Tusind tak - alle sammen! :)
Jeg har altid været god til at levere de ting som mine kunder og partnere forventer. De har (stort set) altid fået det de skulle - og mere til. Men det har i stigende grad været på bekostning af mig selv og min familie. Uvaner vokser og bliver værre med tiden, når man ikke tager sig tid til at tage dem alvorligt og ændre på dem.
Det mest absurde er, at både jeg og alle i andre jo godt ved det. Vi knokler løs, er dygtige iværksættere, kender alle faldgrupperne og kan alligevel ikke holde os ude af dem. Vi leverer varen, men glemmer os selv. Vi står ved siden af os selv, og kan se alle de fejl vi laver, men har ikke kræfter, overskud, lyst eller motivation til at ændre på det.
For mit eget vedkommende var der mange ting, som skulle laves om. Som sagt er det langt fra det hele, som jeg synes egner sig til en offentlig debat, men lidt af det vil jeg da gerne dele ...
På den fysiske side var det i høj grad tre ting: Rygning, Cola (altså drikken) og ingen motion.
Colaen er stort set droppet. Jeg er ikke religiøs med det, men jeg er gået fra mange liter om dagen, til en enkelt cola i ny og næ. Jeg har regnet mig frem til, at jeg alene på den konto indtager næsten 10 kg sukker mindre om måneden! Det kan jeg ikke andet end forestille mig må være godt. Det var faktisk lettere at stoppe end jeg havde forestillet mig. Frygten er ofte værre end virkeligheden.
Jeg ved jo godt at rygning ikke ligefrem er sundt, men jeg har i mange år godt kunne lide det, så jeg valgte bevidst at fortsætte. Men langsomt steg mit rygeforbrug år for år. Jeg vidste godt jeg burde stoppe. Morgenhosten blev til nathoste. Jeg kunne begynde at mærke de fysiske skader. Til sidst var jeg vel oppe på noget der ligner et par pakker om dagen. Når man sidder der foran skærmen hele dagen glider de jo bare ned i en lind strøm.
Jeg havde ikke rigtig planlagt et rygestop, men en morgen vågnede jeg bare og sagde stop - i dag skal det være. Siden den dag - for godt 6 uger siden, har jeg ikke røget en eneste smøg. En ren kold tyrker. Jeg har brugt lidt hjælp i form af "elektroniske cigaretter", der ifølge min læge er helt uskadelige (de består af vanddamp og lidt nikotin).
Konsekvenserne af mit rygestop har mildt sagt været dramatiske! Da jeg stadig røg var min kondition helt ad helvedes til. Min hvilepuls var kommet op på omkring 86, og når jeg en sjældent gang imellem satte mig op på kondicyklen (jeps, sådan en har jeg, og den er næsten ikke slidt :)) kunne jeg ikke kæmpe pulsen op på mere end 154. Selvom jeg er 45 er det helt vildt ringe!
Efter blot 6 uger uden smøger er min hvilepuls faldet til 63 og når jeg knokler mest på kondicyklen ryger pulsen opå på 79! Og jeg har ikke trænet så meget endnu, så jeg tilskriver hovedsageligt denne ændring, at jeg stoppede med smøgerne. Det er en udvidelse af mit puls-spektrum på 48 pulsslag! Det havde jeg godt nok ikke i min vildeste fantasi forestillet mig. At hosten så også er helt væk, at jeg ikke længere skal puste efter vejret når jeg går op ad en trappe, og at jeg kan mærke der bare kommer meget mere luft ud i kroppen når jeg trækker vejret er også et kæmpe plus.
Nu er det pludselig heller ikke så slemt at motionere lidt. Jeg bliver aldrig sports-fanatiker, men forskellen på slet ikke at bevæger sig, og så cykle en halv time hver anden dag er også helt enorm. Det skal jeg uden tvivl fortsætte med resten af mit liv.
Der er en del andre fyisiske ting jeg også arbejder på. Hvis du kender mig, og møder mig om nogle måneder vil du se en meget temmelig forandret mand :)
Jeg er også ved at ændre min måde at arbejde på helt radikalt.
I løbet af de senste 6-8 år havde jeg fået udviklet nogle dårlige vaner med alt for mange overspringshandlinger og ukoncentreret indsatser. Konsekvensen var blandt andet, at der blev alt for lidt tid tilbage til mine børn og min kone. Den slags er forbandet svært at lave om på - men ikke umulig.
Det ramte mig virkelig hårdt, når min fantasiske datter (på 8) sagde til mig: Far, du arbejder for meget, eller når hun kom op og spurgte om et eller andet og jeg så afviste hende, fordi jeg "arbejdede" Det holder fandme ikke! Sådan en far vil jeg jo ikke være.
Jeg startede med at ændre min døgnrytme. Nu står jeg op hver dag kl. 6-6:30. Så bruger jeg morgnen sammen med mine børn og kone, smører madpakker, laver morgenmad osv. Jeg holder mig helt væk fra computeren indtil de alle er kørt, sådan omkring kl. 8. Og så går jeg i gang med arbejdet - mere koncentreret end før. Når de så kommer hjem igen ved 4-tiden laver jeg mad og bruger tid med dem igen indtil de bliver lagt i seng. Min kone falder normalt i seng en del før mig, da hun har brug for mere søvn end jeg har. Så sent på aftnen laver jeg ofte lidt mere arbejde.
I de sidste 15-20 år har mit søvnbehov ligget på ca. 5 timer. Underligt nok er det faldet en time mere i forbindelse med alt det her. Jeg tilstriver det en sundere krop. Det er ikke noget jeg presser mig selv til - jeg vågner ofte før vækkeuret ringer, udhvilet og klar. 4 timer er perfekt nu. Det giver mig jo så lidt ekstra timer i forhold til familien der skal bruge mindst 8.
Der er stadigv langt igen før jeg er der hvor jeg gerne vil være - og der er som sagt mange ting, som jeg ikke synes egner sig til at snakke om i en åben debat, men jeg synes jeg er godt på vej. Og med min udprægede stædighed er jeg sikker på jeg nok skal nå i mål, til gavn for ikke blot mig selv, men også min familie, mine kunder, partnere og alle andre.
Jeg har ændret mig selv og mine vaner mere i de sidste 6 uger end i de foregående 20 år - og til det bedre! Den så absolut største glæde ved det hele har været min datters reaktioner. Hun sagde til mig kort tid efter forandringerne: Far, hvor er det dejligt at vi ser meget mere til dig nu. Og far, jeg synes du virker meget gladere nu. Og jeg var sgu ved at tude, da hun forleden dag sagde, far, kan du ikke også mærke at Hampus (vores søn på 5, der lider af autisme og derfor har været svær at komme helt tæt på) meget bedre kan lide dig nu. Det varmer sgu!
Jeg skriver dette fordi jeg håber det kan inspirere andre til at ændre på de ting der ikke er godt nok i jeres liv. Uanset hvor umuligt det kan forekomme, så KAN det lade sig gøre. Der er intet i denne verden som ikke kan ændres. :)