Hej Henrik
Jeg kan desværre ikke lige placere mig selv på nogen skala (et s***** bøvl når der skal stemmes), men det skal da ikke være nogen hemmelighed at Pia K har gjort V og K uinteressante for min stemme. I grunden sært at man ikke kan stemme liberalt fordi man er for liberal.
Det jeg undrer mig over med eksempelvis rygeloven er, at den fra at være forhadt nu er elsket? Hvad er det for nogle mekanismer der rører sig?
Tja, det er såmænd ret simpelt. Den almene borger kan bare ikke altid selv vurdere hvad der er bedst for vedkommende.
Lad os forstille os et forslag om tvungen motion på arbejdspladsen, der vil lyde et rama skrig over det ganske land med beskyldninger om indgreb i både det ene og det andet og fjernelse af den ene og den anden rettighed. Men helt ærligt, kan nogen af os være i tvivl om at efter en periode på 3år så ville stort set alle være glade for en sådan lov? (forskning viser jo uden spørgsmål at vi bliver gladere, sundere og pænere, at vi får højere livskvalitet, bliver mere lykkelige og lever længere af det).
Af perle eksempler kan fremhæves, efterlønnen, skattestoppet*, bevarelse af lav pensionsalder, hævning af strafferammer, sænkning af kriminel lavalder, etc. Som alle må siges at være tåbelige tiltag som vælgerne godt kan lide, men som strider mod sund fornuft. I vores nuværende populistiske politiske klima er det desværre bare vigtigere hvad vælgerne på kort sigt syntes er godt end hvad vælgerne syntes er godt når vi når ud over næste valgperiode (gælder for hele det politiske spektrum undtagen, til dels, EL)
*Skattestop: Af en eller anden grund er det blevet alment accepteret at skattestoppet er en god ide i forhold til at optimere væksten (forbrug/produktion) i samfundt. Hvilket ikke rigtig giver nogen mening, eksemplificeret f.eks. ved et af SF skattelovsforslag fra 200X (kan ikke lige huske hvornår) om at flytte beskatning fra arbejde til bolig, hvilket åbentlyst giver et insitament til yderligere arbejde (jf. argumentationen for at sænke indkomstskatten) uden at vi har nogen risiko for at løb i den knækkede arbejdstids/løn kurve, økonomisk set kan man ikke rigtig sige andet end at det er en rigtig rigtig god ide for samfundet! (Rigtig god liberal økonomisk politik
)
Grundlæggende er jeg af den overbevisning at en regerings fornemmeste opgave (i forhold til den økonomiske politik) er at optimere borgernes forbrug, altså gøre borgere rigere. At fratage sig selv et af de væsentligste redskab her til (at kunne optimere gennem justering af skatter og afgifter) må ude fra set nærmest pr. definition være tåbelig.
Nå men tilbage til spørgsmålet:
Det styrende organ er ikke nødvendigvis klogere end befolkningen (overhovedet!!), hvad der adskilder de to (eller i hvert fald burde) er at det styrende organ kan tænke langsigtet. Man kan ikke forvente at Hr. Jensen selvstændig tænker, "jo jo jeg blev godt nok berøvet af en ung bølle, men al sociologisk forskning viser at hårde straffe mod meget unge hovedsagelig kun resulterer i en yderligere kriminalisering af vedkommende, så send da knægten på noget ny hippie resocialiserings sjov i sverige" Hr. Jensen vil naturligvis tænke hævn og retfærdighed (det gælder naturligvis også for mig selv). Men der burde staten kunne tænke; resocialisering og behandling giver mindre kriminalitet på sigt til glæde for os alle.
Så det som gør sig gældende i sagen med rygerloven er (efter min bedste overbevisning) at staten har vurderet projektet på lang sigt og befolkningen har tænkt kortsigtet.
Om du vil det eller ej! Staten vil altid bruge pengetanken som det gavner dem der sidder på kassen mest.Problemet er, at I er flere millioner mennesker, som har valgt en flok politikere til at administrere kassen. Det kommer der ikke nødvendigvis noget godt ud af... Der er lidt som med talemåden om at for mange kokke fordærver maden...
Er naturligvis enig, magt korrumpere. Men alternativet anarki (set som både den rene liberalisme og den rene socialise, jeps, i ekstremen møde de faktisk hinanden meget præcist
) er bare ikke noget godt alternativ!!
Og slutteligt en lille tanke fra min helt subjektive kasse. Af en eller anden grund syntes jeg godt nok at jeg har noget nemmere ved at acceptere motiver hos en socialdemokrat som siger "vi bliver nød til at hæve skatten for at få samfundet til at løbe rundt" (når forslaget rent faktisk også kommer til at koste vedkommende selv) end en Venstre politiker som siger, "vi bliver nød til at give skattelettelser for at få samfundet til at løbe rundt" (når forslaget også kommer til at give vedkommende et øget økonomisk råderum).
Ikke for at gå ind i en fordelingsdebat (som tidligere nævnt syntes jeg at generel forbrugsoptimering er vigtigere end fordelingspolitik), jeg tror bare at selvopofrelse virker hos mig 
Mvh Peder