Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

E-mærket vs. Trustpilot (A/B Split test)

Side 3 ud af 7 (62 indlæg)
Fra København
Tilmeldt 15. Dec 08
Indlæg ialt: 899
Skrevet kl. 14:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hvejsel

Fedt at du deler resultaterne, og har fået sat ordentlig analytics sporing på - hvor mange konverteringer står hver enkel kanal for, samt tilbagevendende / nye besøgende? - det har også noget at sige i forhold til de +/- som vi ser. 

Har du mikro-tracking på, dvs. hvor mange der for hver version/kanal også har set en produktside, set kurven osv?

-Karsten

Fra Århus
Tilmeldt 23. Apr 06
Indlæg ialt: 578
Fra  Firtal Brands ApS Skrevet kl. 21:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Karsten,

 

Jeg vil helst holde antallet af konverteringer for mig selv. Der er en del konkurrenter som også lytter med her, ingen grund til at afsløre for meget. Men kan sige at der er cirka det antal du selv har foreslået at man opnår. 

Omkring mikro tracking - Så har jeg ikke sat andre mål op i visual website optimizer.

I øvrigt har du så oplevet forskelle i analytics og visual websiteoptimizer antallet af konverteringer. Jeg synes jeg kan se nogle sjove udsving. 

Fra Århus
Tilmeldt 23. Apr 06
Indlæg ialt: 578
Fra  Firtal Brands ApS Skrevet kl. 08:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Så er der nye resultater igen. Denne gang på følgende test.

Sakset fra tidligere indlæg:

Næste test 

Og når vi nu har sagt næste test, så kan vi lige så godt sætte den igang. Jeg har flyttet placeringen af mærkningerne ned i vores kundeservice boks, stadig i højre side, men lidt lavere, og for de fleste under folden. Derudover har jeg valgt at fjerne linket fra såvel e-mærket som trustpilot for at teste denne effekt. Der er stadig ikke nogen mærkning i checkout forløbet, da det ikke er det jeg ønsker at tjekke. Derudover har Trustpilot henvendt sig for at spørge om jeg ville bruge en anden widget. Det har jeg accepteret da jeg også anvender den seneste grafik fra e-mærket. Og da jeg ligger nr. 1 under hudplejeshops, har jeg anvendt dette i min widget.

Resultat

Jeg har valgt at korte lidt ned i indlægget denne gang, så alle kan følge med, og det ikke bliver alt for nørdet. Med-nørderne skal nok stille spørgsmål :-) Men overordnet set har denne gang præsenteret et noget anderledes resultat. Men har samtidig budt på et par overraskelser i forhold til de resultater der forskellige statistik værktøjer giver mig.

Overordnet set har jeg dog denne gang kunne se nogle positive tendenser i testen. Lad os komme igang.

Testen blev til at starte med sat op med 2 kontrol funktioner, hvoraf den ene blev fjernet når de stabiliserede sig. Det gjorde de cirka efter 70 konverteringer. Derefter blev de kørt videre indtil de gav et validt resultat og der var over 150 konverteringer på samtlige muligheder. (De er kørt noget videre efter det, men jeg vil ikke offentligøre de reele tal.

E-mærket 

Efter at have fjernet linket til e-handelsfonden og have flyttet placeringen ned lige omkring folden på siden, kunne jeg se et resultat. Helt fra start lagde e-mærket sig væsentligt i front og har faktisk lagt med en højere konvertering hele vejen igennem testen. Omend svingende så ihvertfald konsekvent over både kontrol og trustpilot. Da jeg tester det hele via analytics også, har jeg her også nogle interessante observationer omkring denne test. Faktisk har e-mærket givet en stigning på ordre på hele 18 kr. Derudover var der også en stigning i konverteringen på 7,63%. Samlet set for os et rigtigt godt resultat. Der er selvfølgelig andre der har bevist større stigninger, så jeg tror umiddelbart vi senere vil teste videre efter mere optimale placeringer, men til at starte med virker e-mærket efter vores hensigt. Mere omsætning. :-)

Trustpilot
Har næsten hele vejen igennnem ligget under såvel e-mærket som kontrollerne i forhold til konvertering. Det har ikke haft en mærkbar positiv indvirkning på konverteringen til trods for flytningen.  Der er dog positive ting at spore. Selvom ændringen ikke er mærkbar, så er konverteringen ikke blevet skadet denne gang. Der er dog heller ikke sket en stigning. I forhold til en ting har trustpilot dog udmærket sig i denne test. Gennemsnitsværdien af en ordre er steget hele 34 i forhold til normalt. Altså en meget positiv ting. Det kunne tyde på at de folk der køber, så køber for lidt mere. Derfor vil vi helt sikkert teste videre i forhold til at få trustpilot til at performe endnu bedre. Jeg tror det handler meget om designet af deres widget, derudover vil jeg gerne teste at få vores anmeldelser ind på siden, for at se hvilket resultat dette kan producere. Men overordnet set er det positivt at vi har fundet frem til at trustpilot kan bruges ihvertfald i en eller anden form. Så skal denne form bare findes. Ihvertfald hvis det skal kunne betale sig at investere i et abb.

Besøgstype

I forhold til hvilken type besøgende tegner der sig et klart billede af at e-mærket har en meget stor betydning for nye besøgende. Konverteringer stiger lidt mere og gennemsnitsordren stiger meget mere.

