Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kan din virksomheds hjemmeside klare testen?

Side 3 ud af 5 (45 indlæg)
Tilmeldt 27. Oct 07
Indlæg ialt: 31
Skrevet kl. 11:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

der er ikke nogen grund til at fortælle vore kunders konkurrenter om at de er i gang med at søgemaskineoptimerer. Hvis vores kunder ønsker at  være 'transparente' i den forstand, så længe det er muligt, så respekterer vi dette standpunkt.

Som nævnt tidligere så er der tale om en basal test.

Vi har valgt at medtage linkudveksling da det kan være en hurtig måde at få links til sin side på. Vi har ikke sagt at dette er den eneste måde. Vi har heller ikke sagt at oneway links ikke skulle være bedre end linkudveksling. Og hvem siger at de links du giver retur skal være placeret på den side som du udveksler! 

Det vi har sagt - og det står vi ved:

Det er ikke en hemmelighed at links der peger ind på ens sider er godt ifm. søgemaskineoptimering. For at få 'gode' links til at pege ind på ens sider, er det godt at udveksle 'modydelser' i form af links til de der linker til dig. Det en fordel f.eks. at have lidt kontrol med hvilke tekster der anvendes ifm. andres links til dine sider. Og ved at foretage linkudveksling har du mulighed for at påvirke dette, da du er i kontakt med de personer der linker til dine sider. Links fra sider med høj pagerank (Googles system) siges f.eks. at vægte højere end links fra sider med lav pageranks. Med en strategi der omfatter linkudveksling kan du så finde sider med høj pagerank og linkudveksle med.


Hvad angår testen så husk at der som sagt er tale om en basal test, der kan virke som indikator for iværksættere og virksomheder, om der er nogle ting der skal have et yderligere tjek. En fejlfri konklusion er = med en optimal søgemaskineoptimering. Så der er altså ikke tale om at brugerne får leveret den 'perfekte' opskrift på søgemaskineoptimering ved at tage testen - hvilket i øvrigt også fremgår af testen.

Til sidst vil jeg give dig ret - man kan ikke læse alt i én bog - og man skal arbejde med tingene. Vi gør selvfølgelig begge dele - læser mange bøger om emnet, kigger på nettet - og arbejder selvfølgelig med tingene (prøver dem af).

 

 

 

Fra Pompano Beach, Florida, USA
Tilmeldt 19. Apr 06
Indlæg ialt: 3762
Fra  Concept Interest TCON Services LLC Skrevet kl. 15:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg skriver ikke her for at drage andres troværdighed i tvivl - medmindre de fortjener det.

Mit ærinde er det simple, at der med meget jævne mellemrum dukker nogen op, der tilbyder diverse SEO services gratis eller til urealistisk lave priser. I deres tilbud smider de om sig med påstande, som ofte er dediceret forkerte eller håbløst outdatede. I princippet kan jeg være ligeglad, men det er mig og de andre med ægte og årelang erfaring, der efterfølgende skal forklare potentielle kunder, Aminobrugere og andet godtfolk, at de er blevet udsat for det rene vrøvl.

F.eks. dine forslag om linkudveksling - hvis du har fulgt blot sporadisk med de sidste par år, ville du vide, at det er noget vrøvl. Det ved du så ikke, og det indikerer for mig, at du sandsynligvis ikke er den rette til at råde andre om SEO.

Jeg synes det er fedt, at du sætter et værktøj til rådighed gratis, men hvis dit værktøj enten skader andre eller - i bedste fald - er uskadeligt, så ville jeg være en numse med ører, hvis jeg ikke gjorde opmærksom på det.

Det sker i fuld offentlighed, fordi du har truffet et bevidst valg om at lægge værktøjet ud til brug og bedømmelse her. Du kunne have valgt at kontakte nogle af de anerkendte SEO udbydere direkte - og så fået en mere privat respons.

Du må ikke føle dig angrebet, for det er du ikke. Men når du skriver, at du er hardcore (dine mange kompetencer og uddannelser), så må du forvente et lige så åbenhjertigt med- og modspil.

Tag det til dig på den fede måde i stedet. Erkend, at din viden om SEO er på et niveau, hvor du slet ikke er med endnu. Læs, lær, læs og lyt. Når du så på et senere tidspunkt kommer med version 2 af dit værktøj, vil der med garanti ikke være råd om linkudveksling (der KAN skade dem, der følger dine råd) og forkerte oplysninger om PageRank i.

Så mit brokkeri er både for din skyld og for alle læseres skyld - for lige nu skal de IKKE følge dine råd. Sorry - men sådan er det, og det er jeg sikker på, de andre SEO banditter her vil være enig i. 

