Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Det er vigtigt at kunne stave

Side 1 ud af 8 (72 indlæg)
Tilmeldt 17. Jun 09
Indlæg ialt: 399
Fra  Butikki Skrevet kl. 22:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,9 stjerner givet af 8 person

Jeg trænger til at få luft: Der er alt for mange, der staver dårligt. Og med det mener jeg ikke her på Amino. I et forum er det så godt som ligegyldigt om man kan stave. Det er en klassisk fejl på Usenet, at folk begynder at korrekse hinanden på grund af stavefejl. Det gør man bare ikke. Nogle er dårlige stavere, andre er måske ordblinde, og atter andre har måske ikke dansk som primære sprog. Alle skal have en chance for komme til orde.

Men. Når det gælder en webshop, en blog, et nyhedsbrev eller andet, hvor man henvender sig til kunderne, så er det altså ikke lige meget. Det virker altså uprofessionelt, når man ser en webshop, der er propfyldt med stavefejl. Og så bliver der sjusket med orddelinger. På dansk sammenskrives ord i langt højere grad end på engelsk. Så det hedder:

  • "handelsbetingelser" og ikke "handels betingelser"
  • "gaveindpakning" og ikke "gave indpakning"
  • "i hvert fald" og ikke "ihvertfald"

En rigtig god bog at anskaffe sig, er: "Skal det i ét eller flere ord?" af Gunnar Nissen.

Min pointe er: Alliér dig med en god staver eller et firma med speciale i sprog, så du er sikker på at undgå de mest åbenlyse stavefejl. Nogle få slåfejl kan alle tilgive, men det går altså bare ikke, når der er fejl i hver anden sætning.

/Kjeld

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 22:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kjeld

Du er ikke den eneste, der har et på den måde. Og gud forbyde, at SMS-sproget spreder sig til det skrevne ord.

Jeg har det i hvert fald på den måde, at er der en stavefejl, kan jeg gå helt i stå, fordi meningen kan være fuldstændig tabt. I princippet er der samme problemstilling omkring tegnsætning, her tænker jeg på, at kommaer bruges i flæng og punktummer bruges ofte ikke nok, med det resultat at sætningerne bliver alt for lang og uforståelige.

Jeg har det princip, at stavekontrollen i tekstbehandlingen ikke må ændres, med mindre man har slået det nye ord op i en ordbog. En stavekontrol tilrettet af en "uvidende" er et håbløst værktøj.

Herinde i dette forum, hvor det af og til går meget stærkt, er det meget fint med daglig tale og forkortelser, men i præsentationer og lignende, som er virksomhedens ansigt udadtil, så går det bare ikke med fejl.

Med venlig hilsen

 

Fra Odense
Tilmeldt 30. Jul 09
Indlæg ialt: 133
Fra  Idé-Sign Skilte & Solafskærmning Skrevet kl. 08:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Sidder og hygger mig lidt over jeres indlæg, som jeg ikke kunne være mere enig i. Samtidig lægger jeg mærke til at I begge starter en sætning med "Og". Det kan da godt være at det ikke er grammatisk forkert, men det er helt sikkert overflødigt :-)

Fra 6920 Videbæk
Tilmeldt 8. Jan 08
Indlæg ialt: 124
Skrevet kl. 08:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Smile

Jeg er enig, der staves dårligt og gramatik er der desværre mange der ikke har det helt store forhold til. Det ser jeg af og til i ansøgninger, sågar nogle som er komponeret i word, hvor der mig bekendt er stavekontrol.

MEN, når det så er sagt, så støder jeg tit på folk, der i deres underskrift i forskelige fora på nettet skriver JEG ER ORDBLIND !!! Noget de utvivlsomt skriver fordi der er en eller flere der har påpeget at de staver af helvede til. Det synes jeg sgu er usmageligt, jeg har stor respekt for ordblinde som kaster sig ud i fora miljøet, det kræver stor psykisk styrke at udstille sine svagheder og de samme mennesker bruger uden tvivl også korrekturlæsere og/eller stavekontrol når de sender en ansøgning til et job.

Fra Aarhus C
Tilmeldt 11. Aug 08
Indlæg ialt: 105
Fra  erikback.com Skrevet kl. 08:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hmmm, som i måske har overset er stavekritikken rettet mod folk der burde have en mere professionel tilgang og ikke folk der skriver i dette forum, eller ordblinde for den sags skyld. Jeg mener at det er fuldstændig korrekt at man bør stave rigtigt hvis man henvender sig til kunder eller hvis man som fx journalist skriver en artikel i avisen eller er nyhedsoplæser etc.

Mvh. Erik Back, ekspert i blogging. Hjælper med content, mailinglister og personlig branding

Tilmeldt 17. Jun 09
Indlæg ialt: 399
Fra  Butikki Skrevet kl. 08:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja netop. Det ville da være brandærgerligt, hvis nogen holdt sig tilbage, f.eks. i denne tråd, fordi de ikke var gode stavere. Jeg er f.eks. glad for lige at tjekke nyhederne på DR Update. Det er altså ikke sjældent, at der er fejl i løbeteksterne i bunden. Det er sgu da pinligt.

/Kjeld

Fra Odense
Tilmeldt 18. Jan 09
Indlæg ialt: 558
Skrevet kl. 09:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Aoccdrnig to a rscheearch at Cmabrigde Uinervtisy, it dseno't mtaetr in waht oerdr the ltteres in a wrod are, the olny iproamtnt tihng is taht the frsit and lsat ltteer be in the rghit pclae. Tihs is bcuseae the huamn mnid deos not raed ervey lteter by istlef, but the wrod as a wlohe.

