Jeg kan kun se at det er synd for dem der virkelig mangler, at de har så indkompetente til at varetage deres sag som SF for der skal da betales skolepenge tilbage til den kegle der var så velforberedt. Hvis vi skal diskutere fattigdom i Danmark så må det være efter danske forhold, og her er der virkelig familier der mangler penge, og jeg har selv været modstander af og give julehjælp til trængende, og sidste år var jeg på banen herinde, med en bøn om at man skulle huske og hjælpe de hjemløse igennem en kold vinter, og den gentager jeg gerne, men i år sponsere jeg sq også et par familier med julehjælp, fordi jeg kan og har lyst. Dette er min egen holdning, og jeg finder sikkert en måde at trække det fra på, for så skal skattefar sq ikke have dem. For de har jo designer møbler nok rundt om på deres rådhuse. For mig er velstand kun et godt helbred og den lykke man har ved at være priviligeret til at arbejde med det man har lyst til, og ikke være tvunget til at stå ved et røvsygt samlebånd 8 timer om dagen, for at komme hjem til en røvsyg 2 værelses lejlighed, med junkier på trappestenen. |
Hej Kenneth,
Kenneth:Hej Tommy Nitz
Jeg kan ikke lade vær med at føle mig lidt provokeret af dit sidste indlæg.
At en person føler sig fattig har ikke noget at gøre med om man er fattig, for så vil direktøren, der ikke lige har råd til den største Mercedes, som nabovirksomheden også føle sig fattig. Da han så ikke tjener så meget som den anden.
Når man er på kontanthjælp, så skal man ikke forholde sig til fortiden, eller til hvad andre tjener. Men omkring, hvad man skal bruge for at overleve. Og her skal man selvfølgelig have mulighed for at få nyheder, man skal have mulighed for at få mad på bordet hver dag. Og det skal så ikke være entrecorte eller mørbrad. Men god nærrende mad. Som fx gryderetter og andet. Som kan laves billigt, og kan holde flere dage.
Der vil altid være nogen der har det bedre og værre end andre. Men hvorfor skulle direktøren med den mindre Mercedes ikke have lov til at føle sig fattig, det er der jeg bliver hægtet lidt af.
Folk har så travlt med at sige at den og den er i hvert fald ikke fattig for der er folk der er fattigere etc. Det er selvfølgelig rigtigt, men det ændrer ikke på at den aktuelle person føler sig fattig uanset om det er tilfældet rent statistisk / beløbsmæssigt set.
Det er i eksemplet med Carina blevet fremhævet flere steder at hun har stort tv og store højttalere og her mener jeg netop at man skal forholde sig til fortiden, for hvorfor skal det overhovedet bringes på bane når ingen ved (heller ikke mig!!) om det er noget hun har fået brugt af familie og venner, eller har købt inden hun kom på kontanthjælp.
Derudover er jeg fuldstændig enig i at man så NÅR man er kommet på kontanthjælp, skal sætte tæring efter næring, nøjagtig som man skal når man er selvforsørgende.
Jeg kan heller ikke helt forstå det med at så truer gud og hver mand med, at nu går de bare på kontanthjælp. Så vidt jeg ved, så er det ikke bare sådan. Du skal (eller må) ikke eje noget af værdi, du må ikke have nogen opsparing og du skal i hvert fald i mange kommuner straksaktiveres. Det vil sige at du skal sælge hus og bil og bruge din opsparing før du kommer på kontanthjælp. Derudover skal du så - med mindre du er så "heldig" at du lider af noget - ud og aktiveres for et beløb der svarer til din kontanthjælp + lidt mere.
Jeg må ærligt indrømme at hvis folk ønsker at give afkald på alle ejendele, fremtidsudsigter og værdighed for at leve efter mottoet "når han får, så vil jeg også", så har de fortjent "friheden". Jeg tvivler bare på at der reelt er så mange der vil det - heldigvis.
