> Dejligt at, man kan færdes uden at, øjene klør, ens tøj, hud og hår stinker langt væk af det lorterøg.
Sjovt nok får jeg det sådan hver gang jeg kommer ind i København - men det skyldes ikke smøger, men bilos og andet snavs.
Der er et par ting jeg ikke forstår - hvorfor vil dem der føler sig generet af røg så forbandet gerne være der hvor rygerne samles?
Og hvis der virkelig er så mange der ikke bryder sig om røgen, hvorfor er der så ikke flere forretningsfolk (iværksættere?) der har set det segment og gået mere målrettet efter det?
Jeg har oplevet det utallige gange - både til fester, hvor der aftales rygning i køkkenet - eller udenfor, og i løbet af aftenen ender hele festen der - samlet omkring rygerne. Eller de mest røgfyldte værtshuse, som de caffelatte glade bytilflyttere vælter ned i fordi det er så trendy med de der "ægte" byboere - de sider der med deres lange hår og fedtede skæg og ser så autentiske ud. Virkelig trendy... men, de må altså lige stoppe med at ryge, nu hvor de pæne akademikere skal på værtshus. Jeg synes altså nogle gange det virker lidt grinagtigt.
Jeg synes som sagt det er fint nok, at man laver nogle regler om rygning på en arbejdsplads, men jeg synes de chefer der mener at de ikke selv kan lave sådanne regler - uden at have en lov som sutteklud, lidt er nogle vatpikke :) ... Hvad har holdt jer tilbage fra tidligere at lave interne regler, der matcher den nuværende rygelov? Hvis alle medarbejderne er så glade for det, forstår jeg slet ikke hvorfor I har ventet på en rygelov med at indføre det - de steder hvor det er tilfældet.