Du skriver :
Tegninger var ikke en provokation, men blot et humoristisk indslag i JP på lige fod med alle mulige andre tegninger og vittigheder....
JP har da ellers selv hævdet at de kæmpende for ydringsfriheden, men JP har ikke noget imod at genere en masse muslimer i ydringsfrihedens navn - Men de skulle ikke nyde noget af at bringe nogle tegnier af Jesus
se denne artikel:
JPS TEGNINGER
Ytringsfrihed – et spørgsmål om klasse
Poul Erik Kristensen
Jyllandsposten påstår, at tegningerne skulle provokere muslimerne for at teste muslimernes accept at ytringsfrihed. Dog har de selv benyttet selvcensur og i andre tilfælde direkte modarbejdet ytringsfriheden. Læs her hvordan.
1.april 2003 sendte tegneren Christoffer Zieler flere satiriske tegninger af Jesu opstandelse til Jyllands-Posten. Men avisen takkede nej da tegningerne kunne skabe negative reaktioner.
Eller som den daværende redaktør for søndagsudgaven, Jens Kaiser, svarede i
en mail: “Jeg tror ikke, at Jyllands-Postens læsere vil more sig over tegningen. Faktisk tror jeg, at det ville udløse et ramaskrig. Derfor vil jeg ikke bruge dem.”
Blot toethalvt år senere bragte Jyllands-Posten de 12 forrykte tegninger fra Muhammed. Denne gang under påberåbelse af ytringsfriheden.
Der er åbenbart forskel på tilsvining af muslimer og kristne.
Og det er ikke den eneste gang Jyllands-Posten har ville knægte ytringsfriheden i et forsøg på at værne om kristendommens værdier.
Da kunstneren Jens Jørgen Thorsen i 1984 fik lov til at male Jesus med erigeret pik på en væg i Birkerød forlangte avisens daværende chefredaktør, Asger Nørgaard Larsen, det omgående fjernet. Trafikminister Arne Melchior fik maleriet fjernet. Og i Jyllands-Postens leder skrev Asger Nørgaard Larsen, at trafikministeren “har vist både fornuft og mod til at forlange smøreriet fjernet, selv om han kan forvente nye råb om grundlov og censur.“
Samme Asger Nørgaard Larsen er i dag formand for Jyllands-Postens
fondsbestyrelse – og støtter offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne.
Jyllands-Postens offentliggørelse af de 12 tegninger har derfor ikke en døjt med forsvaret af ytringsfriheden at gøre. Tegningerne er slet og ret endnu et forsøg fra højrefløjen på at forhåne islam, og de mennesker, som ikke helhjertet bakker op om den vestlige verdens værdier.
Dansk historie er fyldt med eksempler på at aviser, tv og radio har knægtet
ytringsfriheden for strejkende arbejdere, aktionerende studenter og andre,
som slås mod magt-Danmark.
Og egentligt er det sådan, at retten til ytringsfrihed hænger uløseligt
sammen med den økonomiske magt. Over-Danmark har meget nemmere ved at komme frem med deres synspunkter end de fattige.
Og det er ikke bare et moralsk problem, men et demokratisk problem.
Det er derfor vrøvl, når Jyllands-Posten, Anders Fogh og andre vil gøre Muhammed-tegningerne til en kamp for ytringsfriheden. Ytringsfriheden bliver i dette tilfælde kun brugt i en politisk kamp mod islam. Med ytringsfrihed følger ytringsansvar. Forhånelse og nedgørelse er ikke en del af ytringsfriheden