Enig. Lovligt eller ej så er der da rigtigt mange anpartsselskaber og aktieselskaber hvor der figurerer anpartshaverlån. I bund og grund er et anpartshaverlån jo blot udtryk for løn eller udbytte som ikke er blevet beskattet. Nuvel lånet kan blive tilbagebetalt men det medfører jo så bare at der skal hæves tilsvarende løn eller udbytte i selskabet til betalingen. Om en anpartshaver kører et selskab i sænk via løn/udbytte eller anpartshaverlån er i praksis det samme. Jeg tror så når vi taler om udviklingen i selskabsformerne også at man skal have partnerselskabet med i betragtning. Herudover er det måske et spørgsmål om hvorvidt SMBA formen vil blive overrulet af den nye europæiske selskabsform. På længere sigt går udviklingen måske mere i retning af at selskabsformerne i Europa bliver mere standardiserede og ensartet men det ligger nok langt fgremme i tid. Efter min opfattelse skal man - når vi taler om "enkeltmands drevne virksomheder" ikke kigge så meget på selve selskabsformen som på bestanddelen. Selskabsformen bliver interessant når vi taler om flerejede virksomheder eller virksomheder/selskaber der skal indgå i en koncern med andre selskaber. Det er så her hvor jeg mener at SMBA formen kommer lidt til kort, ene og alene fordi de øvrige selskaber i koncernen angiveligt vis vil være aktie- eller anpartsselskaber. Det gælder særligt når vi taler joint ventures. |
Anders hermed er du undskyldt
Anders Mikkelsen, Nr1:Nu må du godt nok have mig undskyldt, men jeg har ikke talt om at lave et ulovligt aktionærlån!
Men der er da ingen der forbyder selskabsejeren at give sig selv en lønudbetaling eller købe konsulentydelser så penge er pift væk efter få dage. Det jeg mener at en selskabskapital der er tilstede på stiftelsesdagen hurtig kan være forduftet, ofte ved uklog forretningsførelse, men det forekommer ofte at nye virksomhedsejere går ud og leaser en dyr bil og andet udstyr med udbetalinger så selskabskapitalen fordufter som dug for solen.
Det er fint nok, at du bliver lidt "småsur", men du skrev trods alt, at man bare hævede kapitalen igen eller...??
Det du nu anfører som hævninger, er jo reelt ikke hævninger ud af selskabet, idet løn er en normal driftsomkostning og leasing af en bil tilfører selskabet en værdi, så at postulere at selskabskapitalen er forduftet, er jo ikke korrekt, men mere et forsøg på at argumentere for en "lost course".
Her er der allerhøjest tale om dårlig selskabsledelse, men der er endnu ikke nogen, der er blevet dømt på denne baggrund.
Anders Mikkelsen, Nr1:Og derfor kan jeg altså ikke se den store forskel på om en virksomhed drives i et Smba eller et Aps.
Før i tiden var det Apsèt der blev omtalt som jeg prøver sgu i forhold til et A/S.
Idag er Aps accepteret, det tror jeg også at vi er mange der driver selskab som Smba der vil medvirke til at Smbaèt bliver efter nogle år.
Den største forskel på et SmbA og et ApS er kravene til selskaberne, som jeg også var inde på tidligere. Iøvrigt var vi da også nogen, som håbede den nye selskabslov ville nedsætte indskudskapitalen for ApS mere end tilfældet ligesom aktionærlån skulle tillades i et eller andet omfang, men det var der ikke politisk flertal for.
Jeg er dog enig i, at SmbA med tiden bliver bedre end sit rygte, men så tror jeg til gengæld også, at det medfører en række opstramninger på mange af reglerne i SmbA'er. I modsat fald vil vi stadig være mange, som vil anføre de forhold, som bliver gentaget gang på gang omkring SmbA.
Konklusionen er, at jeg (vi) ikke har noget decideret mod SmbA, men derimod prøver at anskue alle forholdene omkring SmbA, især de signaler denne selskabsform sender til omverdenen.
Hilsen