Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Støt initiativet til Reetableringsfonden

Side 1 ud af 5 (47 indlæg)
Fra Storvorde
Tilmeldt 24. Oct 07
Indlæg ialt: 231
Fra  SAG-partners ApS Skrevet kl. 11:38
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 4 person

I slutningen af 2009 skrev jeg et indlæg omkring muligheden for at skabe en bank med nogle andre indgangsvinkler end den beståend finanssektor. Min baggrund for denne debat har sit udspring i den del af mit virke, der har med de iværksættere at gøre der oplever, at det de lever og ånder for ikke lykkes.
Herom er der mange fordomme m.m. men et af de forhold der gør mig mindre ophidset er det, at de iværksættere, der havner der, for dem er det faktisk umuligt at komme i kontakt med de etablerede banker for at finde en løsning, der via f.eks. en akkord kan bringe dem tilbage til et aktivt liv som iværksætter
Nu kan jeg skrive en længere smøre om det emne, men det er ikke min hensigt.

I stedet har jeg d.d. taget initiativet til at skabe en fond Reetableringsfonden og denne søger midler. Da jeg skrev indlægget omkring Amino Bank var der mange der var klar til at støtte dette projekt, men der var også nogle skeptikere, hvilket jo er ganske sundt.

Den debat har jeg funderet over lige siden og fandt at dannelsen af en fond er den rigtige metode, hvorvidt det på sigt kan blive en bank, lad det være noget historien får lov at vise. 

Så opfordringen til de der vil bakke initiativet op, vis det ved at indskyde et beløb stort eller lille på Fonden's konto reg. nr. 8401 kontonr. 1151903.

Jeg håber at det link jeg lægger ind gør det muligt at se Fondens første vedtægter:

4863.vedtægter for fonden.pdf

Kommentar til og omkring vedtægterne er selvfølgelig velkomne, men det der skal bære det her er aktiv tilslutning i form af kroner, jeg vil løbende orienterer om, hvordan foløbet går og vil opfordre til at kommunikerer opfordringen videre i alle de medier I har mulighed for.

Ud over opfordringen her vil jeg søge midler via bestående fonde, hos etablerede større virksomheder samt ved skriftlig kontakt til formuende personer.

Med optimistisk hilsen
Bertil Vrou Thomsen

 

Fra Aarhus
Tilmeldt 3. Aug 07
Indlæg ialt: 706
Fra  DENNI INVEST & CONSULT Skrevet kl. 12:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Bertil,

 

Vil du forsøge at forklare hvad denne vedtægt går ud på?

$2 Fondens formål er: 1, At yde lån via gældsovertagelse til gennemførelse af akkorder efter retningslinier der bygger på de til enhver tid gældende regler for tvangsakkorder. De beløb der kan udlånes skal kunne tilbagebetales til fonden indenfor 5-7 år og fastsættes med udgangspunkt i et budget fra ansøger, der udarbejdes på baggrund af reglerne for opnåelse af en gældssanering. Såfremt ovenstående regler over tid ændres er det den til enhver tid siddende bestyrelse pligt at ændre $2 således, at den lever op til de regler der måtte komme.

Samtidig, hvorfor skal fondens kapital være 300.001 kr ? Hvorfor dette beløb? 

23-årige iværksætter. Cand. IT studerende og arbejder som IT-Konsulent i en virksomhed i Aarhus og hos LEGO. 

Fra Vejle
Tilmeldt 30. Jul 10
Indlæg ialt: 1451
Skrevet kl. 12:40
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Hejsa

Jeg undrer mig over om det virkelig er muligt bare ved at "smide" et konto nummer herind at få folk til at sende penge ??

Er normalen ikke at indkalde til en stiftende generalforsamling eller noget i den stil ?

Best regards

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 12:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Ja jeg undre mig også en del... 

Måske skulle du bruge lidt tid på dine vedtægter... Normalt bruger man ikke et dollar tegn til at angive en paragraf?? "$4".. Måske nærmere §4... 

Jeg kender ingen ting til det - men det skriger mig da i øjenene... Og måske lidt for optimistisk bare at skrive et konto nr.. 

Fra Storvorde
Tilmeldt 24. Oct 07
Indlæg ialt: 231
Fra  SAG-partners ApS Skrevet kl. 13:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

1. prioritet i fonden er at skabe kapital der kan medvirke til at personer der starter en virksomhed har mulighed for at søge fonden, såfremt de går ned med deres virksomhed.
Hvad skal så være opfyldt for at fonden kan deltage.

