Når ret skal være ret, er det ikke alle virksomheder hvor en forretningsplan er nødvendig. Men hvis man ønsker at vækste, er der ingen vej udenom.
Hvis rådgivere, bankfolk og evt. investorer skal have mulighed for at danne sig et billede af hvad man ønsker af sin forretning og ikke mindst hvordan man forventer at nå sine mål, må man fatte pennen og udfylde sin forretningsplan.
Jeg er direkte uenig i påstanden om at droppe forretningsplanen og bare skride til handling. Siden jeg som 16-årig startede min første virksomhed, har jeg brugt en forretningsplan som rettesnor. En rigtig forretningsplan indeholder ikke bare vidtløftige drømme og visioner, men overvejelser omkring alle aspekter i forbindelse med opstarten. En forretningsplan kan derfor spare mange, mange penge - fordi der allerede fra start er indhentet oplysninger om forhold der vedrører virksomhedens basisområde.
I de seneste 16 år løb har jeg skrevet ca. 200 forretningsplaner. Nogle har været baseret på en løs idé, hvor jeg søgte at udforske mulighederne - uden at det blev til en forretning. Andre er skrevet færdige og er friske manualer til drift af forretninger. Og endelig er der de ca. 30 stykker som har været basis for enten mine egne eller andres forretninger. Det betyder, at jeg har en stor bank af forretningsplaner, som jeg i årenes løb har akkumeleret og kan give videre eller sætte sammen efter behov.
De gange hvor jeg har haft behov for ekstern kapital, har den gennemarbejdede forretningsplan, sammen med et revideret budget, været den eneste vej frem. Ni gange har jeg rejst kapital via banken (>500.000) og to gange har jeg rejst kapital via investorer (<3.000.000). Hver gang har det været forretningsplanen som har banet vejen til præsentationsmødet, som udløb i den endelig aftale.
Så at droppe forretningsplanen, er i min bog det samme som at droppe væksten.