Tilmeldt 27. Oct 07
Indlæg ialt: 31
Skrevet kl. 18:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas og øvrige læsere af denne debat.

Vi beklager, at der er nogle debatører i denne diskussion der har bevæget sig ned på et niveau, hvor det ingen steder hører hjemme. Der er taget en personlig indgangsvinkel, som beskriver afsenderens troværdighed ved postulater uden argumentation og der er ikke noget nemmere end at sidde og kritisere andre firmaers kompetencer uden selv at komme ind på sine egne.

Dette tager vi selvfølgelig kraftigt afstand fra. Samtidig vil vi gerne gøre det klart, at vi ønsker en saglig debat i denne tråd ud fra en faglig vinkel. Det synes vi har knebet gevaldigt indtil videre.

For at forsøge at gøre en ende på de kraftige udfald i denne tråd, vil vi kort beskrive baggrunden for hvorfor vores firma absolut mener det er vigtigt at have en strategi for linkudveksling. Beskrivelsen kan læses nedenfor sammen med en anerkendelse fra en af fagets store kapaciteter – Aaron Wall som har været forfatter til bogen SEOBOOK, som kan bestilles på hjemmesiden www.seobook.com

.Aaron Wall går således for at være en af ”eksperterne” inden for søgemaskineoptimering og han har således i dag pr. mail absolut understøttet vores firmas indgangsvinkel til søgemaskineoptimering.

Læs uddrag af mailkorrespondance med Aaron Wall.

Derfor håber vi, at de SEO-eksperter der findes her inde på Amino.dk også kan anerkende denne internationale SEO-ekspert, da vi ellers synes det må være på tide at de argumenterer for det modsatte.

Og lad os så fremadrettet få nogle saglige diskussioner ud fra en faglig vinkel i stedet for. Dette vil klæde dette forum bedre.

Vi tror at øvrige iværksættere på Amino mister respekten for dette Forum ved den form for benyttelse vi har set i denne tråd.

Og ja, selvfølgelig kan ting forbedres med hensyn til testen. Vi er faktisk glade for at få respons, som vi kan tage med i det videre arbejde. Det er jo det det hele går ud på.

---

Derfor er det nødvendig med en strategi  for linkudveksling:

Når søgemaskinerne skal indeksere siderne i deres indeks, så ønsker søgemaskinerne at siderne skal være af relevans for brugerne, da brugerne ellers ikke vil anvende søgemaskinerne. Da søgemaskinerne ikke forstår semantikken af en sides indhold  (hvad betyder hvert enkelt ord på siden), så er søgemaskinerne i stedet nødt til at se på syntaksen (sidernes konstruktion), hvilke ord der er fremhævet og med hvilken styrke.

Google anvender i forbindelse med tildeling af værdi til en side en Page Rank formel, der er afhængig af sidens links. Links er altså af ekstrem betydning for en sides Page Rank, der igen er af betydning for søgemaskinernes indeksering af siderne.

Den før nævnte problematik omkring søgemaskinernes manglende semantiske forståelse, der gør at de ikke er i stand til at tolke betydningen af ord på f.eks.:  vestjysk, kinesisk, skånsk og swahili, gør at links der peger ind på en side får den tolkning at når der er nogen  der vil pege på den her side, så må der være noget reelt indhold på siden. Page Rank anvendes så til vægtning af indkomne links. Links fra sider som Google selv har tildelt en høj Page Rank vægtes højere end links fra andre sider med lav Page Rank.

Problemet med Page Rank er, at den ikke inkluderer kvaliteten af siderne.  Derfor tales der meget om TrustRank, der kan anvende Page Rank i sine beregninger af sidernes troværdighed. Hvis Page Rank og Trust Rank kombineres – som det er angivet af Aaron Wall på www.seobook.com - TrustRank Algorithm, og i det nedenfor nævnte whitepaper, så vil betydningen af en strategi for linkudveksling blive vigtigere end nogensinde før, for nu er det ikke nok at have linkudveksling med sider der har høj Page Rank, nu skal siderne også være troværdige, altså have Trust Rank, der kan tage udgangspunkt i PageRank, der igen er sammensat ud fra sidens links.

Jeg gentager som nævnt tidligere i denne debat.

Der er et ikke diskutabelt behov for en strategi der inkluderer linkudveksling.

