om året efter en brandert, men af de daglige brugere. Og når man har prøvet tog i forskellige andre lande finder man altså faktisk ud af, at DSB gør et rigtig godt stykke arbejde.

Mht. brug af ressourcer på markedsføring kontra tog til tiden, så er det nu engang ikke DSB''s skyld at banelegeme og signaler svigter. Det er BaneDanmarks. Så DSB kan gøre hvad de vil, BaneDanmark er stadig det svage led i kæden. Og så kan de jo ligeså godt bruge lidt ressourcer på, at vi pendlere også lærer at tage det sure med det søde :-).
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9738
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 09:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg er i princippet enig med dig, Kut, men jeg kan alligevel ikke lade være med at bemærke de mange succesfulde virksomheder som har mindst lige så håbløse slogans - slogans de ikke kan leve op til i virkelighedens verden. Der er også nogle ret sjove eksempler på tilsyneladende gode slogans og symboler - men som blev totalt spoleret af humor.
 
Avis - We Try Harder
- Jeah, right. Har du prøvet Avis? De prøver ikke en skid "harder" end alle andre - ofte mindre!
 
Brittish Airways havde faktisk en god en i:
"Breakfeast in London - Lunch in New York" - men kun indtil nogle morsomme typer begyndte at tilføje "And the luggage in Rome!" på plakaterne. Så døde det slogan ligesom ...
 
Et andet slogan/symbol der døde, var NATO tilhængernes tidligere brug af pindsvinet. Kan i huske det? (tilbage i 70/80''erne). Det søde lille svin der kun beskytter sig selv (med pigge) men aldrig angriber! Det fungerede fint indtil der var nogle der begyndte at kalde den for et "Natosvin" - så blev symbolikken ligesom lidt anderledes og den endte med at dø hen :)
 
 
Så kan jeg trods alt bedre lige de mere "ærlige" slogans som ...
 
Rabders Reb
Hæng Dem ikke i bagateller - brug Randers Reb
 
Eller
 
"En skoforretning"
Ka'' De ikke li'' vores højhælede sko - ka'' De få et par flade!
 
Fra Vallensbæk Strand
Tilmeldt 13. May 05
Indlæg ialt: 3475
Skrevet kl. 09:58
Hvor mange stjerner giver du? :
nu er DSB jo ikke en sand engel.

Når DSB oplever overfyldte tog der fører til forsinkelser hver eneste uge over flere år, må der da på et eller andet tidspunkt gå et lys op for dem, hør her må vi da få sat en ekstra vogn på?

Det sker imidlertidig ikke, og den seneste undskyldning jeg hørte var da jeg var et tog som kørte videre til tyskland.

svaret var følgende:
Det er fort dyrt for os da der ikke er nok mennesker med på tilbagevejen? Hvis de her havde skåret ned på reklamebudgettet ville der være råd til disse ekstra vognsæt hvor der var størst mangel.

Derudover er jeg ofte meget skuffet over personalet, ikke så meget for mit vedkomne men når jeg ser hvordan de behandler folk der er meget i tvivl og ikke lige ved hvad de skal så er jeg ved at brække mig.

Jeg synes nærmest ofte jeg oplever en af personalet sige, det kan jeg ikke lige hjælpe dig med, eller det har jeg virkelig ikke tid til. Hvilken service er det?

Så kan de tørre den så megt af på banedanmark som de vil, men DSB er udmærket klar over skinnerne er dårlige og det vil give forsinkelser, så må man planlægge efter dette.

Det skal siges jeg også har haft positive oplevelser med DSB, fik da en enkelt gang en ny billet efter dårlig behandling, tog dog så lige 3 måneder igennem kundeservice for at få billetten og svaret.
Fra Vallensbæk Strand
Tilmeldt 13. May 05
Indlæg ialt: 3475
Skrevet kl. 10:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Sjove slogans MIkkel

Der er rigtig mange eksempler på mindre velykkede slogans/kampagner.

Men jeg tror rent faktisk at DSB''s kampagne har fået mange flere til at vælge toget, eller ihvertfald overveje det som en mulighed når man står og skal et sted hen.

Og det er vel hele meningen med deres kæmpe kampagne.

Men jeg holder stadig ved at de burde skære noget ned på deres store kampagne og sætte kronerne et andet sted. Der findes ikke mange i Danmark der ikke kender Harry og DSB
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9738
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 10:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, og mens vi er ved begrebet "kampagner" (som løber mig koldt ned af ryggen ...) kunne jeg godt tænke mig at kaste lidt mere harme over dette emne.

