Hej Harpelunden ud af dit lange indlæg har jeg plukket et konkret forslag: Nedlæg jobcentrene, og brug disse penge til individuel coaching af arbejdsløse, nystartede iværksættere og etablerede, der er i gang med udviklende projekter. Hvis du ønsker at nedlægge Vækstfonden, så tager vi det med også.
Flemming Hasselriis |
Emil Blücher:Afskaf støtten til den trykte presse. Sæt større fokus på iværksætteri, så man begynder at se op til iværksættere, begynder at vide at de eksisterer, og dermed selv får lyst til at starte op. Skal ske gennem folkeskolen, tvprogrammer med mere.
Hej Emil
Jeg har desværre overset dine forslag. Dety er der nu rådet bod på:
1. Mulighed for at fordoble virksomhedens kassekredit i en bank. Den ekstra kassekredit skal forrentes som normalt (eller lavere, da der vil være en stats/forsikringsgaranti bag). Der betales en ekstra præmie for en stats/forsikrings garanti på ca. 1½ - 2% p.a. af det til enhver tid skyldige beløb.
2. Fjerne renterne på restskatten frem til 1. juli for alle erhvervsdrivende.
3. Affaldsafgiften ønskes nedsat eller gjort gratis de 3 første etableringsår.
4. Beløbet for etableringskonti ønskes uden en minimum grænse, men gerne et maksimum. Det skal være muligt at benytte halvdelen af det opsparede beløb på ikke afskrivningsberettigede enheder.
5. Afgiften for etablering af et ApS og A/S ønskes fjernet.
6. Mulighed for at tilbageholde retsgyldige tilgodehavender i private skyldneres løn, ligesom det offentlige kan trække deres tilgodehavender i skyldneres løn eller sociale ydelser.
7. Det burde være muligt at komme på iværksætter efterskole, hvor man kunne tage 9. - 10. klasse og få undervisning i iværksætteri, eller noget andet, som f.eks. en iværksætter linje på lige fod med gymnasium, teknisk skole og handelsskolen.
8. Det offentlige bør ikke kunne pålægge et rykkergebyr meget større end det de private erhvervsdrivende må pålægge en rykker - altså pt. kr. 100. Momsrykkeren er speciel høj.
9. Renter og gebyrer fra det offentlige bør være fradragsberettiget.
10. Der skal en kompetence givende uddannelse/kursus til før man kan starte egen virksomhed f.eks. dem hos Erhvervsrådet og Væksthusene.
11. Ved barsel, skal virksomheder med mindre end 5 ansatte ikke belastes økonomisk, når en medarbejder går på orlov.
12. Repræsentation skal være 100% fradragsberettiget, gerne med et loft på f.eks. kr. 1.350 pr. person pr. begivenhed.
13. Når stat eller kommune ikke overholder betalingsfristerne, skal de kunne pålægges rykker gebyrer og renter i lighed med det som normale debitorer betaler. (Og de skal betale).
14. Samtlige tilskud til virksomheder ønskes fjernet.
15. Det overordnede ønske er at få en lav brutto beskatning på løn- og renteindtægter på 40%. Dette mål kan nås ved at beskære den offentlige sektor med 50%. Dette kan gøres ved bl..a. at fjerne:
-Fradrag for renter
-Fradrag for indskud på etableringskonti
-Fradrag for pensionsopsparing
-Børnechecken
-Oldechecken
16. Behandlingstiden på simple byggesager ønskes forkortet til få uger.
17. Det ønskes at få ændret konkursordenen, således at der ikke skelnes imellem privilegerede og simple kreditorer.
18. Der ønskes lavere takster fra Post Danmark i stil med Deutsche Post. Mindre service kan accepteres så en porto nedsættelse er mulig. (De nuværende takster kvæler bl.a. Internet handelen og tvinger den til udlandet).
19. Nedlæg jobcentrene, og brug disse penge til individuel coaching af arbejdsløse, nystartede iværksættere og etablerede, der er i gang med udviklende projekter.
20. Afskaf statsstøtte til de trykte medier.
21. Iværksætteri bør være et fag i Folkeskolen.
Mange hilsener
Flemming Hasselriis