Advokat Jacob Tøjner - www.ditselskab.dk: Kære Ejler... Hvad siger du til følgende tekst fra en udbyder på nettet af smba...
Det behøver ikke at være nogen hemmelighed, at jeg bestemt ikke bryder mig omkring den måde, som der lukreres på mit research arbejde omkring SMBA-selskaber uden kilde-referencer. Men jeg ved da godt, at know-how og viden ikke kan beskyttes.
Dit citat er nok fra Rene`s nye selskab og formentlig baseret på vejledning fra Henriksen, Jeg har en vis respekt for Henriksensen i visse henseender. Han har formentlig tjent styrtende med penge på at oprette SMBA-selskaber og betjene Rene og Donny med service. Jeg har mødt dem een gang sammen med Henriksen men sagde nej til at assistere dem sammen med Henriksen via en temmelig mærkværdig off-shore konstruktion.
Jeg vidste, at GVC-selskaberne og "Din Tryghed" kollapsede bag dem (muligvis kun bag Rene) og selv en kyndig revisor kunne ikke sikre regnskaber for det sidste GVC-selskab. Henriksen bad mig finde en revisor til Rene, hvilket jeg gjorde og henviste til en person, jeg kendte fra tidligere.
Ingen kapitalkrav, begrænset hæfte og iværksætter venlig
Stave eller skrive rimeligt kan de ikke.
Ingen kapitalkrav er så forkert som det kan være. Se min artikel om pengeløse selskaber på smba.dk. Det er jo kun ved stiftelsen, at der ikke er krav om "minimumskapital".
Aktionærlån er tilladt
At det ikke udtrykkelig er forbudt betyder ikke, at lån til deltagere ikke får konsekvenser i form af eksempelvis maskeret udbytte.
Den eneste virkelige fordel ved dette forhold er, at man undervejs over skatteåret ikke behøver at lave lønafregninger.
Ingen regnskabspligt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Uden at oplyse den specifikke grænse eller at henvise hertil er dette udsagn jo forkert.
At grænsen for små selskaber er rimeligt rumelig er noget helt andet.
Selskabet er kun skattepligtig til Danmark, hvis direktøren og driften er i Danmark
Det er klart en noget løs påstand, som næppe holder generelt.
Overskud af udenlandske ejendomme er klart ikke skattepligtig for selskaber i Danmark Men det er noget andet.
Ingen pligt til at bruge revisor
Revisorpligt i henhold til årsregnskabsloven er noget andet og dette udsagn viser, at de faktisk ikke ved hvad de taler om og har skrevet deres web-sider efter andre.
Der er ikke nogen avanceret lov, der regulerer denne type selskaber
Det viser bare, at de ikke har læst lov om visse erhvervsdrivende selskaber endsige årsregnskabsloven. Deres rådgiver har de formentlig ikke betalt for at kontrollæse deres WEB-udsagn.
Frem til medio 2006 var selskabstypen typisk kun brugt af større selskaber og offentlige virksomheder.
De nævner slet ikke mig eller mit research-arbejde. JEG lavede baseret herpå primo 2007 3 SMBA-selskaber, hvoraf det ene var Aktino Skattetransaktioner SMBA, som var tænkt som underleverandør for bogførings- og regnskabsservice for Henriksens klienter. Henriksen opsagde kort tid efter denne stiftelse skriftligt ethvert samarbejde med undertegnede og startede derefter markedsføring og salgsarbejde via Rene og Donny og sin egen WEB-side.
Tryg Forsikring SMBA
Dette selskab eksisterer ikke. Mit arbejde henviser til "Tryg i Danmark s.m.b.a", som ejer 60% af Tryg koncenen.
Dertil kommer et utal af andelsboligforeninger og offentlige virksomheder.
Der er NOGLE administratorer af andelsboligselskaber, som indeholder SMBA eller variant i navnet.
Utal af dit og dat er i det hele udokumenteret og hører bedst under gruppen af løse påstande.
EMEA tilbyder tre forskellige produktpakker, hvor der i den mest omfattende indgår følgende ydelser
Punkt 1-5 er i realiteten noget meget simpelt. Vedtægterne og deres formulering anser JEG for simpelt - indtil videre. Anmeldelse og momsregistrering er to relativt simple blankettter, som skal udfyldes. Manuelt tager disse 2 blanketter højest 15-20 minutter per selskab og kan ske on-line ved "cut and paste".
Hvad der indgår i deres punkt 6-11 kan være hvad-som-helst.
Bogføring er en lovpligtig opgave.
Adgang til EMEAs advokatbistand, skatte- og virksomhedsrådgivning
Hvis de dermed mener, at der er en åben dør till alle leverandører i hele verden, så har EMEA da ret heri.
EMEA selv har næppe selv ansatte advokater eller skatterådgivere.
---------------------------------------------------------------------------
Du spurgte og jeg svarede.
Når alt ovenstående er sagt skal også siges, at jeg personligt intet har mod hverken Rene, Donny eller Henriksen.
Rene er utvivlsomt en dygtig og charmerende sælger, men har formentlig ikke meget styr på det, som han og hans virksomheder foretager sig. Mange andre har samme problem. Men de kan alle blive bedre hvis de vil.
Donny kender jeg lidt mindre.
Henriksen har fortsat forbindelsen til mig med invitationer til venskabelige og uformellse forretningsmøder, hvor jeg sikrer, at det som regel er ham, som betaler. Jeg forsøger stadig ihærdigt men forgæves at sælge betalt konsulentassistance til ham under dialoger om skattevæsenet, Amino-debatter ETC.
Vi værdsætter begge den ekstremt gode betjeninng, den hyggelige atmosfære, lette anretninger og sortimentet af kvalitetsøl på Cafe Pegasus ved Istedgade. Deres særdeles gode øl koster KR 50 per 1/2 liter.
Selv om en hel Aminoer henvender sig til mig er det endnu ikke lykkedes mig at arrange personlige møder eller seminarer med de mange SMBA kritikere.
Jeg vil gerne genfremsætte mit tidligere forslag til et uformelt møde på Cafe Pegasus, gå-hjem møde og/eller et seminar, hvor vi alle arbejder sammen for bedst mulig service for de mindre virksomheder herunder håndtering af skattevæsenet.