Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvorfor skal man lave en forretninsplan?

Side 2 ud af 5 (45 indlæg)
Tilmeldt 26. Jul 07
Indlæg ialt: 76
Skrevet kl. 00:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa Aminoer - som "Gammel og afprøvet" selvstændig erhvervsdrivende, kan jeg kun råde nye iværksættere til at tænke sig rigtig godt om. Der er altså noget fornuftig ved en forretningsplan, ikke nødvendigvis en fortrykt som andre / mange benytter sig af - man kan med stor effekt selv skabe sig et overblik omkring konsekvenserne ved igangsætning af sit projekt. Hvis du ikke ved hvad der skal til, så skal du skaffe den viden - og lægge en strategi - find erfarne sparringspartnere / gå i netværk med andre iværksættere.

Jeg tror at der er stor forskel på, om du vil være selvstændig murer eller bager - eller om du vil være handelsfirma eller opstarte en produktions-virksomhed. Under alle omstændigheder er du nødsaget til at finde ud af, om der er plads til din forretning på markedet - eller om den valgte branche er "overrendt" af mange andre kvikke hoveder, og derfor er en forretningsplan - tilpasset dit behov for den aktuelle branche en god ide.

Hvis du starter over hals og hoved - uden plan / oversigt for dine mål og egne evner, så kan du godt risikere at brænde din børneopsparing af - helt uden resultater, for det bliver ihvertfald svært at overbevise en bank eller anden investor omkring at yde kredit / driftkapital til noget ikke gennemtænkt.

Først skal du skaffe dig et overblik omkring markeds-behov, er der brug for / plads dit koncept? er du på vej ud i et stort marked med stor omsætning, så er der jo håb for at der også er plads til dig, er du på vej ud i noget med en meget snæver kundekreds - med en lille markeds omsætning, så er det straks sværere for dig at få fodfæste / stjæle markedsandele nok, til at drive en sund forretning - med mindre at du er meget dygtigere end de eksisterende koncepter.

Dernæst skal du opstille en model af din forretning, hvor du skal tage højde for etableringen, også nødvendig varelager / liggetid og cash-flow, dine leverandøres leveringstider m.m.

Du er nødt til at vide nogenlunde hvad du realistisk kan omsætte i kr. på årsbasis - evt. pr medarbejder - og så regne baglæns, for til slut at konstatere om budgetet er realistisk  - det kan altså ikke nytte, at du går i banken og fortæller dem - at du kan præstere en omsætning på én mill. - kun tjene 10% brutto og skal låne to mill. for at komme igang, du skal have udarbejdet en plan for dine mål - og vide hvad der skal til for at nå dem.

Jeg har et godt eksempel, en god bekendt - desværre, en nu afdød pølse-mand, en rigtig dygtig en af slagsen. Han havde en lille sund og veldrevet pølsevogn, tjente fornuftigt til dagen og vejen - ikke noget stort, men nok til at leve fornuftigt for - altså en glad mand med et fornuftigt levebrød.

Der kom en konkurrent til byen - en lille flække her i jylland, og konkurrenten etablerede sig i nolge store og fine lokaler - et dyrt lejemål. Min pølsemand gik i panik, han var overbevist om at nu var enden da nær - og han måtte gøre noget drastisk. Han for i banken for at se om de ville sponsorere en kraftig udvidelse, han følte sig presset - så han havde fået tilsagn om en velbeliggende ejendom, der kunne overgå det nye sted.

Han blev således bedt om, at lave en plan som banken / revisoren kunne overveje - han havde sparet en pæn pose penge op selv, så han var kreditværdig, og fik da også tilsagn om projektet. Nu var min gode pølsemand jo samtidig også en beskeden og forsigtig mand, der så atter ville overveje situationan. Vi talte meget om projektet - og fandt frem til, at han dækkede byens behov for pølser - og var velrenomeret, kunderne elskede ham - som han var - deres gode pølsemand, og da han jo egentlig aldrig havde tænkt på, at ændre hans forretning - den kørte jo fint nok, så besluttede han sig til lige at se tiden an.

Den nye forretning havde stor succes med pizza og grillmad - sådan så det ad ud udefra, men der var også op til 5 ansatte når der var travlt, en dyr husleje - og astronomiske El-regninger m.m. - hvilket i sidste ende betød, at min stabile pølsemand vandt slaget - efter knap ét årsdrift lukkede konkurrenten med et kæmpe underskud, han havde nemlig ikke nogen forretningsplan - kendte ikke kunderne / potentiel markeds-behov m.m. så han ramte ved siden af, lidt synd - for han var også dygtig til sit fag, han skulle bare have startet op hvor der var behov nok.