Trustpilot skader direkte konverteringen ved nye besøgende, endda meget markant. Men igen så har de faktisk en positiv indvirkning på ordrestørrelsen. Dog ikke nok til at gøre det op for det markant fald i konverteringen. Det giver mig et indtryk af at der måske stadig ikke er nok folk der kender trustpilot og at det dermed skader troværdigheden. Kan dog ikke konkluderes.

I forhold til returning visitor kan trustpilot præsenterer en noget højere konvertering samt en markant højere gennemsnitsordre. Det er svært at konkludere meget udfra, men det ser ud til at trustpilot har største effekt ved tilbagevendende kunder, altså folk der har været på sitet før.

E-mærket har dog også her en positiv indvirkning på såvel konvvertering som ordrestørrelse. Der står dog ikke mål med det trustpilot præsenterer.

Det kunne se ud til at man skulle forsøge at sende alle tidligere besøgende til en side med trustpilot mærke og en nye til en side med e-mærket. Det leder dog frem til den næste test jeg vil lave. Hvor jeg vil forsøge at finde frem til en udformning og placering af trustpilot logoet der giver et godt resultat. Disse test vil blive udført med e-mærket i dens nuværende placering.

Håber i kan bruge det til noget, vi satser på at det giver os lidt ekstra gysser på bundlinjen :-) 

Fra Århus
Tilmeldt 23. Apr 06
Indlæg ialt: 578
Fra  Firtal Brands ApS Skrevet kl. 08:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Blev langt alligevel! :-)

Fra Silkeborg
Tilmeldt 18. Dec 06
Indlæg ialt: 161
Skrevet kl. 10:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Holy cow, batman! Spændende og veludført test!

Især spændende, fordi jeg synes at resultatet er totalt modsat af hvad jeg ville gætte på. Men sådan er det som regel for os "eksperter", hvilket bare understreger vigtigheden af at teste :-)

Jeg kan ihvert fald ikke lige komme med en forklaring på, hvorfor folk skulle købe for mere, bare fordi Trustpilot/e-mærket er på siden. Man skulle tro at de kun påvirkede beslutningen om man skal / skal ikke købe.

Glæder mig til de nye tests, især om effekten af at få kundeanmeldelserne ind på selve siden.

Tilmeldt 9. Feb 11
Indlæg ialt: 307
Skrevet kl. 11:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvordan så ordre størrelse ud sidste år på samme tid (evt. da solen kom frem)? For personligt, når jeg har shoppet (både købt hudpleje ting og tøj - her inden for de sidste 14 dage) her efter solen er kommet frem, så er der da lige røget lidt ekstra i kurven, 2 par ekstra knickers (600 kroner), og noget sol creme (100 kroner). Ting som ikke var røget i kurven hvis det havde pisset ned :)

 

Personligt vil jeg mene hudpleje tilbehørs branchen er meget påvirket af vejret - eller er det bare mig?

 

Misforstå mig ikke, super test, og super du vil dele den med os :) For din skyld vil jeg bare gerne have du tager alle forhold under betragtning, så du ikke tager en forkert konklusion :)

Fra Nærum
Tilmeldt 5. Apr 07
Indlæg ialt: 773
Fra  Partner-ads ApS (AdViva ApS) Skrevet kl. 11:05
Hvor mange stjerner giver du? :

SoerenS:
Jeg kan ihvert fald ikke lige komme med en forklaring på, hvorfor folk skulle købe for mere, bare fordi Trustpilot/e-mærket er på siden. Man skulle tro at de kun påvirkede beslutningen om man skal / skal ikke købe.

Hej

Jeg tror forklaringen er at tryghed i.f.a. Trustpilot/Emærke gør at man tør købe for mere end man ellers ville have gjort.

Det er et godt eksempel på hvor meget tryghed stadig betyder ved ehandel (tryghed er jo også stadig et basalt behov).

Mvh. Ken

 

Fra Herning
Tilmeldt 21. Aug 09
Indlæg ialt: 842
Fra  Thissocks.dk Webbureauet Far & Søn Skrevet kl. 11:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror at tryghed spiller en rigtig stor rolle for nethandel. Når jeg taler med folk der ikke er vant til at handle på nettet, og spørger dem hvorfor de ikke gør det, så lyder svarene altid: "Hvad nu hvis varerne ikke kommer" eller "Tror du også man kan regne med det".

Rigtig mange folk aner ikke hvordan man er stillet, og det bliver jo hele tiden bragt op i medierne, når nogen har været udsat for svindel. Så er det jo klart at mange folk ikke tør "prøve det nye på nettet". Bare de vidste bedre :)

 

Fra Århus
Tilmeldt 23. Apr 06
Indlæg ialt: 578
Fra  Firtal Brands ApS Skrevet kl. 12:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa,

@Anders Det er en A/B Split test. Det vil sige at tidspunktet ikke påvirker. Jeg sammenligner udelukkende forskelle mellem 3 forskellige udgaver af mit sitet. 

@Ken og Kent - Helt enig. Tryghed er det mest basale i al handel. Det er ligeså vigtigt i almindelig handel.

Tilmeldt 9. Feb 11
Indlæg ialt: 307
Skrevet kl. 12:23
Hvor mange stjerner giver du? :

ok :)

 

Side 3 ud af 7 (62 indlæg)