Begynder man at tage fordelene væk ved at handle på nettet, så forsvinder kunderne. Hvor mange er villige til at betale samme pris som i butikkerne plus fragt og den risiko og de problemer en forsendelse kan føre med sig?
I mit tilfælde betaler jeg gerne for at spare tid, især når det er tid der i mit tilfælde betyder:
1. Køre hjemmefra og 10 km ind til Århus C, eller 4 km fra kontoret i Århus N og ned i midtbyen : 10 - 20 minutter, 30 minutter i myldretiden
2. Lede efter en parkeringsplads. 5 minutter.
3. Lede videre efter en parkeringsplads. 5 minutter.
4. Opgive at finde en plads tæt på og kører op i bruuns galleri og parkerer i kælderen der. (Der er altid plads et eller andet sted) 10 minutter
5. Alene det at komme ud af bruuns fra p-huset tager nemt 5-10 minutter alt efter hvor slem menneskemylderet er.
6. Finde den relevante butik, f.eks. på strøget,10 minutters fodtur.
7. Finde vare, betale vare og forlade butikken : 10 minutter (lavt sat!)
8. Impulskøbe et eller andet man lige kommer forbi 10 minutter (og sikkert en masse penge)
9. Finde tilbage til bilen i bruuns galleri, 10 minutter
10. Stå i kø for at betale for parkeringen da jeg endnu engang er i tvivl om hvorvidt jeg blot kan betale med mit betalingskort ved udkørslen. 5 minutter.
11. Finde vej ud af bruuns. 5 minutter.
12. Køre 20 minutter hjem fra midtbyen
Samlet tidsforbrug : Mere end 2 timer!
Er det svært at gætte hvorfor jeg gerne vil betale samme pris + fragt for at købe en vare på nettet?