Det som jeg synes advokater ofte glemmer er, at når almindelige mennesker diskuterer emner de brænder for, så fører de altså ikke en sag i en retssal og derfor er de udtryk der bruges heller ikke juridiske udtryk, men folkelige.
Så når man kalder en person for en "bedrager" er det den folkelige oplevelse og forståelse af ordet. Folk føler sig bedraget, eller synes at andre bliver bedraget og det skriver de så. Det behøver ikke nødvendigvis at være identisk med den juridiske term "bedrageri".
Det samme synes jeg gælder en udtalelse som Thomas' om "landsforræderi" - det synes jeg skal ses som en personlig udtalelse og IKKE som en juridisk vurdering. Thomas udtaler sig som person om sin holding - ikke som advokat i et retsligt forhold.
Thomas kan sagtens opleve de to omtalte personer som ladsforrædere, uden at det nødvendigvis betyder at de i juridisk forstand er det. Det skal han have lov til at mene! På samme måde som jeg synes det er rimeligt at personer - specielt dem der ikke gemmer sig bag dæknavne, må kalde folk for "svindlere" eller "bedragere" som de føler sig svindlet af, uanset om der i lovens forstand er tale om "bedrageri".
Hvis det alene var advokater alene der skulle sætte rammerne for hvordan almindelige mennesker kan diskutere ville det satme blive nogle kedelige diskussioner!