Mit første indlæg så først vil jeg sige hej til alle i dette geniale forum.
Jeg er medejer af et tekstiltrykkeri. Vi har for ca. 3 mdr. siden startet hjemmesiden www.ondart.dk . Der sælger vi tshirt med forskellige anderledes design. Vi har en god indgangsvinkel til det da vi i forvejen laver tryk til erhverv og derfor kan producere til en lav pris. Men vi mangler at slå igennem for alvor mht. www.ondart.dk . Meningen er at vi skal have designs som går lige til grænsen men også nogle ganske almindelige. Vi har prøvet google adwords men at sætte sig ind under bla. tshirt kommer i den sidste ende til at koste en formue i forhold til salget.
Så er der nogle herinde der har nogle gode ideer til hvordan vi kan komme videre ?
Og hvis nogle mener det er siden den er gal med modtages kritik gerne.
Har I prøvet banner-reklamer på sites, der passer jeres målgruppe? Eller hvad med at udlodde et par t-shirts og sweatshirts i diverse konkurrencer - jeg ved at gratis-ting.dk er et meget godt sted at få sin konkurrence ind.
En anden idé kunne være at få lavet et lille katalog / folder som I kunne smide rundt på folkeskolerne, jeg ved at f.eks. xl-import.dk har fået mange ordre ved at nogle gutter går sammen og bestiller... ved samme lejlighed ved jeg at emp.de har en bonus ordning således at bestiller man f.eks. for 100 € for man en gratis t-shirt med oven i hatten - I kunne lave noget i samme stil...
> Vi har prøvet google adwords men at sætte sig ind under bla. tshirt kommer i den sidste ende til at koste en formue i forhold til salget.
Dette tyder på at du har en anden, og meget vigtigere opgave, at tage fat på inden du brænder for meget af på markedsføring: Optimering af konvertering og måling af værdi!
Det første du skal gøre er, at få flere af dem der besøger jeres website til at købe noget. Hvis ikke engang dem der selv har søgt efter "t-shirts" og tilsvarende keywords køber nok er der noget galt. Jeg vil foreslå, at du starter med en lille brugertest. Inviter 5-10 mennesker i målgruppen og stil dem nogle enkle opgaver af samme type som du forventer kommende kunder står overfor. Sceansen kan du bruge til at finde "fejl" i måden sitet er konstrueret i dag og som hæmmer folk i at købe.
Herefter skal du i gang med målingerne. Du bliver nødt til at vide helt præcist hvor mange procent der køber, hvad de køber for første gang, hvor meget gensalg du kan lave og i sidste ende hvad livstidsværdien pr. besøg er. Først herefter ved du hvor meget du har råd til at betale for din marledsføring - uanset hvilken kanal det så er du benytter dig af.
PR for satan da... Lav nogle t-shirts der er så rabiate, at i bliver meldt til politiet. Husk tilbage på Rem Rem kampagnen der blev opfattet som en opfordring til selvmord. Bedre PR fås nok ikke. Og når nu varen er en provokation i forvejen, så kom i gang. I kunne f.eks. under valgkampen have solgt "Louise Frevert guffer gren" t-shirts, så havde i ramt tv-avisen. Nå i finder nok på noget, men glem da markedsføring til en start.
Jeg husker stadig en af mine gamle punk-venner, der helt op til midten af 90''erne fortsat kunne udsætte sig selv får en røvfuld når han tog sin hønsestrikkede sweater på med indlejrede hagekors. Nu er det nok de færreste der har lyst til at gå rundt med hagekors, og min ven var (og er) da også alt andet end nazist, men han var bare så meget provo-punk at alle kneb gælder. Det samme kan siges om det meste PR. Så jeg vil give Martin helt ret, lav noget der VIRKELIG provokerer - det er guld værd. Samtidig har det den styrke at mange af jeres evntuelt mere veletablerede konkurrenter sikkert ikke tør gå linen ud, da de har for meget at miste, for mange slipsedyr i bestyrelsen osv. Brug det, misbrug det.
Jeg husker en anden ret fed T-shirt, nu vi er ved det, hvor Positivgrupen (gruppe af HIV-smittede bøsser) misbrugte Toys''R Us Logoet og lavede en identisk kopi med den lille forskel at der nu stod: Boys''R Us - DEN gav sgu også response! :)
Personligt ville jeg tænde på grovkornet politisk satire og provokationer, samt i almindelighed de lidt mere "punkede" attityder. Selvom jeg hader Ekstra Bladet må jeg f.eks. tage hatten af for deres gamle T-shirt, hvor der i en stor talebobel midt på maven stod: "Gu vil jeg da røv finde mig i noget!" - jeg har sidenhen forsøgt at finde den i en størrelse der passer min 3 årrige datter, men foreløbigt uden held
Tjaa....vi har nogle af de grove liggende...men vores største problem er vel vi er bange for det går ud over vores eksisterende forretning som kører fint. Den "dårlige" omtale kan måske skade vores trykkeri som er der vores indtjening ligger.
Hmm...men vi har dog udfordret skæbnen lidt med DSB og LEASY tshirtsne.
Ej for satan da, PR (PRovo) vinklen I har fået leveret på et sølvfad her er da én I virkelig skal satse på. Den passer som fod i hose med tanken bag ondart.dk der netop ikke minder om en typisk kedelig tøjbutik med slipseklædte bestyrelsesfolk der ikke tør lancere nye produkter før de har været udsat for en markedsundersøgelse.
Skynd jer da at bruge idéen før nogle af os andre gør . Det er trods alt ikke så svært at starte en online tøjbutik med CafePress.com hvor du samtidig slipper for at have dit eget tekstiltrykker.