Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ung iværksætter

Side 3 ud af 5 (41 indlæg)
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9738
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 10:58
Hvor mange stjerner giver du? :
> Men viden kan jo aldrig blive en belastning...

Hvad men den der agent der lige blev dømt for at dele sin viden efterretningstjenesten?
Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 11:00
Hvor mange stjerner giver du? :
- tænkte sgu nok at det ville blive fortolket kreativt
Tilmeldt 4. Oct 05
Indlæg ialt: 442
Skrevet kl. 11:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Kasper, jeg har masser af ideer hvis du har tid - faktisk står vi og mangler en studerende der kan hjælpe i et projekt der måske giver penge, måske ikke, det er i al fald erfaring og måske muligheder... men det bliver hårdt :)

Send mig en mail på mhn@helmers.biz hvis du er intresseret i at høre mere.

Ang. det at anbefale folk at gå ud af skolen syntes jeg er en skidt ting, det er muligt at man som 17-18-19-20 årig syntes det er helt fint uden uddannelse, men problemet er at har man ikke en HH, HF, Studenter eksamen bliver det svært senere hen i livet at efteruddanne sig.. Men det er selvfølgelig bare min erfaring, jeg har selv opdaget at det var rigtig dumt af mig at vælge Psykolog C niveau i stedet for Matematik B (for det skal jeg bruge om et års tid for at læse HD) - så må den stå på enkelt fag for mit vedkommende.

Det er også min erfaring at man kan sagtens klare sig uden teori, men med teori sparer man ofte sved, blod og tårer fordi der er typisk folk der ved bedre og det er often en god ide at suge deres viden til sig - så slipper man selv for at lave de samme fejl.
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9738
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 12:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er jo som nævnt en af dem der ikke har spilt så meget tid på skolen -ikke fordi jeg ikke kunne (jeg fik meget højere karakterer), men fordi jeg synes det gik for langsomt. Jeg vil påstå at jeg kan læse et hvilket som helst fag hurtigere end nogen uddannelse kan tilbyde! I hvert fald har den manglende skolegang aldrig givet mig problemer med at tilegne mig den viden der har været nødvendig for at lave de mange ting jeg har gjort - det meste med en pæn success.

Der er for mig at se ingen sammenhæng mellem hverken et lykkeligt liv eller et liv i rigdom og så det at have en lang uddannelse. Begge dele kan opnåes både med og uden en fjollet studenterhat. Men faktisk har de fleste af de både lykkelige og rige mennesker jeg kender forbløffende korte uddannelser.
 
Jeg kan huske en konference jeg var på for et par år siden i USA, hvor en PHD i et eller andet holdte foredrag og kort fortalte om sin familie - ham selv med en PHD, en anden bror med en mega lang uddannelse, og så den sidste boror - lillebror, der droppede ud af skolen tidligt, begyndte at sælge alt muligt og i dag tjener 100 gange så meget som de to langtuddannede brødre tilsammen. Man kunne ikke unddgå at lægge mærke til den blandede bitterheed og stolthed i mandens stemme som han fortalte den historie. De var dog alle 3 godt tilfredse med deres liv ...
 
For, det hanler nok mere om hvilket type man er. Der er da bestemt masser af mennesker der ikke burde forlade skolen ganske enkelt fordi de på ingen måde har det "drive" og den kreativitet der skal til for at klare sig på helt egne ben. Men, på den anden side er der bestemt også mange mennesker der bliver kvalt i uddannelsessystemet og faktisk bare bliver dummere og dummere og mere og mere inkompetente af det. Personligt er jeg overbevist om at det ikke havde været sundt for hverken mig, skolesystemet, lærerne eller de andre unge, at beholde mig længere i skolen
Tilmeldt 4. Oct 05
Indlæg ialt: 442
Skrevet kl. 12:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Ja jeg stoppede nu også efter HF og tog nogle år i forsvaret - men ja, ved man med sig selv at man har det drive, den selvkritik og formår at tilegne sig den viden man skal bruge er det ikke nødvendigt med en lang uddannelse. Jeg tror bare de færreste ved det som 16-17 årig, jeg ved at jeg på det tidspunkt ikke tog de bedste beslutninger.

