> Jeg tror stadigvæk at den bedste metode vil være at gøre det MORALSK UACCEPTABELT at gøre brug af priatkopier. Det er et håbløst projekt! I modsætning til spritkørsel, så er spørgsmålet om piratkopiering som sagt langt mere broget. Det kan du ike komme udenom. Og det er derfor praktisk umuligt at skabe den folkestemning imod det som du håber på. Derudover er det alt for lidt vigtigt for almindelige mennesker til at de gider bruge meget tid på det - igen i modsætning til spritkørsel, som jo let kan gå ud over os alle. Jeg ved at mange tænker, nå ja, piratkopiering er da i princippet forkert, men det er jo bare nogle rige rockstjerner, eller ligeså rige softwarefirmaer der så bliver lidt mindre rige (ikke at JEG siger det er rigtigt!) - så hvad fa'en ... Det kan ikke få folks pis i kog. De kigger på Microsoft, eller læser i avisen hvor godt det går for mange softwarefirmaer, og så er det sgu nok svært at samle folkelig opbakning til ægte medlidenhed. Iøvrigt har Microsoft lige luftet tankerne om, at gøre mere af deres software gratis - mod så at kunne målrette reklamer til brugerne af det. Fornyende frisk tænkning på det område. Man skal ikke glemme, at Ophavsret ikke er en naturlig. Tværtimod. Det er et kunstigt koncept som vi har besluttet os for, af praktiske og forretningsmæssige årsager, og det reguleres af os - folket der vælger de politikere der laver lovene. Der står intet om ophavsret i Grundloven, så i princippet kunne man helt droppe den - uden at det var forfatningsstridigt (ja, jeg ved godt at vi s ville rende ind i andre problemer, med internationale aftaler og konventioner - og jeg synes bestemt heller ikke vi skal gøre det. Det er mere for at understrege, at man som ophavsmand ikke nødvendigvis kan kræve eller forvente at den måde ophavsret fungerer på i dag nødvendigvis skal være den samme måde det fungerer i morgen. Vi kan, som samfund, vælge at justere på den - og det tror jeg vi alle kommer til at vende os til sker ...) |
Kan piratkopiering undgås?
Nu har tråden flyttet sig og dermed også det overordnede emne - men hvis vi fortsat diskuterer, hvad der gik forud i den anden tråd, mener jeg stadig at du argumenterer på det forkerte battlefield. Diskussionen gik på følgende: - En mand spørger efter et alternativ til Photoshop, som han - med rette - synes er for dyrt, i forhold til hans behov. - Han får en masse svar - deriblandt flere opfordringer til downloade det gratis program Gimp. Alle hans problemer er løst! - Så kommer du ind fra højre og siger: "Hvorfor bruge OpenSource, når du kan downloade Photoshop ulovligt" Folk reagerer imod din udtalelse - og så starter du ellers motoren op, og kalder os i korte træk for en samling af mosefund og holder et foredrag om hvad ulovlig fildeling gennem tiden har gjort for Internettet. (eksempelvis givet os OpenSource). Når du i denne tråd indrømmer at du har downloadet ulovlige medier, falder himlen ikke ned over dig, som du kan se. Ingen i den anden tråd reagerede på pirateri - de reagerede på, at du opfordrede manden til at stjæle noget, han allerede havde fundet et lovligt, gratis opensource alternativ til. Så prøv at forklare mig, hvordan Gimp ikke lever op til dine forventninger om hvordan en 2007-virksomhed på Internettet skal tilbyde sit produkt til sine kunder. Hvordan har Gimp ikke de 3 variabler du taler om, der burde stoppe pirateri? Du kan pudse glorien alt hvad du overhovedet orker og tale om abstrakte forretningsmodeller, men du opfordrede for det første til tyveri fra Adobe - og i virkeligheden også fra Gimp, som du burde hylde. Hvis du virkelig tror på "fremtidens Internet", så burde du opfordre ALLE, der talte om Photoshop - hvadend de har råd til det, eller ej - til at downloade Gimp - og (ligesom med Radiohead), betale hvad de ville, hvis de synes at det var noget værd. |
Jeg har ikke noget imod Gimp, og har selv brugt det. Jeg har også anbefalet det før Det er dig der har sat ord på mit oprindelige, impulsive indlæg, ikke mig. |
Er det en meget meget dårllig joke fra din side af, Victor, at du seriøst begrunder rigtigheden af piratkopiering med din alder? Først og fremmest så er letheden relativ. Jeg kan bestille en dansk/engelsk version af en vilkårlig Adobe pakke gennem edbpriser.dk og have den leveret i morgen. Her modtager jeg CD'er (DVD'er er det vist i den seneste version), videoguides og en masse andet brugbart/ubrugbart materiale. Dertil så er det ret let at blive opdaget. Det kostede Danaweb en pæn formue da de blev afsløret i at have alt for mange grafikkere siddende med ulovlige software installationer. Jeg gætter, at det var en utilfreds medarbejder eller lign. som tippede antipiratgruppen. Det at du brugte Napster som 12 årig retfærdiggører på ingen måde, at du den dag i dag henviser til ulovlige kopier af software. Det er et tegn på at du er en umoden, useriøs og uansvarlig idiot, men det beregner i generelt hele din/min/vores generation.