Hvad nu hvis min gode pølsemand havde handlet i hast, så havde han måske godt nok fået en fin forretning op at stå - men på bundlinien (iflg. forretningsplanen) ville han ikke kunne tjene det samme som i den gode gamle pølse vogn - og hvorfor så investere stort, når behovet ikke er tilstede?

Altså - en forretningsplan kan være nyttig!!!

Fra Roskilde
Tilmeldt 30. Jul 06
Indlæg ialt: 2298
Skrevet kl. 07:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Til modstanderne af forretningsplaner: Mener i slet ikke man skal lægge en "plan" for hvordan man starter sin virksomhed, eller hvor meget tid mener i er passende at bruge på processen? Ikke nødvendigvis en skriftlig plan eller en plan som banken vil have den - men en "plan".

Som nævnt, er der en del iværksættere der nu deltager i "når bundlinien bløder". Kunne de være kommet bedre fra start ved at bruge 14 dage i starten på bare at beregene lidt på forudsætningerne for deres forretning?

Med følgende citat giver Eisenhower udtryk for at planlægning er "alting". "Plans are worthless, but planning is everything. ". Tog Eisenhower fejl, eller er det OK at planlægge?

Flere quotes til de interesserede: http://www.just-quotes.com/plans_quotes.html

Artiklen der startede tråden her gør i mine øjne den fejl at den angiver handling som alternativ til planlægning. Men der hvor planlægningen har den aller største værdi er (i mine øjne) INDEN du har startet virksomheden, hvor den udført rigtigt kan fortælle om der er en fornuftig chance for overhovedet at tjene penge på ens koncept. Vil man starte en maskinfabrik med lån i millionklassen, er det altså ikke et alternativ at ringe rundt til kunder - man har ingen.

Der er også forskel på om man iværksætter for egen tid og penge eller for andres. Er det ens egne penge kan man tillade sig at lave alle de fejl man har lyst til. Låner man penge har man i mine øjne en forpligtelse til lige at overveje een gang til om der virkeligt er marked for en webshop til med børnetøj.

Endelig skriver han at mange succesfulde iværksættere aldrig har skrevet en forretningsplan. Det er muligt, men jeg vil gerne stille spørgsmålstegn ved om de ikke analyserer indtjeningspotentialet af deres ideer og omkostningsniveau. Hvis de gør så "planlægger" de. Eller måske er de blot mere gudsbenådede en 95% af de resterende iværksættere, så man skal vare sig for at gøre dem kunsten efter. Der er nok mange af de katastrofale iværksættere der heller ikke har lavet en forretningsplan. Hvad fortæller DET os?

Mvh Jesper

 

Tilmeldt 26. Nov 05
Indlæg ialt: 356
Skrevet kl. 12:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Jesper skrev: "Ikke nødvendigvis en skriftlig plan".

Det er fint nok med dine retoriske spørgsmål, Jesper. Men det er ikke nok at have en plan inde i hovedet. Enhver kan påstå, at han skam har en plan, så.

Det er først når man bliver tvunget til at skrive tingene ned, at man kan se mangler og problemer ved planen. Det er først når man har skrevet planen ned, at man kan vise den til andre og på den måde få kritik af de åbentlyse problemer ved planen, som man ikke selv har fået øje på.

Det er først når du bliver tvunget til at skrive forudsætningerne for planen ned, at du kan se, om de holder. Det er først når du skriver tingene ned, at man kan foretage en analyse af ens handle-muligheder. Og det er først når man har den analyse, at man kan lave budgetter, som rummer forskellige alternativer - for derefter at vælge det rigtige alternativ.

For eksempel: Hvis man skal sætte en produktion igang, skal man så starte med at producere 1.000, 10.000 eller 100.000 stykker? Hvis man skal sælge noget, hvad er så sammenhængen mellem hvad man bruger på reklame og hvad man får ud af det på bundlinien?

Den slags komplicerede spørgsmål kan man ikke junglere med i hovedet.

mvh. Bo Jensen

Butik Go'aften

Besøg vores specialbutik med alt til erotiske rollespil: www.iscenesat6.dk

Tilmeldt 20. Jun 07
Indlæg ialt: 33
Skrevet kl. 15:48
Hvor mange stjerner giver du? :

 Jeg har haft megen nytte af min forretningsplan, som i øvrigt er et dokument der konstant er til revision. Jeg ville ikke kunne fungere, hvis ikke jeg skrev tingene og målene ned... En fysisk manifestation af mine tanker, altså. Det har været nyttigt i mit tilfælde.

 

Men jeg har aldrig været i banken med den, eller andet - det har været fuldstændigt ligegyldigt for mit vedkommende, for min bank er en af de hersens røvbanker der kun tager dig alvorligt hvis du har masser af penge i forvejen... så det har udelukkende været for egen skyld at jeg lavede den.