Men senere hen har jeg da været glad for min HF da jeg f.eks. besluttede at læse noget Innovation om aftenen på Merkonom studiet :)

Jeg er helt enig i at hverken penge, uddannelse eller status for den sags skyld, gør et lykkeligt liv - det kommer jo helt an på ens personlighed, hvor man kommer fra og gerne vil hen. Kommer man fra et gammelt hippie hjem som mig er det ikke altid pengene der driver værket, måske er det mere lysten, udfordringerne og det man lærer undervejs... men jeg siger da ikke nej til millionerne hvis de ruller ind en dag.

Men selvom vi faktisk er enige (well jeg er da enig med det meste du skriver ovenfor), så mener jeg stadig ikke at man skal opfordre nogle til at droppe deres igangværende uddannelse med mindre at de har det rigtig dårligt med den
Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 13:15
Hvor mange stjerner giver du? :

  Jeg har tit en tanke som slå mig når jeg hører nogle unge nævne at de vil være iværksætter og derfor vil skippe deres uddannelse:

Når man nu står som 15,16,17,18årig og overvejer at droppe ud af f.eks. handelsskolen for at starte som iværksætter og realisere et projekt eller en drøm, så er det jo også meget fint alt sammen - lige nu og hér. Men hvad med senere?
 
Rigtig mange unge oplever undervejs i deres længerevarende uddannelsesforløb, at de egentlig syntes at noget andet er mere spændende og derfor skifter retning. Andre oplever det først når de er færdiguddannede og kommer ud og arbejde med tingene for alvor - Efter nogle år går det op for dem, at det gider de egentlig ikke. Fordi de trods alt har en uddannelse i rygsækken, så har de også mulighed for, eventuelt med nogle supplerende fag, at kunne skifte retning og finde et arbejde inden for det feldt de i stedet finder spændende og udfordrende.
 
Lad os vende tilbage til mit eksempel med den unge iværksætter som er ved at droppe handelsskolen til fordel for at udvikle en dims og sælge denne. Han dropper ud og har derved kun 9.klasse''s eksamen. Han får udviklet dimsen og solgt den. Det går super og han er glad. Årene går og 5 år senere står han med kone, et lille rækkehus, en datter og en ny lille på vej. En dag slår det ham, at det ikke længere er så fedt. Det er faktisk lidt for hårdt for ham. Det ville være rare med et "normalt" 8 til 4 job, hvor han så havde fri når han var hjemme. Tanken går ham mere og mere på. Salget af dimsen går heller ikke så godt længere og ideen om det mere sikre 8-4 job bliver mere tiltalende.
 
Men nu er problemet der jo så. Han har ikke nogen uddannelse, så at få et job, som kan give det samme i løn som salget af dimsen gjorde, kan godt blive lidt problematisk - og det er jo ikke rart når man har en lille familie at forsørge.... Og så er det måske lidt sent at stå og genoverveje handelsskolen.
 
Blot en tanke....
 
/Jesper
www.MediaMouse.dk     jesper snabelA mediamouse.dk
Tilmeldt 14. Jul 05
Indlæg ialt: 575
Skrevet kl. 13:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Jesper

Jeg tror ikke man skal undervurdere de kompetencer som fyren i dit exempel får i perioden som selvstændig, jeg ville som arbejdsgiver interessere mig mere for hvilke færdigheder fyren havde tilegnet sig de sidste 5 år, end for hvilken uddannelse han havde taget for 5-10 år siden.
Jeg mener verden er så omskiftelig at hvis man ser bort fra de helt basale fag, så er der overhængende fare for at mere specifikke uddannelsers indhold er delvist forældet efter 5-10 år.
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9738
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 13:51
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg synes det er udtryk for en meget gammeldags opfattelse af verden. Når du skriver "Men hvad med senere?" lyder du sgu lidt som en gammel dame :) Ja, hvad med senere? Hvad med det dårlige vejr? Hvad med risikoen for prostata? Eller at blive kørt ned om en time? Ja, hvad med alle de farer og usikkerheder der altid lurer lige rundt om hjørnet? Deal with it!
 
Jeg mener ikke at en lang uddannelse nødvendigvis gør dig bedre i stand til omstilling frem for livet som selvstændig. Måske tværtimod. For som iværksætter lærer man i den grad at indrette sig - at deale med det man nu engang står med og få det til at virke.
 
