Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Danmark er de dovnes paradis

Side 1 ud af 3 (24 indlæg)
Fra Frederikshavn
Tilmeldt 9. Aug 05
Indlæg ialt: 2606
Fra  Aurumtrends Skrevet kl. 02:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Danmark er de dovnes paradis

"Skatten på arbejde skal ned, så arbejdsomme og veluddannede gider at bestille noget mere. Det er jo dem, vi skal leve af !"

Sådan lyder det fra
ISS-direktør, Eric Rylberg, på forsiden af pot-avisen, Søndagsavisen idag og han forsætter: "Men i Danmark er vi for velbjærgede og velnærede til at erkende, at vi er på vej mod afgrunden."

Det er stærke udtalelser fra samfundsrevseren og provokatøren, Eric Søe Rylberg, der i artiklen udtaler sig villig til at slagte et par hellige velfærdskøer – Eric mener det er nødvendigt – og han forstår så udmærket godt, at folk efterspørger mere fritid. Fritid er nemlig det eneste der endnu ikke beskattes.

(Jeg gengiver ikke hele artiklen med Eric i min blog, men på
Søndagsavisen.dk kan du muligvis logge dig ind). Forsiden ser sådan ud (Eric på forsiden)

Mit indlæg er en optakt til en debat over det vi alle taler om, men intet foretager os omkring: Skatten! – vi er alle enige om, at vi betaler alt for meget i skat – men samtidig opstår debatten, som altid munder ud i... ”Jamen, vi behøver mere velfærd, velfærd, velfærd!”. Når det så er sagt, så er vi dovne danskere tilbøjelige til bare at lade stå til: ”I Danmark kan vi komme på sygehuset lige så tosset vi vil – tænk sig hvis vi boede i USA, så må vi selv betale!”.

Jeg er tilhænger af brugerbetaling på sundheds- og sygehusområdet.

Det er jeg udfra en ganske enkel betragtning: Det danske sundhedsvæsen er skruet sådan sammen , at man bruger mere tid, flere ressourcer på at helbrede end at forebygge. Vi bør bruge væsentlige flere midler på at forebygge; det betaler sig på sigt – midlerne skal tages fra det overforbrug der sker på at helbrede – og begrebet ”at helbrede” skal overgå til brugerbetaling.

Brugerbetaling er ikke et onde, men en samfundsmæssig nødvendighed – og der findes løsninger, som kan kastes i spil: Tegne en sygeforsikring – jeg vil nok snarere foretrække at kalde det en sundhedsforsikring, der samtidig forpligter os til at være bevidste om sundhed, hvilken mad vi spiser, hvilke usunde vaner vi har, etc.

Sundhedsområdet – nej, SYGE-området er simpelthen en alt for opslugende post.

Men er ikke den altoverskyggende grund til at skatten er så høj som den er nu.

Så.. for at få debatten igang: Jeg mener vi betaler for meget i skat – men synes det er grotesk, at skatteapparatet er skruet sådan sammen, at vi alle skal være lige, at vi skal have lige store stykker – det hænger bare ikke sammen:

Det er jo den rene sandhed OG FAKTA, at vi i Danmark arbejder de første 7 måneder af året for Skattevæsenet.

Resten af året tager de så yderligere 25% i skat på alt hvad

Lasse Burholt - Skype/ooVoo: lasseburholt - SMS 4236 8252 - Dream big dreams, small dreams have no magic

Fra København
Tilmeldt 8. Jul 05
Indlæg ialt: 1746
Skrevet kl. 03:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Vidste du at USA bruger en højere procentdel af deres BNP på deres sundhedssystem - SAMTIDIGT med at de fleste folk er afhængige af en sygeforsikring for at kunne få de samme behandlingstilbud som her i Danmark?

Dit syn på, at det er sundhedsområdets skyld at vi I Danmark betaler så høj skat - er helt forkert.
 
Den største post på finansloven er overførelsesydelser - su, barsel, dagpenge, kontanthjælp og pension (og der er sikkert flere). Den "tunge" ende af disse, er folk der har en situation hvor de sidder fast i deres situation - langt de fleste er altså IKKE dovne!! Og hvad er det så de sidder fast i?: fremskridtet! Jo længere tid du har været ude af arbejdsmarkedet, jo sværer bliver det at komme ind på det igen, fordi man opfattes som at man er hægtet af den almene udvikling i erhvervslivet. Det er jo nemlig sådan, at erhvervslivet i meget store træk har ændret sig de sidste år. De fleste er idag informations- eller videnmedarbejdere - og er du udlært som smed i 1950 og har været fritstillet lige siden det skibsværft eller den fabrik du arbejdede på lukkede i 1992 - og også selvom du har taget det pc-kørekort som vores dejlige velfærdssamfund har tilbudt for at gøre dig mere attraktiv - så er der en himmelråbende forskel mellem smedens kvalifikationer og dem som forventes af dig, også selvom du bare skal have et "lille" job.
 