Tilmeldt 10. Jan 08
Indlæg ialt: 31
Skrevet kl. 16:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er bange for at denne meget interesante debat, i virkeligheden er mere en debat omkring definitionen af en forretningsplan, end om hvorvidt en forretningsplan er af det gode eller det onde.

Dette begrunder jeg med, at jeg tillader mig at formode, at det er de færreste herinde, der synes det er en god idé, at starte virksomhed uden en plan.

Så når én DYGTIG iværksætter Smile taler imod, mens én anden ligeså DYGTIG iværksætter Smile taler for, så tror jeg det drejer sig om hver enkelts forståelse af, hvad en forretningsplan er.

Eks.

1. Forretningsplanen som et statisk dokument på 100 tæt skrevne A4 sider, der bruges som en bible, hvor enhver ændring eller afvigelse vil medføre 1000 ekstra dage i skærsilden.

2. Forretningsplanen som et redskab til, at gennemarbejde idéen, forud se evt. faldgrupper og lave en overordnet mål og resultat styring (retningsgivende men absolut fleksibel)

 

Nr. 1 er der nok få tilhængere af (mig selv inkl.)

Nr. 2 tror jeg de fleste vil synes er en god idé.

Det handler ikke om at overleve. Det handler om at leve..!
Fra Guatemala City
Tilmeldt 7. Nov 07
Indlæg ialt: 47
Skrevet kl. 03:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Brian Brandt:

Der er jo ingen der siger, at du ikke må opdatere din forretningsplan efterhånden som du bliver klogere...

Jeg mener det er tåbeligt IKKE at lave en forretningsplan når du starter ud... da du intet har at holde dine bedrifter op imod undervejs... og du har ingen anelse om et budget, som du kan støtte dig op ad... der er større risiko for at pengene løber tør inden du når dine mål, hvis du ikke kender det budget...

Det behøver jo ikke være millimeter-budgettering og målangivelse, men du bliver nød til at have noget at forholde dig til, ellers famler du i blinde..

 

Jeg er meget enig med Brian. Hvordan man så styrer sin forretning senere er en helt anden snak... Kender folk herinde til EVA og den mere evalueringsbaserede del af økonomistyring i virksomheder? Er ved at skrive en kort artikel om det, så hvis ikke skal jeg nok give besked når den er på bloggen... 

 

Bedste hilsener

Malte 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er som flere herinde helt enig i, at en business plan er en uundværlig ting både i en startup fase og senere hen. Hvordan kan nogle seriøst mene, at man kan starte et firma op uden en plan for, hvor firmaet er om 6 måneder? Så er man opfinder, ikke iværksætter, i mine øjne. Skal opfindelsen have ben at gå på, må man også have en plan for den. Uanset om det er lykkedes for andre uden en plan - for selvfølgelig gør det også det i nogle tilfælde.

Hos os arbejder vi med forretningsplanen som et strategi-dokument, der tjener flere formål:

1) Analyserer vores egen forretning og markederne derude
2) Holder fokus så vi husker os selv på til stadighed, hvad der virker og ikke virker i vores setup (forretningsplanen består jo bl.a. af et executive summary - dvs. når du først har skrevet de 15-20 siders analyse, så kog det ned til max 1 a4-side - kan du det, så har du både fået tænkt MANGE gode tanker men viser også, at du kan være KONKRET, PRÆCIS og holde dit FOKUS)
3) Potentielt væsentligt dokument i dialogen med større investorer.

Når det er sagt, så har vi også altid haft den holdning, at en god business plan fylder ca. 15-20 sider - hverken mere eller mindre. én a4-side kan aldrig seriøst argumentere for en virksomhed, der er bare en smule kompleks i sin opbygning, mens 100 sider dræber enhver - både at skrive og følge :-)

Tilmeldt 6. Dec 06
Indlæg ialt: 357
Skrevet kl. 03:14
Hvor mange stjerner giver du? :

 Hm, fantastisk...   1.215 har læst, denne tråd - men der er kun 16 kommentarer...så måske ikke så fantastisk alligevel...

 

Lidt mærkligt at folk har så lidt at sige om emnet , det kan da ikke være rigtigt at så få aminoer har så lidt at sige om emnet..

 

Comon alle  1.199 personer som har læst men ikke skrevet.. Fat tastaturet!!

Tilmeldt 15. Nov 05
Indlæg ialt: 1420
Fra  Danske Trailløbere Skrevet kl. 16:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg hænger også lidt i begge lejre. Det jeg dog har lært er en mellemting mellem 'skriv din businessplan og brænd den' og så at gå hele vejen og skrive en roman man følger slavisk.

