Okay, Ronnikc, men kan vi så ikke blive enige om at droppe udtrykket "frelst"? Med dette udtryk lægger rygerne afstand til alle de påviselige fakta omkring rygningens virkninger og påvirkninger af omgivelserne. Og det er ikke rimeligt hele tiden at bruge dette som en form for skældsord om ikkerygere. Til info: Jeg har aldrig røget, men jeg bliver syg af andres tobaksrøg. Og jeg har set rigeligt til rygningens skadelige virkninger i min nærmeste familie og hos venner af familien. Tro mig, det er ikke sjovt at være vidne til ens forældres KOL igennem mange år... det er en langsom død, og den belaster hele familien.
Så tilbage til udgangspunktet - hvordan undgår vi/man, at cigaretskod smides på gader, veje og i folks haver?
Jeg er ikke hverken tekniker, ingeniør eller indkøber/forhandler og har ikke tid til også at "dyrke" dette emne mere, end jeg allerede har gjort nu. Den ting, jeg vist beskrev eller i hvert fald omtalte indledningsvis, var en lille rund dåse med et "snap-låg", eller hvad man kan kalde det. De fleste af jer er sikkert for unge til at huske de "stationære" askebægre, der fandtes i min barndom: runde metalbeholdere med en vistnok drejelig lukkemekanisme og en kort pind, som man trykkede på, for at asken skulle falde ned i beholderen - og så blev den vel "slynget" af under processen. Det lille transportable askebæger var nok en slags pendant til den stationære.
Jeg tænker, at det stationære askebæger forsvandt med kvindefrigørelsen - kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og begyndte at ryge i stor stil, og så gjorde det ikke så meget, at der kom til at lugte af røg i stuerne derhjemme...