Hvad kan man så gøre med de mennesker der ikke passer ind i erhvervslivet..? Jo, man kunne jo give dem et iværksætterkursus! Tadaa.. Og det er der sikkert også mange der tager. Men når de så har fået mod på at komme igang med en ide, og de så fortæller kommunen om det, så klapper kommunen i hænderne og sig: "Men, Jensen, du kan jo ikke både være på dagpenge OG have dit eget firma.. Hvad vil folk ikke tænke.." Nedslået går Jensen hjem igen sætter sig i sin stol og får tiden til at gå til han kan komme på pension, imens alle andre brokker sig over at de skal betale skat så Jensen kan sidde der og kukkelure.. Stakkels Jensen.
 
Dét der skal til er noget andet end systematisk vanetænkning og at sætte en markat på folk fra vores "velfærdssamfunds" side. Løsningen er ikke at vi skal lade være med at betale skat og så lade det hele gå ad helvedes til. Nej, der skal tænkes ud ad kassen!! Folk skal ikke bare motiveres til at komme videre med deres liv - de skal have et virkelig godt incitament for at det også kan lade sig gøre.
 
Det kan godt være det er nemt for de fleste herinde at tage et initiativ og komme ud over stepperne med hver vores idé - men landet er altså fuld af folk, for hvem virkeligheden er vokset dem over hovedet, som fører til eksistentiel stress, som automatisk får folk til at tænke: nåh, det har måske været min tid - jeg hygger mig nu også her i min stol, fordi den kan jeg da forholde mig til (igen, det er altså IKKE dovenskab!) - og det er altså den sørgelige situation som omtrent 0.5-1 million mennesker sidder i, som koster penge.
 
Derudover tør jeg slet ikke gisne om hvor mange penge der bliver brugt på halvsocialistisk kaffestænket beukrati på landets kommuner og andre offentlige instanser.. Jeg synes når jeg kommer sådan et sted hen, så er luften meget tungere og atmosfæren fuldstændig renset for al selvstændigt initiativ.. (tak, det sidste afsnit her skulle jeg bare lige af med.. :) )
 
 
 
 

Grafisk design & produktudvikling: www.davidchristensen.dk

Fra Frederikshavn
Tilmeldt 9. Aug 05
Indlæg ialt: 2606
Fra  Aurumtrends Skrevet kl. 20:43
Hvor mange stjerner giver du? :

David,

Tak for responsen:
Selvfølgelig er sygehusområdet ikke en altoverskyggende årsag til at vi betaler den høje skat; jeg er tilbøjelig til at give dig ret i, at de områder du lister, om nogen vejer ligeså meget eller mere.
 
Blot er det i et indlæg en nødvendighed at begrænser sit galde - men for lige at skyde fra hoften omkring dagpenge-området, sygepenge, arbejdsløshed osv:
 
Sygepenge-området kan i visse tilfælde tilskrives en sammenhæng mellem for meget fokus på at helbrede fremfor at forebygge; hvis vi fokusere væsentlige mere på at holde folk raske og rørige, fremfor at læne os op at et system, der først reparere os for herefter i x periode holder os økonomisk kompenseret, så vil vi se store forandringer
 
(Selvfølgelig angriber jeg ikke den person, som er uheldig at blive kørt ned, at brække ben i en fodboldskamp, men snarere området hvor sygepenge betales til den gruppe af mennesker som selvforskyldt, grundet livsstil, ender på sygepenge).
 
Dagpenge og arbejdsløshed hænger sammen - men jeg mener ikke begrebet arbejdsløshed kan slåes helt ihjel - men omvendt så har du fuldstændig ret i at kurser for arbejdsløse bør fokusere på iværksætteri.
 
Men en holdningsændring hos arbejdsløse bør også komme i spil: Blot fordi man har været i et bestemt job, en bestemt karrie i x år betyder det jo ikke sit liv går i stå; det er jo som regel folk udefra der har inprentet tankesættet: Jamen, du kan kun den ene ting du har uddannet dig til. Vrøvl!
 
Anyway, fornemmer en vis mangel på koncentration, så inden jeg ender i et vildspor, vil jeg afslutningsvis blot lige gentage begyndelsen: Det er ikke sygehus området vi bør kigge på.
 
