Ja, jeg kiggede da på dine links og nappede en tur på Google. Et indlæg som dit, opfordrer da netop til, at man undersøger hvad du beskæftiger dig med, for at kunne forstå den store modstand du tilsyneladende møder i din hverdag. Lone, Du læser mit første indlæg som; måske på baggrund af din research; som værende min erfaring af mit liv. Det kunne også godt være tilfældet, men min erfaring som coach fortæller mig at der er noget som dette, der plager en del mennesker. Men som jeg også skrev, var at der sikker ikke var mange af den type mennesker her på Amino, hvilke jeg nu har erfaret, at der ikke er. Det kunne ha’ været rart, hvis du havde taget dit udgangspunkt i mit indlæg og ikke i mine hjemmesider.
*trækker luft ind*
For det første tog jeg udgangspunkt i helheden - det skammer jeg mig ingenlunde over - men okay, hvis du kun vil debattere dit indlæg, så gør vi det:
Jeg skrev NETOP i mit første indlæg, at jeg havde dig mistænkt for blot at lufte dine coaching-lommefilosofier i det indlæg og at det ikke afspejlede et problem du reelt havde - men da jeg ikke var sikker (da du havde valgt ikke at præcisere netop dette) valgte jeg både at forsøge at tale dig fra at bruge dine forkerte superhelteanalogier i fremtiden, samtidigt med at jeg adresserede dit indlæg, som var det et reelt problem du måske havde.
Nu hvor du har bekræftet min mistanke om, at det vitterligt blot var en prøveklud, du kastede lidt rundt med, vil jeg igen sige at jeg ikke kan nikke genkendende til det billede du maler med din ellers så brede børste.
Jeg kender ingen - hverken privat eller professionelt, der forsøger at holde andre tilbage, da de frygter at deres egen succes blegner til sammenligning med den potentielle succes af et andet menneske - og for at være helt ærlig, så tror jeg heller ikke at du gør.
Du har, præcis som du gjorde med min barndoms helte malet et endimensionelt billede af disse mennesker og tillægger dem motiver, de ikke besidder.
Det er jo netop dig, der dømmer andre i det indlæg. Dømmer samfundet og fortæller dem, at de ikke ønsker andre det godt - at de ikke kan finde ud af, at opføre sig som anstændige mennesker.
Nu kender jeg ikke din omgangskreds, eller de mennesker som du hævder har dette problems omgangskreds, men jeg kender Bruce Wayne, Harry Potter, Peter Parker og Clark Kent - og de beskrivelser du kom med, kunne jeg hurtigt gennemhulle som værende forkert analyserede, overfladiske og direkte usande. Jeg gik ud fra, at du forstod at det muligvis også galdt andre du havde malet med samme børste.
|