Det skal måske lige præciseres, at der findes firmaer, som er godkendte som reelle MLM-firmaer, men som ligger på vippen af at være pyramidespil. Man er på vippen af at være et pyramidespil, hvis mere end ca. 50% af omsætningen kommer fra at hverve nye forhandlere - altså, hvis den primære omsætning kommer fra opstarts-indskud fra nye forhandlere. I nogle selskaber koster det x-antal tusind kroner at oprette sig som forhandler - men man får ikke produkter for pengene. Disse typer af selskaber er så nødt til at have regler for en minimums-omsætning af produkter før man kan få sin bonus, for ikke at blive klassificeret som pyramidespil. Dermed kan disse selskaber godt komme til at lugte lidt af pyramide - uden dog reelt at være det - men en ny forhandler, som har indskudt x-antal tusind kroner, og så ikke har succes med at få afsat produkter efterfølgende, han vil jo have tabt hele sit indskud, og vil stå i samme situation som hvis det havde været et ulovligt pyramidespil. I andre organisationer, (som er det jeg betegner som "klassiske" MLM-organisationer), vælger du selv størrelsen på din startpakke - og får produkter for pengene. Hvis du så efterfølgende ikke har succes med at skaffe nye forhandlere, så har du i det mindste fået noget for dine penge - og du har selv valgt, hvor meget du vil investere. Så det er OK at være "ham den skeptiske" - for der er mange ting man skal overveje. Men undlad at være "ham den sure" - det bruger man alt for meget energi på.
|
Hej Allan.
Jeg er delvis - og kun delvis enig - med dig. Det er 100% korrekt at hvis hovedparten af omsætningen i et MLM kommer fra inskud af deltagere, frem for salg af produkter, er der tale om ulovlig pyramide virksomhed.
Men fordi der skal lægges et startgebyr til fx rettigheden til at repræsentere en firma behøver det ikke være mistænkeligt. Jeg arbejder selv i et MLM hvor vi ikke for produkter for vores start indskud. Vi får en licens, til at handle med noget der ellers ville kræve en tilladelse af et statsligt organ. Vi køber altså tilladelse til at anvende selskabets licens. Forskellen på det og fx et pyramidespil er blot at her kan vi tjene en bonus som du nævner, ved at afsætte produkterne / serviceydelserne til kunder. Og rigtigt, hvis man ikke kan få kunder, får man ikke sin bonus.
Men hvis man ikke kan få kunder, kan man få sine penge tilbage og aflevere sin licens, inden for 30 dage. Da man skal finde ca. 10-12 forbrugere (alt efter hvad man afsætter) burde dette være tid nok. Kan man ikke skaffe 10-12 kunder på en måned, så skal man nok slet ikke drive nogen form for forretning overhovedet.Skaffer man de nødvndige kunder får man sine penge igen + lidt til.
Hvis nu det var således at man fik sin bonus for at skaffe nye der købte licens, ja så er der tale om ulovlig pyramide virksomhed, for så er det jo de indskudte penge der bliver fordelt. Og det er ikke bare ulovligt, men også dårlig forretningspolitik, for så er det netop dem i bunden ikke har en chanche. Også det der adskiller MLM fra Pyramidespil. At de sidste har også chancen for at deltage på lige fod UDEN nødvendigvis at skulle rekrutere.
Det at skulle skaffe kunder for at tjene sin investering hjem er vel ikke urimeligt. Hvis du ønsker at være franchise tager i en større kæde, skal du også smide X antal millioner. Lad os antage det er en af burgerkæderne. Men kommer der ikke kunder nok i din burger restaurant og du derfor må dreje noglen, får du jo heller ikke din investering hjem igen. Du har faktisk ikke engang 30 dages fortrydelseret i en traditionel franchise business. Den eneste værdi du får for pengene er licensen til at bruge navnet, og så iøvrig kæft-trit-og-retning efter kædens forgodt befindende. Men er det så pyramidespil? Nej vel? (selv om franchise conceptet og blev hængt ud som pyramide da det var et ny fænomen - Det samme gjorde IKEA iøvrigt, og det er ikke engang franchise eller noget andet, bare en privat drevet forretning, men siger lidt om hvordan concepter kan mistolkes)
Hvis du nu vil starte din egen virksomhed får du heller ikke dit indskud tilbage hvis du ikke lykkes. Men det gør du alstå i de fleste MLM (også dem med produkter - de fleste tilbyder at købe produkterne tilbage inden for en hvis fortrydelse periode)
Derfor er MLM at gå med livrem og seler, når man vil starte som selvstændig - behold dit job, start med mlm og få pengene tilbage hvis du ikke lykkes! Så er du bare tilbage ved udgangspunktet, og altså ikke værre stillet end før.
Det er nok den største forskel... i et pyramide spil kan du ikke fortryde. Kun gå din vej og konstatere dit tab