Med en strategi for linkudveksling vil du selv have en form for kontrol over de links der peger ind på dine sider. Du kan ikke forhindre andre i at linke til dine sider. Men ved hjælp af linkudveksling, er du i kontakt med personerne i den anden ende, og du vil så f.eks. kunne fremsende dine ønsker til linket. Du vil også have mulighed for at udvælge ønskede linkudvekslings partnere, sandsynligvis vælger du sider med høj Page Rank. Som nævnt tidligere betyder linkudveksling nødvendigvis ikke at du for hver indkomne links til en side skal returnere tjenesten med udgående links fra den samme side. 

Du kan læse mere om hvad Trust Rank det er, samt relationen mellem Page Rank og Trust Rank i dette whitepaper : Combating Web spam with TrustRank. Jeg skal advare iværksættere og virksomheder, der ikke er IT-kyndige, at der er tale om det nogle vil betegne som ’langhåret’ læsning – på engelsk.

 

Fra Pompano Beach, Florida, USA
Tilmeldt 19. Apr 06
Indlæg ialt: 3762
Fra  Concept Interest TCON Services LLC Skrevet kl. 19:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er tidspunkter, hvor jeg lover mig selv, at nu er det slut med Amino for mit vedkommende - f.eks. lige nu. [:'(]

Lars: Hvorfor pokker læser du ikke, hvad du selv anbefaler - og hvad jeg skriver? Du anbefaler linkudveksling, som er "reciprocal linking". Det er anerkendt af alle eksperter som værende mere eller mindre værdiløst, for krydslinket ophæver hinanden.

Du skriver til Aaron og spørger ham om værdien af links - ikke om værdien af reciprocale links. Og så benytter du hans helt korrekte svar som argument for, at vi andre ikke aner, hvad vi taler om. Jamen Lars - der er ingen, der hylder intens opbygning af indgående links mere end jeg gør. Men det er ikke det samme som linkudveksling / linkbytte / reciprocal linking.

Mikkel de Mib (han ved heller ikke en døjt om SEO - kan du se her) skrev i marts i år her på Amino:

Lad os lige få nogle ting på plads :)

1-1 linkbytte har ingen værdi. Det svarer til at du får et halvt glas øl af min, og jeg får det samme af dig. Det er der ingen af os der får mere øl af :)

PageRank er uden betydning for denne diskusion - det handler ikke om PageRank, men om linkpopularitet.

Linkpopularitet er vanvittig vigtigt i ALLE de store søgemaskiner. Men det er den relative linkpopularitet som er vigtig. Det handler således om at få flere links end dine konkurrenter, fra en større procentdel af de vigtigste websites i dit marked

Jeg har prøvet - men åbenbart ikke på den rigtige måde - at give dig en konstruktiv kritik og at rette de åbenlyst forkerte påstande, du er kommet med og som du nu fastholder. Det er helt op til dig, hvad du vil tro på.

Du betvivler så mine kompetencer. Dem vil jeg ikke sidde og hylde her - det må andre gøre, hvis de vil. Men jeg har levet af det her siden begyndelsen af dette årtusinde, og jeg lever godt.

Lødigheden af denne debat? Tja - du dukker op af ingenting som udbyder af SEO. Der er intet at finde på dine bedrifter på nettet. Du vil ikke opgive nogen referencer. Og du springer let og elegant over samtlige de råd, du får af mig og andre. Det er ikke specielt lødigt - er det?

Nå - du ved tydeligt meget mere om SEO, end jeg gør. Nu må vi se, om andre SEO'ere her på Amino er lige så dumme, som jeg er. Hvis de gider skrive her....

På trods af din indgangsvinkel: Held og lykke med din videre karriere inden for SEO.  

Rosenstand out! Wink

 

 

Tilmeldt 27. Oct 07
Indlæg ialt: 31
Skrevet kl. 20:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas,

hvad menes der helt konkret med 1-1 linkbytte?

Har du et link til diskussionen med deMib som du nævner? 

 

 

 

Fra Kolding
Tilmeldt 8. Mar 07
Indlæg ialt: 1577
Fra  Jakodan A/S Skrevet kl. 20:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

 Jeg ved ikke om din test er dårlig eller ej, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at prøve alligevel, bare for sjov..
Men der var så mange ting jeg ikke forstod ordentligt, så jeg droppede det igen, da jeg var kommet halvvejs.

Så her kommer lidt konstruktiv kritik, fra en absolut ikke-it-haj..

Nedenstående ting var mest uforståelige for mig..

