I slutningen af 2009 skrev jeg et indlæg omkring muligheden for at skabe en bank med nogle andre indgangsvinkler end den beståend finanssektor. Min baggrund for denne debat har sit udspring i den del af mit virke, der har med de iværksættere at gøre der oplever, at det de lever og ånder for ikke lykkes. I stedet har jeg d.d. taget initiativet til at skabe en fond Reetableringsfonden og denne søger midler. Da jeg skrev indlægget omkring Amino Bank var der mange der var klar til at støtte dette projekt, men der var også nogle skeptikere, hvilket jo er ganske sundt. Den debat har jeg funderet over lige siden og fandt at dannelsen af en fond er den rigtige metode, hvorvidt det på sigt kan blive en bank, lad det være noget historien får lov at vise. Så opfordringen til de der vil bakke initiativet op, vis det ved at indskyde et beløb stort eller lille på Fonden's konto reg. nr. 8401 kontonr. 1151903. Jeg håber at det link jeg lægger ind gør det muligt at se Fondens første vedtægter: Kommentar til og omkring vedtægterne er selvfølgelig velkomne, men det der skal bære det her er aktiv tilslutning i form af kroner, jeg vil løbende orienterer om, hvordan foløbet går og vil opfordre til at kommunikerer opfordringen videre i alle de medier I har mulighed for. Ud over opfordringen her vil jeg søge midler via bestående fonde, hos etablerede større virksomheder samt ved skriftlig kontakt til formuende personer. Med optimistisk hilsen
|
Hej Bertil,
Vil du forsøge at forklare hvad denne vedtægt går ud på?
$2 Fondens formål er: 1, At yde lån via gældsovertagelse til gennemførelse af akkorder efter retningslinier der bygger på de til enhver tid gældende regler for tvangsakkorder. De beløb der kan udlånes skal kunne tilbagebetales til fonden indenfor 5-7 år og fastsættes med udgangspunkt i et budget fra ansøger, der udarbejdes på baggrund af reglerne for opnåelse af en gældssanering. Såfremt ovenstående regler over tid ændres er det den til enhver tid siddende bestyrelse pligt at ændre $2 således, at den lever op til de regler der måtte komme.
Samtidig, hvorfor skal fondens kapital være 300.001 kr ? Hvorfor dette beløb?