Du bestemmer jo heller ikke selv om jeg vil oprette en hjemmeside hvor jeg skriver i ikke lever op til det i lover. Du bestemmer heller ikke selv om aviserne skriver om at din butik lover mere end den kan holde, hvad er forskellen?
For det første vil jeg godt slå fast at jeg i min forretning efter bedste evne holder det jeg lover og det lykkes for det meste. Angående at oprette en hade hjemmeside, så er det faktisk værre end at blive hængt ud på Trustpilot, idet man på en sådan muligvis ikke engang ville få lejlighed til at argumentere for sin sag. Hvad aviser angår så er jeg ret sikker på at der i det mindste skal være antydnig af en reel sag, for at en uvildig journalist vil rakke ens forretning ned i en avis, og der vil man under alle omstændigheder også have mulighed for at tage til genmæle.
så vil du se at 25% af de adspurgte mener at emærket er af afgørende betydning, og yderligere 34% mener det har en betydning.
Ja det er netop problemet, forbrugeren tror, godt hjulpet på vej af tekster på webshops, at E-mærket er fuldstændig uvildigt og noget man "får tildelt" som en præmie fordi man driver en sober forretning, og derfor har mærket selvfølgelig vægt hos forbrugeren. Det fakta jeg bare gerne vil fremhæve er at man som butik skal betale et årligt gebyr til E-mærket for at måtte vise det på sin shop og når det går galt giver E-mærket ingen sikkerhed til forbrugeren, det er set i praksis masser af gange.
Iøvrigt er jeg stort set enig i alle dine betragtninger, og du har fuldstændig ret i at uanset man mener det ene eller det andet så gælder det om at få det bedste ud af sin forretning, og det kan man selvfølgelig kun gøre ved at deltage aktivt i de muligheder og umuligheder som vores verden nu engang byder, hvadenten man kan lide det eller ej. Nu er Amino jo et debatforum hvor vi kan tale om tingene, så det ville være lidt kedeligt hvis ethvert oplæg til diskussion om tingenes tilstand blev mødt med kommentarer a'la "kan du ikke lide lugten i bageriet osv." håber du forstår hvad jeg mener.