Lasse

Lasse Burholt - Skype/ooVoo: lasseburholt - SMS 4236 8252 - Dream big dreams, small dreams have no magic

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9731
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 22:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes det er interesant at du synes netop det Amerikanske sundhedssystem er så fantastisk. Jeg befinder mig p.t. i USA og har over flere omgange arbejdet for Amerikanske virksomheder og efter min mening giver det dem netop en masse helt urimelige problemer som vi er forskånet for. Først og fremmest er det, efter min mening, meget uheldigt at de sociale rettigheder kombles sammen med arbejdslivet - som det sker i USA. Hvis du har et godt job har du som regel også en god sunhedsforsikring - på linie med hvad vi har i Danmark. Men hvis du mister dit job har du 3 måneder til at finde et nyt ellers ryger din sygeforsikring.

For mit eget vedkommende betyder det, at jeg ikke har mulighed for at slå mig fast ned i USA da jeg lider af en kronisk sygdom. Denne ygdom har i dag en god medicinsk behandling som gør at danskere næsten ikke dør af den længere. I modsætning til dette er denne sygdom den mest almindelige dødsårsag blandt sorte amerikanere mellem 25 og 40 år. Det er sgu chokerende. Er det den slags sundhedsvæsen du vil have? For det er lige præcis det du får med brugerbetaling og selvforsikring. Personligt er jeg glad for at jeg lever - havde jeg levet i USA var jeg død på nuværende tidspunkt!
 
For at være lidt morbid håber jeg næsten du eller en af dine nærmeste rammes af noget lige så alvorligt som jeg så du selv kan mærke hvor hårdt det er. Du må meget undskylde men i mine øjne fremstår du som et selvisk dumt svin! Fy for satan siger jeg bare.
Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12314
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 22:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Så så, ro på Mikkel. Lad os nu holde debatten på et sagligt plan. Helt cool at du er uenig og jeg forstår dine bevæggrunde for at blive følelsesladet, men der er ingen grund til at begynde at kalde hinanden ting og sager.
Håber forøvrigt at du har en god tur i det Amerikanske.

Dbh Martin
Fra Frederikshavn
Tilmeldt 9. Aug 05
Indlæg ialt: 2606
Fra  Aurumtrends Skrevet kl. 22:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Mikkel,

Jeg har på et tidspunkt modtaget nyhedsbreve fra dig - ifm. din viden om nettet osv. - og fandt oplysningerne interessante; deraf respekt for dig.
 
Dog synes jeg du går lige hårdt nok til makronerne i dit indlæg; jeg har lagt op til en debat - og bryder mig derfor ikke om at blive kaldt et dumt svin; specielt ikke i et offentlig rum.
 
Men nuvel, Mikkel - først vil jeg pointere at jeg ikke i mit indlæg omtaler det amerikanske sundhedssystem som fantastisk - jeg har ikke erfaring med systemet (havde dog en kæreste som på en turné måtte på sygehuset mod betaling, men som selvfølgelig blev taget hånd om gennem den rejseforsikring hun havde gennem vores forsikringsselskab).
 
Jeg har været i USA flere gange, og 7-9-13, har jeg ikke haft behov for at være omkring et sygehus.
 
Det jeg mente mellem linierne i mit indlæg er, at vi bør se fokusere på at holde folk raske.
 
Til din orientering er både min mor og min svigerfar døde af kræft, efter længere tids ophold på sygehus.. i begge de tilfælde har vi OBJEKTIVT set ikke være synderligt imponerede: Imkompetente læger og en iøvrigt fuldstændig forkvaklet holdning til - og viden om alternative muligheder for "reparation" og helbredelse). Udover dødsfald på tæt hold, er hele tre nære venners forældre "omkommet" i det danske sygehus-system, så, Mikkel to put it short: Kald mig et DUMT svin, EFTER vi kender hinandens historie.
 
I privat sammenhæng vil jeg gerne connecte med dig, vil gerne høre om den sygdom du er plaget af. Tag gerne kontakt på MSN eller for den sags skyld på mobilos - du er kvik på nettet, så det er ikke svært at finde.
 
