Jeg kan have dig mistænkt for det samme :o) Hvis du tænker en lille smule længere frem end bare til det næste salg, vil du nok også komme frem til at det ikke nødvendigvis er den smarteste strategi, kun at kunne adskille sig på pris, For så snart du sænker prisen, bliver dine konkurrenter nødt til at gøre det samme. Når de har gjort det, bliver du nødt til at sænke prisen igen, og det samme gør dine konkurrenter. Det er en spiral der ikke kan stoppes når den først er sat i gang, og ender ret hurtigt med at det ikke er muligt at tjene penge på dette produkt. Problemet for de brands "det går ud over" er, at det sandsynligvis er de store butikker / shops der først bliver nødt til at trække sig fra denne priskrig, da de har de største faste omkostninger, og dermed ikke kan nøjes med at tjene det samme som eks. en gymnasieelev der driver en webshop i sin fritid. Det kan betyde flere ting. En af dem er at de store butikker vælger dette brand fra til fordel for et andet, hvor de har mulighed for at holde en fornuftig avance. Skulle det ske står producenten / brandet tilbage med en vare der bare bliver solgt billigere og billigere, i små webshops, og det vil være skadeligt for brand værdien da produktet så ikke længere er specielt eksklusivt, og i øvrigt kun sælges i små "ligegyldige" shops. Og derudover vil de selvfølgelig gerne være til stede der hvor kunderne er. Derudover er de store butikker ved at lægge pres på producenterne for at stoppe denne udvikling, så de fortsat kan tjene penge. Og det bliver de nødt til at høre efter. Så de er nødt til at gøre noget. Det der i øjeblikket sker i stor stil er, at mange er i gang med, eller i gang med at forberede, oprydning i distributionsleddet. Dette sker for at sikre at priserne holdes på et niveau hvor dem der har noget at skulle have sagt, mener de hører hjemme. Jeg kender til flere producenter der har folk der sidder og screener diverse shops for at finde ud af om der er nogen der sælger varerne for billigt i forhold til "markedsprisen". De foretager jævnligt testkøb, for at lokalisere hvilken distributør der leverer til denne "lavpris" shop. Når de finder ud af det bliver distributøren tvunget til at stoppe leverancen til disse shops, ellers mister de retten til at distribuere produktet. Måden at stoppe det på er enten at sætte indkøbsprisen urealistisk højt op for de pågældende shops, eller simpelthen at stoppe for al leverance af dette mærke. En anden konsekvens af denne "oprydning" er desværre også, at det fremover bliver sværere og sværere for små shops, at komme til at forhandle de populære mærker. Simpelthen fordi producenterne ikke kan leve med den udvikling der er sket gennem årene. Dermed bliver det også sværere som en lille selvstændig, at etablere en ny og attraktiv shop, hvis du ikke kan få de mærker kunderne efterspørger. Denne udvikling er kun i startfasen, og jeg er desværre overbevist om at den vil eskalere de kommende år. Det er selvfølgelig ikke en katastrofe for nye små shops, da de bare finder på andre løsninger, men det vil i hvert fald blive betydeligt sværere at komme med et attraktivt start-up. Set med forbrugernes øjne er denne udvikling naturligvis ikke optimal. For det første bliver priserne ikke reguleret af markedskræfterne, og når der endelig er nogen der kan skille sig ud på prisen, vil det i mange tilfælde være fordi der forhandles kopiprodukter. Ingen af delene er specielt attraktive. Problemet med kopiprodukter er allere stort, og hvis jeg får ret i at ovenstående er den udvikling vi står overfor, vil det problem bare blive større. Jeg bryder mig ikke om at priserne fastsættes oppefra, men jeg bryder mig heller ikke om alternativet. Men uanset hvad jeg bryder mig om, bliver jeg nødt til lige at komme ud af klokken, og forholde mig til udviklingen omkring mig :o) |
Der kommer på et tidspunk hvor konkurrenterne IKKE kan følge med og derved lukker og slukker de, så langsomt kan marked overtages af os... og derved står vi alene på marked og kan derefter sætte prisen efter vores eget ønske... og man skal vel og mærke tænke på krisen uden for selvfølgelig... så kunderne har ikke de samme pengene som før og søger samme brand bare billigere udført andet sted.
Så der kommer på et tidspunkt hvor eks. de små banker ikke kan følge med mere og de større overtager punktum
Bliv gratis medlem