Hej Mickey
Jeg tror de fleste kan skrive under på at det med ansatte ikke altid er helt nemt. Det første jeg måtte indse var at de (naturligvis og måske især i mit fag) ikke brænder lige så meget for det som jeg gør. Mit firma er mit hjertebarn, for de ansatte er det et arbejde.
Jeg havde rigtig svært ved at overlade noget til andre.
Det er vigtigt for mig at de gør det så tæt på min måde som muligt. Selvfølgelig må de selv byde ind, men jeg går meget op i de små detaljer og det skal de også gøre. Jeg er med tiden blevet meget bedre til at tale med dem om de bittesmå ting jeg vil have anderledes. Jeg har endnu ikke oplevet at få klager over deres opgaver og jeg taler tit med kunderne for lige at høre om de synes det går som det skal.
Det er vigtigt at medarbejderne føler sig værdsat, så jeg prøver altid at huske at rose dem. Når noget ikke er godt nok siger jeg fx "Det er rigtig dejligt at du altid husker at flytte blomster osv. på trappeopgangene, men jeg vil gerne have at du ryster måtterne lidt bedre".
Er en medarbejder blevet rigtig god til at komme for sent, så taler jeg dog i en lidt anden tone og IKKE noget med "det er dejligt du kom idag, men vil du prøve at komme til tiden" 
Jeg kan også finde på at kigge forbi med en sodavand, eller hvis jeg ved at der er en der måske har det lidt hårdt på hjemmefronten, så kører jeg lige ud og giver hende en hånd.
Mine medarbejder kan lide mig og derfor yder de en ekstra indsats.
Selvom jeg har et rigtig godt forhold til de ansatte passer jeg på det ikke bliver for tæt. Det kan være svært at rette på et menneske hvis det bliver din bedste ven. De ansatte ved heller ikke hvad jeg får for de forskellige opgaver osv.
Charlotte