Jeg efterlyser ikke at man skal åbne for pengesluserne og gøre det mere attraktivt at være på overførselsindkomst. Jeg efterlyser bare at man prøver at løse problematikken på et individuelt plan og ved at sikre sig at folks selvværd og livskvalitet har det bedst muligt, for på den måde så at få folk videre og ud af systemet igen.
Kenneth:Det er lidt den der med, jamen vi skal have ondt af folk fordi at de er dårligere stillet end en selv. Ja det er rigtigt det skal vi. Men problemet er at når man ligger kontanthjælpen så højt, så vil man også presse lønningerne. Og det betyder desværre at vi også presser de danske virksomheder. Som gør at flere vil udflytte. Og derved får vi flere på overførelses indkomster, som vi skal betale til.
Jeg kan ikke have ondt af den person i eksemplet, da den person har større rådighedsbeløb, end mange af dem jeg arbejder sammen med. Og det gør at nogle på mit arbejde desværre føler sig meget støt, og overvejer om de ikke skal be om en fyre seddel.
Der er ingen tvivl om at løfte loftet for kontanthjælp kan være farligt, på trods af at det stadig ikke er nogen dans på roser at modtage den. Men hvornår vil folk eller dem på dit job så føle det retfærdigt?
Jeg synes at et beløb som det hun får, kan retfærdiggøres hvis der samtidig bliver fulgt op på hendes tilstand. Hvis hun bliver hjulpet ud af sin angst og hvis der samtidig sættes relevante krav til hende, så vil hun forhåbentligt kunne komme ud af systemet igen relativt hurtigt.
Hvis man derimod siger hun skal skære alt fra (smøger, fodbold til barnet og hunden) og ned på 2000 kroner til rådighed, for det mener folk er mere retfærdigt. Så ryger livskvaliteten og derefter selvværdet, fordi hun ikke længere har nogle af de ting hun fandt glæde i og derfor vil det tage længere og længere tid at få hende og andre ud af systemet igen.
Kenneth:Vi må også se i øjnene at vi er i krise, og at der ikke er arbejde til alle. Og det betyder så også at der vil komme mere pres, på at vores lønninger skal holdes i ro. Men også at staten har flere udgifter til overførsels indkomster, der gør at mange af de syge og ældre så ikke kan få den hjælp de skal have. Som eksempel kan nævnes Århus der nu dropper støvsugning, og beder de ældre om at de selv køber en robot støvsuger....dem selv på pension, som knap kan gå, og ikke kan sætte sig ind i teknologi....pinligt.
Jeg benægter ikke at der ikke er fattig i DK, desværre har jeg set folk i arbejde, der er mere ilde, end det eksempel her. Men det er lidt den med, er man i arbejde, så kan man ikke være fattig. Og så tænker folk ikke på at mindste lønnen ligger på 105 kr/time og at det giver langt mindre.
/Kenneth
Der er nemlig ikke arbejde til alle og hvis politikerne ville indse det og så sætte ressourcerne ind hvor det virkelig ville hjælpe, istedet for blind masseaktivering. Så kunne noget af det måske reddes.
Den måde de ældre behandles på er ikke bare pinlig, men ulækker. Det kan vi slet ikke være uenige om.
Det er galt at man på kontanthjælp har et større rådighedsbeløb end man har som fuldtidsarbejdende.
Jeg har selv haft jobs hvor det lige kørte rundt i forhold til at være på dagpenge, med mindre jeg skulle have noget at spise i løbet af dagen på arbejdet (med hjemmefra altså), så kunne det reelt bedre betale sig at være på dagpenge plus jeg fik de 37 timers ekstra fritid.
Men den måde man bliver behandlet på af systemet gør, at det stadig er mere attraktivt at gå "gratis" på arbejde, end at blive revet rundt i et administrativt cirkus.
Derfor tror jeg altså også på, at dem der har et liv på bissen, ikke gør det af lyst men fordi, at der er noget i deres tilværelse der er gået galt for dem. Derfor vil det også bare forværre og forlænge processen at skære det yderligere ned, selvom det kan virke fornuftigt på den korte sigt.
Med venlig hilsen
Tommy