Som jeg ser det taler vi stort set altid om produkter der tillægges helbredende virkninger, som ikke tåler sammenligning med "almindelige" produkter, men kun kan sælges ( til overpris) pga. af de ofte vanskeligt dokumenterbare påstande.
Det kunne vel bl.a. hænge sammen med, at det primært er når forhandlere af denne type produkter træder over stregen - at man hører om disse firmaer, og derfor virker det som om, at al MLM handler om denne type produkter.
Men der bliver jo også solgt forsikringer, serviceydelser, smykker, parfume, husholdningsartikler, køkkenredskaber, livsstilsprodukter etc. etc. via MLM, men da de ikke har været i medierne, så er det kun "de alternative produkter" som folk forbinder med MLM.
Godt nok blev Zinzino, som sælger kaffe og kaffemaskiner, hevet igennem mediecirkuset, selvom det er "almindelige" produkter - men dette var nok primært fordi der var forsidestof i historien, pga. kendte personer som Anders Bircow og Bo Hamburger.
Disse historier er dog efterfølgende blevet dementeret igen af de samme aviser, men det er der ikke så mange der ser - bl.a. fordi et dementi selvfølgelig ikke får samme spalteplads som selve historien.
Derudover - så ville der jo stort set ikke eksistere "alternative produkter" hvis det ikke var for MLM, NETOP fordi det er ulovligt at anprise virkningen via traditionel markedsføring. Derfor kan disse produkter kun sælges via personlig anbefaling, men mange forhandlere "kommer til" at gå over stregen i deres markedsføring. Jeg må jo f.eks. godt gå rundt og fortælle, at jeg kom af med min eksem, ved at bruge et bestemt produkt, og så henvise til, hvor folk kan købe produktet. Problemet er, at mange kommer til at sælge forretningskonceptet sammen med anbefalingen - og så har vi balladen, for så grænsen mellem anbefaling og markedsføring overtrådt.
Lidt morsomt udtrykker en af MLM fortalerne "Frk. K " det her ganske godt;
" Grunden til at man vælger at sælge både Tuppereare og Kyani på denne her måde, er netop, at hvis du satte det på en hylde sammen med hundrede af andre produkter som ligner, så kan folk ikke gennemskue hvorfor de skal give flere hundrede kroner for den ene skål og 20 kr. Fr den anden."
Denne udtalelse er jeg heller ikke enig i. Jeg mener godt, at f.eks. Tupperware kunne have klaret sig mellem "almindelige" produkter - netop da de er nogle af de eneste, som opererer med livstidsgaranti på deres produkter.
Spørgsmålet er så selvfølgelig, om den almindelige forbruger kan gennemskue besparelsen på lang sigt - når de står med valget mellem en skål til kr. 20,- (som måske kun holder et halvt år) og så en skål til kr. 200,- som holder eller kan byttes resten af livet.
I mit eget selskab sælger vi parfume til kr. 200,- for 50 ml, hvilket er ca. 60% under markedsprisen for tilsvarende produkter - men igen, det er der jo ikke forsidestof i, så det hører man ikke om - men det viser, at de historier man bliver fodret med i medierne langt fra giver et fyldestgørende billede.