> ahh - har helt ærligt set den slags ting markedsført i mange år internationalt.
Så har du bestemt ikke forstået hvad det er SEO Supporten går ud på for nej, det er i langt højere grad end de fleste helt forstår en meget unik service. Ikke bare den første af sin slags i Danmark - men i hele den del af verden jeg kender til (Europa og USA)
- Nogle laver lidt guides
- Nogle laver lidt videoer
- Nogle har tools
- Andre har nogle rapporter
- Nogle yder lidt support
osv ...
Men ingen har samlet det hele i en enkel løsning, som tager hånd om disse vigtige grundelementer for enhver markedsføring i søgemaskiner - og slet ikke til den pris vi snakker om her. Du kan godt få noget der minder om ovenstående hos flere større bureauer, men så snakker vi en høj grad af "håndarbejde" og priser på flere hundrede tusinde dollars - ikke de 989 dollars om året som bliver prisen når vi lancerer (under et andet navn) i USA om ca. 6 uger.
Rapportering, eLearning center og ubegrænset support fra nogle af de mest kvalificerede folk i markedet (vi er 11 mand bag den globale lancering) i et helt år for under $1.000 - sorry, men det findes altså ikke på markedet i dag :)
Og med hensyn til vores rapportering, ja så findes der faktisk intet magen til. Vi er de første der har løst et af de mest grundlæggende problemer med overvågning og benchmarking af synligheden i søgemaskiner: At kunne måle resultaterne over tid og mellem forskellige sites - upåagtet af det faktum, at datagrundlaget og konsistensen af dette hele tiden ændrer sig. Det er intet mindre end genialt. Ja, fuck det, jeg er pisse stolt over den del! :)
At nogle af de største koncerner i USA (mere om det senere) allerede har vist meget stor interesse i netop den unikke rapportering gør mig blot endnu mere sikker på, at jeg har ramt noget helt rigtigt her. Nogle af dem vi snakker med har 250 websites - og de har i dag ingen mulighed for at få et samlet overblik over, hvordan de alle klarer sig (organisk), individuelt, i forhold til konkurrenterne i deres marked, markedet som helhed og ikke mindst i forhold til hinanden - over tid. Det kan de med SEO Supporten - for første gang.
Du finder med garanti ingen andre i Danmark der kender dette marked i USA bedre jeg gør. Det tør jeg roligt sige. Og jeg skal love dig for, at de savner et produkt som dette. Både de små virksomheder, som der er flere millioner af, og de helt store.
Det kan selvfølgelig også være både jeg, Morten Lund og de mange andre vi får ekstrem god respons fra tager fejl. Det vil kun tiden vise :)