"Kampagner" er blevet sådan en slags universal-begreb som, specielt politikere og ikke-marketing folk elsker at bruge. Er der et eller andet galt, skal vi bare have en kampagne. Hvis folk kører skidt i trafikken skal vi bare have en kampagne. Hvis de unge drikker for meget, skal vi bare have en kampagne. Og hvis folk dyrker for meget usikker sex og bliver smittet med alt muligt snask skal vi bare have en kampagne. Og der tænkes tilsyneladende altid på en af de der standard: "TV-eklame, folder og plakat" -standarder. Jeg er ved at brække mig! Hvad faen ved politikere og embedsmænd om hvordan man kan påvirke menneskers adfærd? Tilsyneladende ikke en skid.
 
Noget af det jeg hader mest er når f.eks. læger konstaterer et problem og derefter proklamerer, at det der skal til e en kampagne! Hvad faen ved de om markedsføring og påvirkning af store befolkningsgruppers adfærd? Skulle marketing folk så også til at blande sig offentlig i hvilke behandlinger der er bedst til forskellige dygdomme. Hell no!
 
Lad os se på en godt eksempel: 80''ernes og 90''ernes HIV-kampagne.
 
I omkring 10 år brugte man et tocifret millionbeløb på kampagner der skulle få folk til at bruge kondomer og generelt højne vidensniveauet omkring hvordan HIV smitter. Da man i midten af 90''erne målte effekten gik vikeligheden endelig op for politikerne: Ikke alene havde det ikke virket - det var blevet værre! Faktum var, at folk i 80''erne (da kampagnerne startede) gennemsnitligt vidste MERE om hvordan HIV smitter end de gjorde EFTER 10 år med kampagner! Antallet af solgte kondomer var også uændret i perioden og antallet af andre kønssygdomme stabilt (grundet de meget større foekomster af f.eks. Klamydia i forhold til HIV gør dem til gode statistiske validtorer) . 110% fiasko!
 
Jeg er overbevist om, at man havde opnået et langt bedre resultat hvis man havde taget de same mange millioner og brugt dem på et mere "græsrodsniveau" ved f.eks. at sende uddannede unge ud i miljørerne, på skolerne osv. Ved at gå mere aktivt ind i diskoteks- bøsse- og ungdomsmiljøerne. Ved at gøre kondomer endnu lettere tilgængelige - og helt gratis for alle unge. Osv.
 
Men vent, hvis man havde valgt denne løsning var der jo ikke gået så meget til reklameburauerne og TV og hele reklamebranchen. Uha da! Og hvem er det (i bedste fald) politikerne spørger til råds? Jeps, reklamebureauerne.
Fra Vallensbæk Strand
Tilmeldt 13. May 05
Indlæg ialt: 3475
Skrevet kl. 10:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Du har det med at lukke guldkorn ud Mikkel.

Set i bakspejlet så er det jo tydeligt at de skulle bruge pengene på noget andet end tv og foldere, men fejl sker vel. Hvis de da så bare lærte af det til næste gang :)

Fra 6920 Videbæk
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 904
Fra  EDZO Skrevet kl. 10:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Mikkel, selvfølgelig skal Avis ikke have et slogan som "Lej en bil og få et smil". Jeg synes bare der er en smule utroværdighed i at bruge et slogan som Vordingborg Køkkenet - det virker mere som noget en smart reklamefyr har fundet på  end noget der har hold i virkeligheden.
 
De mere eller mindre opfindsomme egne slogans lever jo fortsat i bedste velgående og fungerer givetvis også fint. Der kan bare let komme lidt "bonderøv" over dem.
 
En godt slogan synes jeg er DSB''s "Lige til". Det har en dejlig dobbelt betydning, at du bliver kørt lige til destinationen (næsten) og at det er enkelt at tage toget.
 
Lige et par slogans til samlingen:
Skjern Udestuer: "Er solen lidt fjern, så køb en udestue fra Skjern".
VVS-firma i Brande: "Det æ wos me æ knowhow"

EDZO - Håndlavede accessories til mænd, som butterflies, bælter og hatte.

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 10:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Mikkel,

Jeg er fuldstændig enig med dig.

Politikkere og råd af den ene og anden art ser en kampagne som løsningen på alverdens problemer. Helt sikkert til stor glæde for mange reklamebureauer!

Men det er jo også en nem og behagelig løsning, og man behøver således ikke at stå ansigt-til-ansigt med problemet. Man skal bare lægge en pose penge reklamebureau, og så kan man sige at man har gjort noget...

/Carsten
Side 2 ud af 4 (31 indlæg)