Prøv at se på en Batman film, her har vi en forældreløs dreng der vokser op, forsager pengene og berømtheden, disse dele “taler” lige ind til vores følelser, og vi bliver derigennem vaccineret med en lille virus, der hedder: Det er ikke godt at være berømt og rig!
Altså Jeg kan allerede nu mærke, at dette bliver et rekordlangt og ekstremt nørdet indlæg!
For det første forsager Bruce Wayne hverken pengene eller berømtheden, han er født til (her kunne man så i øvrigt slå et slag for, at han ikke har gjort noget at fortjene den, men blot er blevet klemt ud af en i forvejen rig og berømt kødklarinet, men det kan vi lade ligge til en anden gang).
Han bruger sgu de penge. Han bruger den berømmelse. Han lever det vilde playboyliv, når han ikke lige er nede i grotten og redde verden, ved hjælp af alle de gadgets hans formue har betalt.
Man får ALDRIG slået "det er ikke godt at være berømt og rig" ind i hovedet, når man læser eller ser Batman. Man får muligvis at vide, at det ikke er NOK at være berømt og rig - man skal også forsøge at være et godt menneske og hjælpe andre, hvor man kan.
Generer den morale dig virkelig?
(Det undslap mig ikke, at du mente at han var "kommet godt fra start, med penge og firma", til trods for at den lille dreng netop havde mistet begge sine forældre). Det falder mig ikke nemt, at misunde ham og hans skæbne.
Men det er midlidenheden, forfatterne går efter, det er det der gir' kasse succes, du ser det samme i Spidermann, Superman, Harry Potter, forældreløse børn der vokser op, lever "helst" uden penge og berømmelse, og deres modstykke er et rig med dumt svin.
Det er bare ikke sandt det dér. Det er IKKE moralen i de historier.
Okay, lad os tage dem én af gangen:
Spiderman:
Han har mange så mange fjender, at jeg ville løbe tør for både fingre og tæer, hvis jeg skulle tælle dem alle sammen - og deres fællesstræk er hveken penge eller succes (eller i øvrigt, at de er nogle dumme svin).
Nærmere, at det er mennesker der er kommet ud i nogle situationer de ikke selv er herre over, og har truffet nogle dårlige valg. Det inkluderer også den superrige forretningsmand, der senere bliver til Spidermans ærkefjende, The Green Goblin. (som jeg går ud fra, var hvem du havde i tankerne da du skrev kommentaren).
Han er rig, men er ikke et dumt svin! Han mister sin kone til sygdom, og er plaget af minder om en alkoholisk far og bliver forrådt af en forretningspartner. (men hvor er medlidenheden her, Søren?).
Først da han bliver ramt af noget serum i hans laboratiorie bliver hans sindssyg og sætter sig ud for at besejre Spider-man! Det samme gælder mange af Spidermans andre fjender: Det er almindelige mennesker, der måske tilter en lille smule til den forkerte side, hvorefter noget overnaturligt overtager dem og gør dem onde og umenneskelige.
Harry Potter:
Stakkels, forældreløse Harry Potter. Nåååårh!
Hans ærkefjende?
Stakkels, forældreløse Tom Riddle. Nååååårh!
Hele humlen med Harry Potter, er at han og hans ærkefjende ligner hinanden så meget og kommer fra lignende kår.
Deres liv (og død) afhænger ikke af deres udgangspunkt, men af de valg de træffer undervejs. Voldemort (christ, jeg kan ikke fatte at jeg sidder og skriver det her) vælger et liv, uden respekt for andre, hvor alt handler om ham, hans grådighed og higen efter magt. Harry vælger det modsatte.
Det er heri "helten" og "skurken" bliver til.
Superman:
Supermans ærkefjende, Lex Luthor er et rigt, dumt svin, det har du ret i! Men - Ahem - Lex Luthor blev født i slum (ligesom Voldemort) og lod (som Voldemort) sin grådighed styre sine handlinger. Han definerer sin rolle i livet (som superskurk og dumt svin), ikke udfra de penge han har - men måden han fik dem på. Han dræbte sine forældre, for forsikringspengene og siden da, har hans moral ikke forbedret sig.
Fællestrækkende ved Lex Luthor, Voldemort (og til dels The Green Goblin) (og lad os da endelig for fanden smide Sauron og Darth Vader med, bare for at have alle kassesuccesserne på plads) er deres higen efter magt og at deres grådighed ikke lader sig stoppe af ting som moral, kærlighed og medmenneskelighed.
Det er kernen i de historier.
Det er dét, der gør dem onde og uhyggelige. Ikke deres penge. Ikke deres succes. Ikke deres magt. Men måden hvorpå de (mis)forvalter disse ting.
Deres mangel på menneskelighed.
Det er det samme der gør Freddie Kruger uhyggelig. Og Jason. Og Chuckie. Og Pia Kjærsgaard (jeg kunne ikke lade være). De er ensidige figurer, uden rester af menneskelighed. De er monstre og man forventes ikke, at kunne tillægge dem menneskelige egenskaber som medlidenhed, empati og ræsonnement.
Samtidigt, er dét der gør vores forældreløse possé, henholdsvis Bruce Wayne, Peter Parker, Harry Potter, Clark Kent, Frodo Baggins og Luke Skywalker til helte, at de kæmper for hvad der er rigtigt i verden og bruger deres krafter og deres liv på at hjælpe andre. (Moralen, som man får tævet ind i kraniet af Spider-Man er som bekendt "with great power comes great responsibility")
De er over-menneskelige og de ofrer ofte deres egne drømme, deres egne liv og lemmer, for at hjælpe andre og stoppe førnævnte monstre, der kun drives af grådighed og had.
Jeg kan på ingen måde sætte mig ind i, hvordan du mener at disse moraler programmerer børn og unge i en negativ retning!
Jeg kan ikke helt tyde dit oprindelige indlæg (for at være hudløst ærlig, fejldiagnosticerede jeg det ved første øjekast som en teenagers brokken over, at hans mor ikke ville lade ham droppe ud af gymnasiet).
Jeg har dig en lille smule mistænkt for, at have skrevet indlægget, for at afprøve en teori du vil bruge i din fremtidige coaching - hvilket ville være okay, men hvis det er tilfældet, vil jeg da kraftigt råde dig til at droppe idéen, inden en småtyk übergeek til en af dine sessions, stikker dig en velfortjent uppercut for at have fejlciteret og misfortstået hans barndoms helte og deres motiver.
Hvis du derimod virkelig ligger inde med de problemer dit oprindelige indlæg afspejler og vitterligt møder så megen modstand, som du beskriver, kunne det måske hænge sammen med, at ud har valgt at tilegne 50% af din professionelle energi på et forretningskoncept, der i bund og grund handler om umenneskelig grådighed og succes på bekostning af andres ulykke - og de resterende 50% på at sprede budskabet om dit livs- og forretningssyn.
.. Og jeg kan forsikre dig om, at den modstand du netop mødte fra mig, på inden måde har rødder i hverken janteloven, jalousi eller smålighed - jeg synes såmænd blot at verden har superskurke nok.
Du møder ikke modstand på grund af din higen efter succes. Du møder modstand, for din jagt på succes og ussel mammon, på bekostning af andre mennesker.
(og for din op-fucken i Bruce Wayne-legenden! That is simply not DONE!).
|
Bliv gratis medlem
Opret bruger