Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

MYC4 erfaringer?

Side 1 ud af 5 (44 indlæg)
Fra Hillerød
Tilmeldt 27. Jan 09
Indlæg ialt: 31
Skrevet kl. 18:50 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har som en mindre investering haft nogle penge hos MYC4. Til dem der ikke kender dem, er det et internetbaseret bankselskab, der lever af at formidle og udbyde mikrolån, hovedsageligt til Afrika.

Jeg har på nettet læst nogle negative erfaringer med dem, såsom problemer med hævning af penge, vildledende tal og andre "glitches".

Jeg har selv haft konstateret at den reelle rente er langt lavere end det de forsøger at sælge den til, dette alene giver mig anelser om pyramidespil, IT-factory og lign. foretagender. Jeg har desuden læst om dårlige og glatte undskyldninger, hvilket ikke forbedrer på mine bange anelser.
Men jeg har nu oplevet at tabe tre forskellige lån til dårlige betalere og på trods af, at jeg forsigtigt har investeret i lån med 100% af lånets værdi stillet i sikkerhed har jeg tabt 100% af de ikke tilbagebetalte låns værdi, hvilket bringer min totale indtjening ned på godt og vel 0 kr.

Den manglende sikkerhed skulle tilsyneladende hænge sammen med forsikringssvindel som MYC4 og en af disses partnere er blevet udsat for, men jeg har selv måtte finde ud af dette. MYC4 har offenliggjort at de i stedet vil dække det tabte for de påvirkede parter og om muligt stadig forsøge at drive penge ind fra de "lukkede" lån, men jeg har intet hørt om dette og jeg synes i det hele taget, der er meget rod i det, meget lidt information og meget lidt gennemsigtighed.

Overvejer kraftigt bare hive pengene ud og finde noget andet at sætte dem i, hverken jeg eller afrikanerne får noget ud af støtte til Stein 2.0 og da slet ikke til 0kr. i endelig rente. Er der andre herinde med erfaringer fra MYC4?

Bitcoin kort - BlochsTech.com

Fra Kgs Lyngby
Tilmeldt 7. Apr 09
Indlæg ialt: 2798
Fra  Infospray Media Skrevet kl. 19:39 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,3 stjerner givet af 3 person

Nu har jeg ikke haft så meget ude og svømme (omkring 1500 tror jeg), men umiddelbart har jeg fået tilbagebetalinger som lovet. Jeg har dog ikke regnet ud hvor meget der er tjent efter tak på kurs osv er regnet ud.

Generelt tror jeg ikke at du skal tænke så meget på MyC4 som investering men mere som ulandsbistand. Du gør noget godt Smile.

Jeg har selv talt med en projektleder derinde fra (gennem mit medlemskab af Junior Chamber International) og de er meget passionerede i det de gør. Du skal selvfølgelig helst ikke tabe penge, det er jo ikke idéen, men at forvente at man får 15% i rente på en investering er jo næsten også for godt til at være sandt i disse krise tider.

Hmm hvad er det jeg prøver at sige?!... Jo jeg tror at indtrykket handler om hvordan man har fået solgt MyC4. Jeg gik nok ikke ind i det for at tjene det store, men at gøre noget godt med nogle penge jeg ikke mangler (men er som sagt heller ikke kommet så meget i gang endnu).

Generelt tror jeg at mikrolån er EN vej frem, istedet for din "gamle landsinsamlinger" hvor en stor del ryger på administration og i lommen på korrupte embedsmænd.

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12314
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 20:57 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 2,5 stjerner givet af 2 person

Jeg har også investeret lidt og jeg har ikke kigget efter om jeg har tabt eller vundet, pengene er blot mit bidrag til nødhjælp.
Jeg kender dem der står bag og jeg har aldrig hørt noget ondt om dem, jeg har kun godt at sige om dem.

Dbh Martin

Fra København
Tilmeldt 25. May 06
Indlæg ialt: 801
Fra  House of Visions Skrevet kl. 21:21 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 2 person

Kan også bekræfte Rasmus og Martin i deres indlæg

Har også en bekendt der har været involveret i MyC2 udover rent investeringsmæssigt, og har kun rosende ord og seriøsitet at forbinde med det

Mikrolån er jo et koncept der fik sin fødsel i Indien, som en anden form for bank forretning, hvorvidt det så lykkes i alle henseender er jeg i tvivl om, herunder tænker jeg på hvor god bankforretning det resultere i.

Men dette er heller ikke det vigtige, det er at betragte som Human højrisiko investering, der nok aldrig kommer på højde med option, Forex og lignende i afkast, men heldigvis får du jo et langt større afkast i det, at det giver hjælp til nødlidende.

Verden ville afgjort bliver et bedre sted, hvis kommercielle banker og erhverslivet (i form af konsulent virke m.m.) støttede op omkring lignede projekter, men nok om det - det er en mere politisk diskussion

De skriver at du intet har hørt m.m. og det skal du jo selvfølgelig - det hører sig jo til MYC4 forretningsgang, men kender ikke din sag - så mit bedste råd er at gribe knoglen og give dem et kald eller skriv til dem.

 

Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3348
Skrevet kl. 21:31 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 2,0 stjerner givet af 4 person

Står der på din konto efter du har investeret dine surttjente spareskillinger at du har en gennemsnitlig rente på 12% - kan det nemt betyde at du har en gennemsnitlig rente på 2% når valutadifferencer er trukket fra.

Taget i betragtning at man højst får forrentet sine penge med 2-4% under normale omstændigheder og dertil sidder med risikoen for at låntagerne "defaulter" - altså ikke tilbagebetaler deres lån - kan man næsten kun tabe penge.