MVH
LASSE
 
( havde nu ikke lige forestillet mig, at jeg skulle ud i at snakke cancer og død i familien i et forum, der er tænkt som snak om iværksætteri :-) )

Lasse Burholt - Skype/ooVoo: lasseburholt - SMS 4236 8252 - Dream big dreams, small dreams have no magic

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9731
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 22:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes det er vigtigt at argumentere temmelig hårdt mod den "ny-fasisme" som breder sig i Danmark, Europa - og desværre, i udpræget grad i denne debat. When it walks like a duck and talks like a duck I call it a duck! Hvad skulle vi kaldt Hitler? En flink mand med en dum ide? Nej, han var satme et svin og hvis lidt flere havde sagt det lidt tydeligere og højlydt noget før havde vi måske kunne undgå mange katastrofer.

Så undskyld mine hårde ord, men jeg mener det er nødvendigt når selvfokuserede fjolser kæmper for en modbydelig verdensorden som jeg, og mange andre i øvrigt, finder så afskyvækkende at det gør ondt.
 
Jeg må indrømme at denne debat efterhånden ligner noget jeg mindre og mindre gider bruge min tid på - en blanding af selvfede og paranoide MLM''er, blandet med højre-ektremister af en type som jeg mener er uden for pædagoisk rækkevidde. ... men held og lykke ...
Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12314
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 23:03
Hvor mange stjerner giver du? :

He he he Mikkel, du er virkelig fremme i skoene i dag
Lad os nu lige holde hovedet koldt her. Der er intet forgjort i at tage en snak om hvordan vi kan gøre Danmark bedre. Om vi kan blive enige er en anden sag, men diskussionen er vigtig og interessant.
Alle har lov til at have deres mening og argumentere for den og det uden at vi skal bliver personlige.

Og så syntes jeg egentlig at debatten her i Amino 99% af tiden er både saglig og god. Om man kan lide at diskutere MLM er op til den enkelte, der er en tråd dedikeret til emnet og gider man ikke høre om det, så kan man lade den ligge.

Lad os nu lige komme i det gode iværksætterhumør og komme videre.

Dbh Martin

Fra København
Tilmeldt 8. Jul 05
Indlæg ialt: 1746
Skrevet kl. 23:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Mikkel, du er ikke alene om at fornemme, at der de sidste år er sket et usympatisk højre-skred i måden "folk" (meget diffust udtryk iøvrigt) opfatter tingene på. Men som du nok ved, så det ene fører til det andet. Og lur mig om der ikke allerede spirer en mere holistisk tilgang til tingene frem i disse dag.. Og den synes jeg du skal være med til.

Jeg tror iøvrigt bestemt ikke at Lasse er uden for pædagogisk rækkevidde - tværtigmod. Men noglegange skal man jo bare lige have noget input på sine ideer for at kunne forme dem, så de passer.
 
Og venner, lad os nu lade være med at snakke om hvor mange af vores nærmeste der er døde og de ulykker der har ramt os hver især, for at projektere dem over på samfundets "generelle" tendenser. Istedet: ud ad kassen! (og, ja, jeg har det med for tiden at være meget glad for tanken om, at man kan faktisk kan tænke sig ud over problemerne.)
 
Jeg vil gerne tænde en fredspibe - men så skal I sgu os'' ryge med!
 
 
 
 

Grafisk design & produktudvikling: www.davidchristensen.dk

Fra Frederikshavn
Tilmeldt 9. Aug 05
Indlæg ialt: 2606
Fra  Aurumtrends Skrevet kl. 23:16
Hvor mange stjerner giver du? :

David, take that pipe and put it where the sun never shines!

Naaarhhh.. just kidding - David, tak for lige at hive debatten ned i et lavere luftlag - jeg sidder med fredspiben tændt, og den smager godt!
 
Du nævner en interessant ting; det holistiske syn. Jeg har endnu tilgode at være omni-present; jeg kan ganske enkelt ikke se mine egne synspunkter fra alle vinkler, men jeg vil i forlængelse af denne tråd komme med en ide:
 
Lad os brainstorme på tværs af interesser og holdninger; skabe vores eget grundlag at gå i regering med, så at sige.
 
Jeg formoder at alle der interessere sig for iværksætteri er bruger og medlem på Amino.dk udfra de kriterier Martin har listet som teaser: "Er du iværksætter eller tænker på at blive det" - hvadenten man er det eller tænker på det, må det være i alles interesse, at vi rent faktisk arbejder for vores interesser i fællesskab.
 
Det vil være ekstremt spændende at brainstorme på hvad vi kan gøre for at skabe det bedst mulige grundlag for at være selvstændig, og i den proces må vi også snakke skat; den fylder trods alt meget....
 
Lasse
 

Lasse Burholt - Skype/ooVoo: lasseburholt - SMS 4236 8252 - Dream big dreams, small dreams have no magic

Side 1 ud af 3 (24 indlæg)