En forretningsplan er en god ting(mener jeg) i opstartsfasen. Man får overblik over en masse af de ting man kommer ud - Ting man bliver nødt til at tænke over. Det er noget jeg synes har været godt at komme igennem.

Der hvor forretningsplanen slår fejl, er når folk bruger flere måneder på at skrive den, og derefter følger den slavisk som om det var facit. Derfor er jeg tildels enig i at man skal skrive den og derefter gemme den væk.

Men den er ret god at tage frem et par gange om året, en gang om måneden eller hvad der nu passer virksomheden. Kigge den igennem, og se at man er blevet klogere, valgt en anden vej - Så kan man justere lidt i den, og gemme den væk i tre måneder igen. Den dynamiske forretningsplan er et godt værktøj i mine øjne.

Tilmeldt 10. Oct 06
Indlæg ialt: 32
Skrevet kl. 09:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Den perfekte forretningsplan!

 Jeg vil også gerne mine egne erfaringer med her, hvor lang tid tager det at skrive en "rigtig" forretnings plan??

Jeg er først nu klar til at skrive vores forretnings plan, som investorer vil have den, blot nu har vi ikke tid til det!

Som jeg ser det er det et dilemma i vores hurtig skiftende verden. Det tager 3 mdr. at skrive en god plan (har en typiske iværksætter erfaring her??), 3-6 mdr. at rejse investorer, og så er du altså overhalet på sidelinien.

Der hvor det bliver rigtig svært er at forretnings plan omhandler hvordan du kommer i mål fra start til slut, målbare punkter som investorer kan måle på, og overbevises om.

Der er bare et problem, mange af de ting kan du først svare på, når du er i målet...

Jeg kan huske da jeg for 12 år siden startede som software udvikler, den gang i et stort selskab, og  vi skulle skrive kode og følge vandfalds modellen. Det indbefattede at vi *skulle* gøre det i denne rækkefølge: Krav, Design, Kode. Problemet var bare at og er at krav, ændre sig, efterhånden som man bliver klogere, lige såvel som design og dermed kode.

I dag er man blevet klogere, man har set adskillige eksempler på Amanda.

Adrætte udvikling metoder bygger i dag på at man bruger iterative metoder, forstået sådan at man køre iterative processer igennem altså krav1, design1, kode1, krav2,design2,kode2 osv. ..

Det mener jeg er den rigtige metode, og her burde man stille efter det samme i en forretningsplan, altså ikke opfatte den som et dokument der skal beskrive hele forretnings design, krav fra slut til ende...

Jeg har fornyelig stiftet bekendtskab med en fantastisk ledelse mand, han angrebsvinkel syntes jeg er det bedste jeg har set indtil nu, hvis Danmark skal overleve som videns baseret/innovativt samfund skal vi i gang nu, ellers bliver vi løbet over ende...

Altså en forretnings plan skal skrives som en iterative proces, - vi retter ind, og justere efterhånden som vi får erfaring fra markedet, og kunder..

Jeg foreslår følgende, baseret på min egne erfaringer med meget kompetente vejleder, iterative processer, - og evt. en backlog der beskriver items:

Iterativ proces for hvert item i backlog:

1)      Beskrivelse af USP

2)      Vision

3)      SWOT (muligheder, svagheder, styrker, trusler)

4)      Baseret på SWOT analyse,

a.       kort Strategi

                                                               i.      Overordnet strategi, vi ønsker at få markeds andele...

b.      Et mål

                                                               i.      f.eks. hvordan kan vi have en ide om behov for en kunde..

c.       Handlings plan

                                                               i.      Hvordan kan vi få input fra evt. .. kunde og marked..

Så cykler man den iterative proces igennem, hver gang man har et nyt tiltag f.eks. hvordan får jeg flere kunder ind på min hjemmeside, fra Kina??

Backlogen beskriver så items, - og dem tager man en af gangen, men ikke før det er aktuelt!!:

Så vores backlog kan måske se sådan ud... så tager vi dem i prioritere orden, og vores iterative proces, men ikke før vi skal bruge det!

1)      Indgang til Japanske marked

2)      Nye produkter...

Slut prut, dette kan gøres på mindre end 3 dage. Så kan det ikke gøres nemmere!


Best regards

Tommy Ditlev Henriksen, Direktør, B.Sc.

mobile: +45 2943 4878
phone: +45 +45 4656 4564
skype: tommyditlevhenriksen
Baldersbuen 15F, 1TV
DK2640 Hedehusene
http://www.tacit-systems.com
tdh@tacit-systems.com




 

Side 2 ud af 5 (45 indlæg)