1,    Den der søger skal aktivt have skaffet sig en fast indtjening der, når der udarbejdes et budget med baggrund i gældsaneringsloven §4, 6 og 11 kan fremvise en tilbagebetalingsevne der fastlægger en given sum over 5-7 år. Denne sum lægges herefter til grund for en akkord ansøgning overfor personens kreditorer, denne ansøgning følger den lovgivning der er på området for tvangsakkorder. Opnåes der enighed blandt kreditorerne om en accept køber Fonden gældsposterne til den fastsatte akkordprocent og personen starter herefter indbetalingen til Fonden på de vilkår som førstnævnte budget anviser. Der betales en rimelig rente for det beløb Fonden har stillet til rådighed for indkøbet af de tidligere kreditores fordringer. Personen opnår først sin endelige akkord, når denne har overholdt sine betalinger til fonden, der ved betaling af sidste afdrag udsteder den endelige saldokvittering. Overholdes aftalen ikke skylder den pågældende fonden den oprindelige gæld.

Hvorfor har vi så lige brug for at der skal skabes kapital til dette. Da en stor part af de der kommer i den nævnte situation havner med en RKI registrering bliver de pr. automatik blaklistet i den bestående finansverden og bringes dermed over i en selvlåst situation, som kan vare i flere år. Med baggrund i hele debattet omkring den evt. mangel på hænder i vort samfund er dette spild af tid. Kunne gældsanering så ikke bruges? Nej, den måde gældsanering er skuet sammen på er dræbende for den enkeltes initiativ, hvorimod den her anviste model skaber en situation, hvor  den der er havnet i situationen kan påvirke hastigheden, hvormed man er ude af denne ved eget initiativ f.eks. ved merarbejde m.m.

De kr. 300.001 er lovkravet til en fond af denne her art.

Mvh

Bertil Vrou Thomsen

Fra Storvorde
Tilmeldt 24. Oct 07
Indlæg ialt: 231
Fra  SAG-partners ApS Skrevet kl. 13:15
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Kim og Jannik

Først er jeg da bedrøvet over at det er spørgsmålet om brugen og $ eller § tegn der skal styre debatten men nok om det.

Jeg har valgt at gøre det på denne måde for at se om der er vilje til at sætte penge på højkant for at skabe et redskab som mangler p.t. Som det står i de vedtægter der er tilgængelig har jeg forpligtiget mig til at opbygge en bestyrelse når de lovgivningskrævede beløb er tilstede og såfremt beløbet ikke opnåes at viderebringe disse til et formål der understøtter fondens ønsker.
Da midlerne ikke blot vil komme fra Aminofolk er der mange hensyn at varetage, jeg vil gøre mit bedste for at leve op til dette og vil i sidste ende kunne stilles til ansvar overfor civilstyrelsen og domstolene.

Mvh
Bertil Vrou Thomsen

Fra Storvorde
Tilmeldt 24. Oct 07
Indlæg ialt: 231
Fra  SAG-partners ApS Skrevet kl. 13:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Det skal måske lige nævnes at kontoen er oprettet i Merkur Bank i Fondens navn. Jeg er personlig ikke kunde i Merkur Bank og har netop derfor valgt denne. Banken har et eksemplar af vedtægterne liggende og kontoen er oprettet som en foreningskonto.

Mvh
Bertil Vrou Thomsen

 

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12315
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 13:38
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

For en god ordens skyld, skal jeg lige slå fast, at Amino IKKE har noget med dette initiavtiv at gøre.
Ikke at vi har noget imod det, men vi kender ikke Bertil og har ingen planer om noget der ligner bankdrift :-)

Held og lykke med initiativet.

De bedste hilsner

Martin

Fra Storvorde
Tilmeldt 24. Oct 07
Indlæg ialt: 231
Fra  SAG-partners ApS Skrevet kl. 13:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Det håber jeg ikke nogen har fået forståelsen af. Når jeg nævner det refererer jeg tilbage til den debat der kørt i slutningen af 2009 på initiativ af et oplæg fra mig om oprettelse af "Amino Bank eller hvad den nu skal kaldes".
Men håber du kan se ideen med en sådan fond, du befinder dig jo, mig bekendt, for tiden i USA, hvor det at gå ned med sin virksomhed ikke direkte diskvalificer på samme måde som her i ande-dammen.

Mvh

Bertil V. Thomsen

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person
Jeg synes ideen om en Amino Bank/Fond( el.bank for iværksættere og selvstændige) er rigtig god. Så jeg håber du får den sat på skinner. Måske skulle du sætte en advokat til at administrere kontoen. Det mener jeg er normalt ved denne type indbetalinger.
Side 1 ud af 5 (47 indlæg)