 

Og bare fordi Martin Thorborg er gode venner med bagmændende af MyC4 er de naturligvis ikke fredede - ikke herfra ihvertfald.

Jeg kunne godt forestille mig at de tager på ferie til afrika og tager nogle billeder af nogle negere og skriver nogle sjove historier om fiktive virksomheder - og selv investerer pengene ved at sætte dem i en dansk bank :-) Et eller andet fuldstændig galt er der ihvertfald med deres koncept. Dette er naturligvis blot konspirationsteorier og dem behøver I ikke forholde jer til - men jeg undrer mig !

Og så er min konto i euro... og der er udgifter hver gang jeg hiver en lille indbetaling tilbage på min konto - jeg er altså nødt til at vente et helt års tid hvor mange af pengene skal stå på myc4 UDEN renter i lang tid før jeg kan trække hele mit beløb retur (excl alt det jeg har tabt på defaultede lån).

Jeg har "satset" 10.000kr i 7-8mdr nu og de har IKKE formeret sig. Jeg kunne have sparet 6-700kr i renter på et af mine banklån i den periode hvis jeg havde afdraget sådan et beløb (10.000kr).

 

Spild af tid - hvis du vil støtte afrika så giv dog pengene til røde kors i stedet for sådan noget fis. Skulle MyC4 konceptet være reelt nok er det rent faktisk folk som låner ud af velgørenhed der ødelægger konceptet for alle - heriblandt dig Martin Thorborg. Du dumper renten fordi du er ligeglad med profit og det går så ud over MYC4-konceptet.

 

Konklusion: Vil du lave seriøse forretninger så hold dig fra MYC4 - vil du lave velgørenhed så giv penge til Røde Kors - hvad skal vi så bruge MYC4 til?

 

/Jørgen Olsen

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12314
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 21:43 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,7 stjerner givet af 3 person

Jørgen, hvad er det for en gang pis at skrive!
Martin spørger om folks erfaringer og jeg fortæller at jeg kender dem der startede virksomheden og andet er der ikke i det.
Jeg har ingen aktier i firmaet, jeg har blot hjulpet dem gratis med rådgivning, da jeg syntes at ideen er sympatisk.
Og hvad ved du om mine renter? Ikke en skid.. Jeg har ikke dumpet noget som helst, da jeg gerne vil tjene penge, som jeg så kan cirkulere videre i systemet til andre afrikanske iværksættere.

At insinuere at de er svindlere, syntes jeg er uendelig lavt. Den slags kan du komme med hvis du har gode faste beviser, men så længe at det er noget du render rundt og tror, så syntes jeg du skulle holde det for dig selv.

Dbh Martin

Fra København
Tilmeldt 25. May 06
Indlæg ialt: 801
Fra  House of Visions Skrevet kl. 21:55 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jørgen

Med henblik på dine anskuelser i forhold til myc4 gider jeg ikke kommentere.

De risiko faktorer og forretningsgange vedrørende afkast og bindingsperiode, synes jeg ikke adskiller sig fra mange andre investeringsformer, foreninger m.m.

Men tror din bevæggrund & forventningsniveau i forhold til at investere og specielt ved mikrolån skal justeres.

Synes du skal trække dine penge ud, når bindingsperioden er ophørt og sætte dem i banken – det vil tjene alle parter bedst.

Fra København K
Tilmeldt 8. Jan 06
Indlæg ialt: 3643
Fra  Regnskabsskolen ApS Skrevet kl. 22:53 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 2 person

Begge mine børn har en konto i MyC4. De holder en rente på - jeg ved det ikke helt -  Ikke mange penge, men nok. Renten ikke er de 15-18% man i optimale situationer kan få, er den stadig betydeligt større, end hvad banken giver på ungdomskontoen herhjemme. Herudover er MyC4 et godt projekt på rigtig mange andre måder, jeg kan bestemt anbefale alle at give børnene lidt at lege med derinde: De lærer renteberegning, engelsk, får indblik i afrikanske små virksomheder og en hel masse mere. Der er materiale til masser af skoleopgaver inden for stort set hvert fag i folkeskolens udskolingsklasser. 

Der er vel ingen steder, man får høje renter i øjeblikket uden at løbe en vis risiko. Og mit indtryk af MyC4 er, at de er superengagerede og gør, hvad de kan, for at alle skal få en god forretning ud af at være med.

I kan høre Tim Vang fortælle på Aminotastic 2009 i en eftermiddagsworkshop (http://aminotastic.dk) - og hvis I så supplerer med Søren Lindholm Hansen om formiddagen, så er der lige ved at være et vækst-og-investeringstema over dagen.

 

Fra Esbjerg
Tilmeldt 23. Sep 05
Indlæg ialt: 4105
Skrevet kl. 23:19 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Kim Kampp:
– det vil tjene alle parter bedst

Kunne da være interessant at hører hvordan det gavner de afrikanske iværksættere?

Fra Valby
Tilmeldt 26. Feb 06
Indlæg ialt: 365
Fra  TNT Factory Skrevet kl. 23:22 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 2 person

Hej..

Har også selv lagt en sjat penge hos MyC4 og jeg gør mig ingen tanker om indtjening. Men hvis jeg kan være med til at skabe noget for afrikanske iværksættere og bidrage med lidt lykke i et ellers til tider problematisk kontigent vil det jo bare være fedt. Men det skal da ikke være nogen hemmelighed at hvis det giver noget den anden vej klager jeg da ikke..

Men nu må vi se..

Men for mig er det primært en humanistisk baseret investering og man skal nok ikke se det som så meget andet.. Personligt havde jeg ikke nogen problemer med at trække nogen af mine penge ud da jeg skulle det.

Mange venlige hilsner:/Thomas

Side 1 ud af 5 (44 indlæg)