Hvad er det du vil have svar på? Ja du er snæversynet! Du bilder dig selv (og andre) ind, at det er meget meget lettere at piratdownloade og du tror fejlagtigt at alle andre gør det. |
Jeg driver dykkersitet DIVE.in og freelancer med Bottomline
Det er kernen i det hardcore miljø, jeg nævnte tidligere i denne tråd. En halv times research på The Pirate Bay's ophavsmænd vil oplyse en om, at her er tale om folk der bare ikke vil betale for deres underholdning... De begrunder det med at menneskelig viden skal være frit tilgængeligt - altså information - men hvornår er UNDERHOLDNING nogensinde blevet kaldt for information? Nej, her er simpelthen tale om kommunisme og disrespekt for andre mennesker. Jeg er ligeså irriteret over DRM som alle andre, men hvis ikke folk var begyndt at stjæle deres musik - så ville det jo nok ikke have været aktuelt at få det indført. Personligt kunne jeg aldrig drømme om at gøre noget specielt kopisikringsmæssigt ved noget af mine produkter, men jeg skulle saftsuseme nok gøre det alment kendt hvorfor en serie af mine produkter måtte lukke ned, hvis det var pga. ulovlig distribution. Men ja, som en anden skrev: Hvis ikke man vil piratkopieres, så må man jo lade være med at producere noget som helst. Det er ærgerligt at det skal være sådan, at folk der ønsker at bruge deres liv på noget, der gør dem glade - f.eks at lave musik - ikke får mulighed for det pga. nassesvinene, men istedet måske skal stå i en kiosk og sælge smøger. Morsomt nok, så er den her type nasserøv også blandt de mennesker, der bliver allermest fornærmet når tyverierne går ud over dem selv. Jeg kendte en idiot engang, der var totalt inde i det her miljø. Han fandt ud af at der var en hjemmeside, der tilbød gratis download af et stykke musik han havde lavet, og det flippede han helt ud over, selvom han selv var flittig misbruger af internettet. Han var ret glad for tegneserier, men da jeg begyndte at lege med mediet og tilbød ham en vennepris på et abonnement, så fik jeg koldt at vide at han ville vente til han kunne downloade dem. Selvklart er den nar ikke længere velkommen i mit hjem.
|
> Nej, her er simpelthen tale om kommunisme Hvis du vil bekæmpe piratkopiering, skal du eddersparkemig finde nogle bedre argumenter frem end den slags gylle og vrøvl! Ved du overhovedet hvad du snakker om??? Det er netop fornægtelsen af alt andet end det der kommer ud af din egen mund, der kendetegner den totalt forfejlede kamp mod piratkopiering. Man kan sagtens stille sig over i et hjørne og spille fornæmet, men det ændrer ikke en skid ved noget som helst. Og det er netop tåbelige argumenter, som du fører frem, der kunne få mig til at overveje at foreslå, at vi helt dropper al ophavsretslov. Med andre ord: Du skader din egen sag mere end du gavner den! |
Ja, jeg er tåbelig, ja. Det er da fuldstændig åndssvagt, sådan som folk ikke bare vil bruge tid og energi og penge på at lave ting, der kan more andre - helt gratis, hvad? Ja, jeg kan virkelig se din pointe. Jeg har efterhånden fået erfaringer nok med pirater, at jeg ikke kan se anden udvej end at droppe al produktion, hvis jeg vil undgå piratkopiering. Det er ligegyldigt om man kræver 20 eller 200 kroner for en udgivelse - piraterne vil stadig stjæle med arme og ben. |
Hvis ikke selv du kan se at det er tåbeligt at skrige KOMMUNISME som en anden Hoover, ja så så må jeg sige at det er et helt godt forslag du selv kommer med, og stoppe med at producere noget. Både Microsoft, Adobe og vores egen Martin T tjener faktisk helt udemærket på at sælge software, så hvis ikke du kan finde ud af det, og heller bare vil skrige kommunisme, ja så skal du noik finde noget helt andet at lave. Desværre er der ikke så mange kommunistforskrækkede klubber tilbage - men måske du kan finde et par ligesindede på den yderste højrefløj, som du kan hygge dig videre med og sidde og brokke jer over den onde, onde verden omkring jer. Held og lykke :) |
Jeg tror det var din sammeligning med kommunisme, der fik deMibben i blækhuset - og det var da en tåbelig sammeligning. At forkæmpere for fjernelse af ophavsretten skulle være kommunister må du altså uddybe lidt - det ligner for mig mere et udslag af 'rød skræk'... Jeg holder stadigvæk mest på den "moralske oprustning". Jeg er med på at det lyder temmelig dinosaurisk og missionsk, men jeg tror faktisk på at det kan virke hvis man er lidt ihærdig og kreativ. Lad kunstnerne komme ud i skolerne. Mik & Jay på besøg i 8. klasse: "Hvem disser os og vores musik!!!?" Det handler om stort set det samme som en stor del af indvandrerproblematikken: Vi ville da ikke stjæle fra dem vi kender! - vel? Det gælder naturligvis ikke alle, men kan vi vende de unge, så kan det slå igennem. Det handler jo ikke om, at de ikke har pnege til selv at købe den musik de hører. En 8. klasse dreng giver gladeligt 1200 kr for et par bukser, men vil ikke betale de 20 spir det ville koste at downloade det fede hit. |
Jeg tror nu det var din reference til kommunismen som ikke faldt i god jord. Hvor kommer den sammenligning egentlig fra?
Nå men tilbage til debatten. Der er da ingen der skal sige at man ikke kan komme problemet med piratkopiering til livs (altså at det er et stort problem, det vil naturligvis ikke være muligt helt at eleminere). Som pragteksempel kan nævnes (den russiske side hvor man kunne hente musik ulovligt, kan ganske enkelt ikke huske hvad den hedder), her var en forretningsmodel hvor kunderne kunne få deres ønskede produkter til en lav pris, nemt og uden restriktioner. Og det var en gigant succes. Branchen burde måske kigge lidt på hvorfor det gik så godt og måske finde lidt inspriration der, i stedet for bare at straffe løs til højre og venste. Mvh Peder P.s. Jeg er ikke foretaler for piratkopiering eller ulovlige tjenester! |