|
Jeg skal love for at der kan skabes debat omkring det her emne - udmærket, men nu har jeg altså fået nok! :-)
Der er så utrolig meget snak om hvor dyre postdanmark er, og jeg spørger bare.. i forhold til hvad? Hvis der er et alternativ, så brug da det og lad være med at klage eller kør selv dine pakker danmark rundt og spar 50-60 kroner stykket. Det er vel lidt det bsFragt har tænkt, og jeg synes da ikke det er forkert at man spørger ind til hvordan han har tænkt sig at løfte opgaven. Personligt er jeg da også ligeglad om bsFragt får en kæmpe økonomisk overraskelse over det de roder sig ud i, men jeg kunne da aldrig i livet drømme om at bede dem fragte mine varer hvis ikke man føler de har et setup der matcher ambitionerne. Indtil videre synes jeg at enhver kunne spille bsFragts rolle og lade som om man vil starte noget som er bedre end det der findes. I min verden kunne de ligeså godt have sagt at de var hamrende trætte af at det er så dyrt at få programmeret en hjemmeside, så nu starter de et firma til marts som fra dag 1 vil kunne løse alle tænkelige programmeringsopgaver i hele danmark til en lavere pris - endda med kort leveringstid... det var måske mere realistisk og troværdigt at starte et firma og klart melde ud at man starter 3-4 programmører og tager alle de opgaver man kan, samt har en strategi om kraftig vækst, så man i løbet af 12 måneder er 20 ansatte.
Jeg tager da hatten af for når folk har ambitioner der vil noget, for ind imellem så lykkes det jo. Alle virksomheder, uanset om de hedder Microsoft eller Maersk, så er de jo startet med 1 mand og en ide. Men at slå så stort brød op og samtidigt tage det på en negativ måde når folk spørger intereserede til hvordan man dog kan opnå det - det forstår jeg ikke.
Jeg synes der er meget godt og konstruktivt her og jeg håber da det lykkes bsFragt at blive den der fjerner monopolet fra postdk, men se nu det setup som fx GLS eller postdk har... det er IKKE realistisk at nå indenfor en kort årrække med mindre man ejer Yahoo og vælger at sælge snart.
Så tag da "kritikken" konstruktivt og lad os få nogle flere facts på bordet. Hvis ikke der kommer det, så ser jeg nok ligesom mange andre det bare som en lille virksomhed der i hvert fald i starten får rigeligt at se til med bare at betjene den ene der omtaler 14000 pakker om året.
Så facts i stedet for alt det ævl og kævl... ellers starter jeg snart en ny tråd om det fantastiske firma jeg snart starter; Et flyselskab der fra dag 1 flyver til alle destinationer til en pris der er 20 % lavere end eksisterende selskaber". Vi starter i marts og jeg har nogle kammerater som har nogle fly og dem ansætter jeg bare efterhånden som kunderne melder sig ind. Det kan da godt være at jeg i starten skal flyve med 1 passager til New York og 2 passagerer til Bangkok i starten, men det skal I ikke bekymre Jer om. Jeg har setuppet på plads, så bestil bare via min hjemmeside... GAB.
/JJ