ja, en kold usund joke.. tak.. |
Kære BS Fragt
Først vil jeg sige, at det er et rigtigt godt initiativ, du kommer med, og jeg håber ikke, du lader dig gå på af, at der er modstand. Klø bare på, og brug de lidt negative indlæg til at kontrollere, om du også har husket at tage hensyn til det hele.
Jeg tror på, at det kan lade sig gøre, men at det bliver nemt at starte op, er der vel ingen, der har lovet dig.
Set fra mit synspunkt, er det rigtigt at starte op i hele landet. Der findes allerede masser af "lokale" pakketransportører, og det, der har manglet, er at få dem knyttet sammen, for når man sælger til hele landet, er det alt for besværligt at sortere efter dækningsområder. Du må også gerne, efter min opfattelse, tage lidt højere priser (tænk sig, man siger det til en mulig leverandør ), bare du kan garantere alle pakker ude dagen efter i dagtimerne.
Jeg håber meget, der er nogen af dem, der har mange pakker, der vil prøve dig af (så vidt, jeg lige husker, så var der en, der talte om 14.000 pakker) Hvis han, og nogle andre store, prøvede dig af med f.eks. en femtedel af deres pakker, så du kunne komme igang, så må vi andre "små" jo følge efter. Som jeg ser det, får du ikke nogen forretning ud af, at du kun får volumenpakkerne. Du skal have enten det hele, eller en del af det hele, og ikke bare de besværlige.
Vi kører selv vores eButik på lavt blus rent markedsføringsmæssigt lige nu, pga. det umulige fragtmarked, men hvis du får bevist, at du kan det her, så er vi også en meget interesseret kunde, og så vil vi klø på med markedsføringen, så vi får nogle flere ordrer, og dermed kan vi jo også blive interessante for dig. Der står i øvrigt på alle vores pakker, at de skal stilles, hvis modtageren ikke er hjemme, så det er da nemt at styre for jer, for lige det med at køre ud igen en ekstra gang, er jeg så lidt bange for, bliver for dyrt for dig.
Der har været flere gamle tråde her på Amino omkring fragt. Prøv at søge lidt på det, og prøv at lave et svar i disse tråde, da jeg dermed tror, du har mulighed for at få fat i endnu flere mulige kunder. Jeg har fandt ikke lige denne tråd med det samme, måske også fordi jeg kikker i emnet fragt.
Af nysgerrighed: Overvejer du at levere ud lørdag formiddag? Det ved jeg, mange private kunder, er interesserede i.
Så held og lykke med det hele. Jeg følger i hvert tilfælde med på sidelinjen