  • 1A: der skriver den; no caracter ending code found, betyder det "siderne kunne ikke valideres" eller "med fejl og kunne ikke valideres"
  • 1B: angiv vores css side (hvad er det) - højreklik på den ønskede side.. er det forsiden eller hvad?
  • 1C: Tog så lang tid at jeg blev utålmodig og lukkede siden..
  • 2a.. er det fx google adwords-tilbehøret
    2b ... I don´t know..?
    2c ... er det fx hvis vi har adwords?
  • 2e ... hvordan kan jeg se det?
    2f ... beklager men jeg kan slet ikke læse det, det er for nørdet ;-) alene ordet meta-tingest, så er jeg stået af :-))
  • 3a... huh?
    4a ... "Når hjemmesidens administration tilgås via Internettet, kan du se, om SSL anvendes ved, at der vises en hængelås i browseren".. jeg forstår slet ikke denne sætning
  • 5a ... "sider der opdateres enkeltvis fysisk af hjemmesidens webmaster, der efterfølgende uploader (via FTP) disse filer til serveren." den sætning forstår jeg heller ikke

Som sagt, jeg vil ikke tage stilling til om testen virker eller ej, og jeg kom slet ikke så langt, at jeg kunne få et resultat, men jeg håber, du kan bruge det til noget alligevel :-)

Fra Pompano Beach, Florida, USA
Tilmeldt 19. Apr 06
Indlæg ialt: 3762
Fra  Concept Interest TCON Services LLC Skrevet kl. 20:20
Hvor mange stjerner giver du? :

http://www.amino.dk/forums/p/1095/12635.aspx#12635

1-1 linkbytte er link fra A til B. Og B linker så til A. Det gælder ikke kun på URL niveau, men på domæneniveau.

Linkbuilding i dag er edder avanceret - i alle fald de dele af den, der rykker på højt profilerede og stærkt kompetitive områder. Der er også masser af "træsko - linkbuilding" (ikke avanceret), der virker godt. Men ude i periferien er det de små finesser, der tæller. 

Fra Køge
Tilmeldt 13. Sep 05
Indlæg ialt: 456
Skrevet kl. 20:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lars

Velkommen til Amino.

Folk der skriver om seo og onlinemarkedsføring er der mange af - men ikke ret mange der ved lige så meget som Thomas.

Hans firma ligger nr. 1 på ordet søgemaskineoptimering - hvilket i sig selv vel siger en masse.

Mit eget firma er "kun" nr. 5 så måske vægter du ikke mine ord så meget - men jeg bliver alstå nød til at indskyde at Thomas har ret.

Måske skulle du suse lidt omkring herinde på Amino og se lidt på tonen, stilen, skrivemåden og debatformen - så undgår vi at tonen bliver personlig og skarp. For det jo sådan at som man råber i skoven får man svar Wink

Jeg er personlig af den overbevisning at din/jeres test mangler mange væsentlige elementer når det handler om seo - men det er jo disskusionen underordnet - så længe at debatten holdes faglig. Den betragtning går på mit faglige indtryk - ikke det personlige.

Iøvrigt kan jeg kun råde alle der skal vælge en seo-løsnining til at se på firmaets referencer.

Men Lars endnu en gang velkommen til - jeg ser frem til mange FAGLIGE diskussioner fremover

Tilmeldt 27. Oct 07
Indlæg ialt: 31
Skrevet kl. 20:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas,

vi snakker forbi hinanden - eller noget lignende.

Ser vi hel firkantet på linkudveksling - ja så er der både godt og skidt (f.eks. - det du kalder 1-1) og som jeg beskriver på anden vis i debatten. Jeg forsøger da også at påpege at indkomne links ikke nødvendigvis skal resultere i retur links fra samme side. Måske ikke tydeligt nok.

Du kunne jo linke til mig, jeg kunne linke til deMib og deMib kunne så linke til dig. Jeg er på intet tidspunkt kommet med en opskrift på hvordan det skal foregå. Der er flere muligheder.

Det jeg forsøger at sige er at det er vigtigt at have en strategi for linkudvekslingen - at forholde sig til det. Jeg kommer ikke med opskrift på det.

PageRank er afhængig af links, og måske er der ikke nogen der umiddelbart linker til din side af sig selv. Så kan linkudveksling, i den form den nu må have, være med til at sørge for links. TrustRank kan anvende PageRank i sine beregninger - derfor mener jeg at PageRank  er relevant. PageRank anvender links.

Henvendelsen til Aaron Wall var derfor et forsøg på at få konkretiseret vigtigheden af links ifm. ovennævnte - at man skal forholde sig til det.


 

 

 

Fra Pompano Beach, Florida, USA
Tilmeldt 19. Apr 06
Indlæg ialt: 3762
Fra  Concept Interest TCON Services LLC Skrevet kl. 20:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Fino. Jeg køber den med at vi taler forbi hinanden. Jeg er kun enig i lidt af det, du skriver. Men heldigvis er der mere end ét facit derude.

Side 3 ud af 5 (45 indlæg)