Big Smile

Fra Gentofte
Tilmeldt 16. Jan 06
Indlæg ialt: 1602
Fra  0230 ApS Skrevet kl. 09:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Rikkepigen:
Aoccdrnig to a rscheearch at Cmabrigde Uinervtisy, it dseno't mtaetr in waht oerdr the ltteres in a wrod are, the olny iproamtnt tihng is taht the frsit and lsat ltteer be in the rghit pclae. Tihs is bcuseae the huamn mnid deos not raed ervey lteter by istlef, but the wrod as a wlohe.


Så er det slået fast :-))

Fra Sønderborg
Tilmeldt 17. Mar 09
Indlæg ialt: 336
Fra  BodyMod.dk Shop - Blue Monkeys in Space ApS Skrevet kl. 09:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Rikkepigen:

Aoccdrnig to a rscheearch at Cmabrigde Uinervtisy, it dseno't mtaetr in waht oerdr the ltteres in a wrod are, the olny iproamtnt tihng is taht the frsit and lsat ltteer be in the rghit pclae. Tihs is bcuseae the huamn mnid deos not raed ervey lteter by istlef, but the wrod as a wlohe.

Big Smile

Uhh... Det er jo guld at læse for en som mig, som staver helt a H til. 

Men ja i andre har skam ret - Når der skrives i et professionelt miljø, så bør stavningen også afspejle det. Jeg ved at jeg er langt fra perfekt - altså virkelig langt fra - men det holder mig på ingen måde tilbage. Hvis man vil klage over min stavning, så gør bare det. Jeg vil hellere skrive end at lade være.

Skriver jeg dog et nyhedsbrev, kundemails eller andet, så forsøger jeg altid at få andre til at læse det igennem inden jeg trykker afsend. Men har jeg ikke lige nogle ressourcer at trække på, så ryger min besked, inkl stavefejl, altså afsted!

Bogen som der bliver henvist til af trådstarter, er der andre, som kan anbefale den?

/ Janus

Fra København V
Tilmeldt 6. Mar 07
Indlæg ialt: 572
Skrevet kl. 10:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Så lidt her fra en ordblinds synsvinkel.

Jeg er enige i, at hvis man skal bruge tekst i buisness-øjemed, så er det nødvendigt, at få sin tekst korrekturlæst inden offentliggørelsen, imens på et forrum som dette kan man godt tillade sig bare at skrive løs.
Men nu er ordblindhed mange ting og det er meget individuelt, hvor svært angrebet en ordblind kan være. Nogen er så handicappet, at de dårligt kan læse og stave, imens det for andre bare er enkelte ord der smutter.

Jeg er selv blevet angrebet for min stavemåde, her på sitet og må ærligt indrømme, at jeg bliver irriteret, fordi jeg ved, at netop de mennesker der gider bruge energi på at poinetere det, som regel er i den modsatte grøft, nemlige rigtige dygtige staver og måske meget boglige personer. Den tråd hvor jeg havde et indlæg, endte med at handle om stavningen selv om det var meget fjern fra det oprindelige emne. Så i steden for at bruge sin energi på at rette folk offentligt, så send vedkommende en mail og spørg om i skal hjælpe med at kigge indlægget igennem for vedkommende, inden det offentliggøres. Det er en meget bedere måde at hjælpe på. Selv ville jeg nok afslå, da jeg har forliget mig med de lussinger de giver ind imellem. Meget tidlig valgte jeg nemlig, at jeg ikke ville have det som en hindring for at udtrykke mig og det valg har jeg aldrig fortrudt.

Hvordan opleves det så at være ordblind? Når jeg skal beskrive det, har jeg fundet på en lille billedhistorie, som meget godt illustrer hvordan det opleves.

Forstil dig du står i et tivoli foran et lykkehjul. På lykkehjulet er der  måske 6-10 felter som har samme farve. De samme farver har det samme ord stående, stavet på forskellige måder. Du kigger på dem alle og vil som almindelig god stave kunne skeldne det ud, der er korrekt stavet. Men som ordblind kan du ikke genkende stavemåden fra evt. tidliger erfaring. Man har intet billede af det fra fortiden på sin nethinde, eller i erindringen og står derfor og skal vælge imellem alle forslagene uden at ane, hvilket er korrekt. Hvad er nemmere end at dreje lykkehjulet og så håbe på, at hjulet vælger er det rigtige for en. Det er jo et "lykke"hjul...
Nu ved jeg ikke, om alle ordblinde oplever situartionen sådan, så beskrivelsen står for min egen regning og det er sådan jeg oplever det, når jeg støder på et ord, jeg ikke aner hvordan staves.
Gennem årene har jeg brugt oseaner af tid på, at bruge stavekontrol, slå op i ordbøger og få andre til at rette mine ting. Må indrømme, at det er noget af et forhindringsløb dagligt, hvor det for andre er en selvfølge, det at kunne stave. Så at være ordblind, er hårdt arbejde, hvis man vil aflevere tingene fejlfrit. Ekstrem tidskrævende.
Men så trøster jeg mig selv med, at jeg er talentful på andre områder, hvor jeg overhaler de fleste. Og sådan er vi så forskellige. Smile

Forskningsmæssigt, har man vist ikke løst gåden om ordblindhed endnu.

Med venlig hilsen Hulahoppigen/Yvon

Side 1 ud af 8 (72 indlæg)