Jeg kan sagtens unde folk, der driver en god virksomhed en løn på 2,5 millioner kroner - eller mere for den sags skyld. Ja, for min skyld kan de få lige så meget som deres bestyrelse og ejere mener er rimeligt. Men, jeg synes ikke at en løn på 2,5 millioner er rimeligt at give til bankdirektører der har drevet deres bank - og hele sektoren, ud i en historisk krise. Jeg vil mene at 30-35.000 om måneden er mere rimeligt. Det er et beløb, som de fleste danskere kan leve af. Men Socialdemokraterne mener ifølge Business.dk at netop 2,5 millioner er et rimeligt lønloft, til de bankdirektører, der vil med i bankpakke 2 (læs: på skatteyderbetalt bistandshjælp!) . Det er det dobbelte af hvad vi giver en statsminister i Danmark! Det virker himmelråbende urimeligt, at folk der tjener LANGT mindre end 2,5 millioner om året skal betale bistandshjælp til dem der gør. Hvordan det kan være Socialdemokratisk politik går over min forstand (men nu har jeg heller aldrig stemt på dem, så måske er det bare mig der ikke forstår hvad det der parti går ud på ...). At de fleste andre partier, der forhandler om bankpakke 2, ikke mener der skal være et loft gør bare situationen endnu mere grotesk. Hvis bankerne - og hele banksektoren, vil have os skatteydere til at hjælpe dem op af det hul de selv har gravet, og investere i deres falittruede virksomheder så må og skal vi kræve både indflydelse og MEGET lavere lønninger. Enhver anden investor ville kræve det samme. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet en investor, der accepterede at smide milliarder ind i en virksomhed uden at kræve dels indflydelse og dels et rimeligt lønniveau, indtil virksomhedens profitter kan dække mere. Man hæver altså ikke millionlønninger for lånte penge! Slet ikke når man låner dem af folk, der i snit må leve med lønninger på en brøkdel af det. Det virker ikke somom bankerne helt har fattet alvoren. Jeg tror det ville være sundt for dem med et par store konkurser mere, så det kan blive lidt mere ydmyge i deres tiggergang til skatteyderne. |
Og så er vi dem som har indset at dansk politik kører som det altid har gjort og finanskrise eller ej, ligegyldigt hvem vi stemmer på, så flytter dansk politik sig ikke ud af stedet.
Derfor vil jeg opfordre til at skifte regering og politikere ud selv og det kan man jo gøre ved at fraflytte landet og se lyset ude i den store verden, hvor der findes mange gode steder at bo.
Hilsen en som skred for 5 år siden og ikke vender tilbage for andet end forretning og ferie.
/TM