Hvordan kan det være at vi i et land med et af de bedste sociale sikkerhedsnet i verden også (ofte) er nogle af de mest bange når det handler om at hoppe ud i det? Netop det gode sikkerhedsnet skulle jo give mange flere blod på tanden. Hvad er det værste der kan ske hvis alting går galt? Mister du din ret til sygdomsbehandling? Nej! Mister du tag over hovedet eller dør af sult? Nej! Mister dine børn muligheden for at gå i en ordentlig skole? Nej! Det kan da godt være jeg måtte sælge min Mercedes og flytte hen et lidt mindre sted hvis det gik helt galt, men alt i alt føler jeg mig faktisk OK sikret - blot ved at være Dansk statsborger.
 
Jeg har personligt været igennem 2-3 HELT forskellige karrierer UDEN at have en uddannelse til at hjælpe mig. Og det er gået fint. Og jeg kender mange andre som mig.
 
Uddannelse er godt for samfundet som helhed. Ingen tvivl om at vi har brug for folk med lange teoretiske uddannelser. Meget af det jeg selv har beskæftiget mig med kunne slet ikke have ladet sig gøre uden hjælp fra dygtige, højtuddannede medarbejdere. Men der er også brug for nogle "uuddannede" tossehoveder som mig, for at sætte ting i gang og skabe visioner. Man skal passe på med ikke at jage alle de fedeste tossehoveder væk fra en drøm om et selvstændigt liv ved at tvinge dem ind i et uddannelsessystem som aldrig vil gøre dem lykkelige. Jeg er sgu ligeglad om folk er 15, 16 eller 17 år - hvis de har det rette iværksætter-gen og gå på mod skal de bare se at komme afsted og skide på hvad forældre, kloge gamle damer, og andre pesimister mener. Og det kan ikke gå for hurtigt.
 
En af mine venner startede sin første virksomhed som 13 årig. Få år efter var han allerede et godt navn i branchen. Som 16 årig flyttede han hjemmefra - til London og er nu, som 19 årig, på vej til at slå sig ned i Kina. Han fortalte at han fornyligt var hjemme for at mødes med de gamle klassekamerarter, der lige havde afsluttet gymnasiet. Hvem tror du havde den tungeste ballast med i bagagen? Dem med de sjove hatte, eller min lille ven? Jeg kender godt svaret. Og sammen med hans omfattende praktiske erfaringer, havde han så oven i købet fået skrabet sig en god indtægt sammen, der overstiger det som de fleste af de andre gymnasie-venners forældre tjener - tilsammen! Mener du virkelig at denne knægt havde været bedre tjent med at gøre gymnasiet færdigt stille og roligt? Hell no! :)
 
Der er naturligvis ikke så mange som ham, og der er masser af 15 årigige med en skør ide, som de bør glemme og fortsætte lidt endnu i skolen. Men i sidste ende er det hverken dig eller mig der skal bestemme eller belære dem om hvad der er rigtigt og forkert. Min mission er blot at vise, at der er andre veje - lykkelige veje, man kan vælge. Uddannelse er IKKE altid den rette vej.
Fra San Francisco
Tilmeldt 24. Apr 05
Indlæg ialt: 1335
Skrevet kl. 13:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Jesper:

Dit eksempel er jo ret plausibelt. Men helt personligt - på egen krop og vennekreds, har jeg kun oplevet det modsatte.
Unge mennesker, der kæmper sig igennem en uddannelse, de (ligesom i dit eksempel) valgte, da de var 16 år gamle.
10 år senere står de med et par 13-taller og et par mathende unger - og finder ud af at de jobs de kan få, med deres uddannelse, egentlig ikke er, hvad de havde håbet de ville være. At erhvervslivet ikke lever op til uddannelsen. Eller at de simpelthen bare har lyst til noget andet.

Hvad gør man så?
Indtil videre, har ingen af dem jeg kender valgt at starte helt forfra.

Jeg tror ikke, at der er ret mange på dette board, der taler for at man "bare skal droppe ud fra sin uddannelse og blive iværksætter", hvis det er det man har lyst til.
Jeg tror at de fleste (jeg gør i hvert fald) - taler for, at man ligemeget hvad man vil, mærker efter med sig selv og derefter tager en velovervejet beslutning - og i øvrigt forholder sig nogenlunde kritisk overfor denne beslutning i de følgende år.

Fra San Francisco
Tilmeldt 24. Apr 05
Indlæg ialt: 1335
Skrevet kl. 14:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Thorborg:

Kan vi få gjort noget ved de titler?
"Lone Sanco - offentligt ansat".

That''s the stuff nightmares are made of, baby! ;-)
Side 3 ud af 5 (41 indlæg)