Kan vi koge de sidste fire siders debat ned til:
- MLM-branchen er delt i to.
- Den ene del lover guld og grønne skove, og består primært af lykkeriddere og andre fantaster.
- Den anden del består af mere seriøse forretningsfolk, som er trætte af, at MLM-branchen står i skyggen af ovenstående lykkeriddere og fantaster.
Der er Thumbs Up for denne betragtning - eller nedkogning. 
Den rammer ret godt synes jeg.
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal mene om MLM-branchen. Grundlæggende mener jeg, at der er for meget snak, og for lidt action. De mest ivrige MLM-fortalere på Amino skriver spalte op og spalte ned om alt mulig andet end de produkter, der i sidste ende skal drive forretningen.
Jeg er selv en af dem, der skriver meget - og ikke laver så meget action, så jeg kan vel kun sige touché. 
Fra et kommunikationsmæssigt synspunkt mener jeg, at MLM-branchen kollektivt må stå sammen og sørge for, at offentlighedens fokus skifter fra forretningsmodeller og pyramidespil, til faktiske og fysiske produkter.
Som jeg opfatter MLM lige nu - og det er betragtninger, jeg blandt andet har gjort mig på Amino - handler det 70 procent om rekruttering af nye led og sælgere, og kun 30 procent om produkter til slutbruger.
Enten har jeg ikke forklaret mig særlig godt i mit indlæg - eller også tror du ikke på mig når jeg skriver, at rekruttering får man ikke noget ud af. Derimod får ALLE noget ud af, at der bliver omsat produkter - både firmaet og forhandlerne, så derfor er der selvfølgelig primært fokus på det. (selvfølgelig i de firmaer, som jeg betragter som ærlige og reelle MLM-firmaer. Der findes også firmaer og forhandlere, som går meget højt op i rekruttering - men så er det, at man skal skynde sig at undersøge, om det er firmaets primære indtægtskilde - og hvis det er, så skal skal man skynde sig væk.)
Jeg kan ikke lide udtrykket "rekruttere". For mig er der mere tale om at "præsentere." Enten produkterne, forretningsmuligheden eller begge dele. Jeg leder ikke efter folk, som jeg kan rekruttere. Jeg leder efter folk, som ønsker at starte egen virksomhed eller som ønsker at supplere deres primære indkomst. De bliver præsenteret for konceptet og/eller produkterne, og så tager de selv stilling til, om det er noget for dem. Så reelt synes jeg egentlig mere der er tale om, at de rekrutterer sig selv, hvis de er interesserede.
Kan godt være det er ordkløveri - men jeg synes trods alt der er en forskel.