Teatersalen i Kulturhuset (Farum)
Tirsdag, 06. maj 2014 17:00 - 19:30
Hvis du overvejer at blive selvstændig eller har du fornyeligt startet egen virksomhed, og mangler du svar på alle de spørgsmål, du stiller dig selv - så kan du på et Startupmøde med Iværksætterhuset få både svar på de fleste spørgsmål og samtidig få inspiration til at komme videre med din drøm eller din virksomhed.
Mødet giver inspiration til hvad du især bør bruge din tid på inden du går i gang og hvordan du får samlet op på de ting, du ikke fik gjort inden du startede op.
Program: Kl. 17.00 - Velkomst og agenda v/ Startupkonsulent Helle Rindal Kl. 17.10 - Velkommen til Furesø kommune Kommune Kl. 17.25 - Start som iværksætter v/ Helle Rindal Kl. 18.10 - Pause med sandwich og vand Kl. 18.30 - Start som iværksætter v/ Helle Rindal Kl. 19.15 - Inspiration til næste skridt v/ Helle Rindal Kl. 19.30 - Tak for denne gang
|
Københavns Erhvervsservice (København S)
Tirsdag, 06. maj 2014 16:30 - 19:30
Workshoppen giver dig et realistisk billede af de overvejelser og konkrete forhold, der skal være på plads, før du går ud på nye markeder. Du bliver skarp på, hvordan du gør virksomheden klar til eksport og øger chancen for succes på nye markeder. Workshoppen er en blanding af oplæg og øvelser, hvor du arbejder med dine eksportplaner.
Workshoppen gennemgår: •Modeller, der belyser virksomhedens eksportparathed •Strategiske overvejelser og modeller for markedsvalg •Markedssegmentering, salgskanaler, partnerskaber •Marketingmix og -strategier •Forretningsmodel, Value Proposition og Unique Selling Points •Cases – hvad har andre gjort? •Hvordan kommer du i gang? Hvor starter du processen og hvor får du hjælp?
Workshoppens målgruppe: Iværksættere, som enten har et internationalt koncept eller et produkt, som findes på det danske marked.
Du møder: Allan Lyhne, chefkonsulent, Nomad Consult Allan har gennem 10 år arbejdet med eksportrådgivning for ca. 1000 SMV’er i regi af Væksthus Hovedstadsregionen, Eksportrådet og Nomad Consult. Han har været konsulent for deltagere i programmerne ’Accellerace’og ’Fashion Accellerator’ og ’Growbiz’. Allan har 17 års erfaring med internationalt salg i Skandinavien, EU, Østeuropa, Rusland og CIS, Mellemøsten, Asien og Afrika.
Giovanni Orio, Business Advisor, Københavns Erhvervsservice Giovanni har gennem en årrække arbejdet som selvstændig med eksportprogrammer rettet mod Østersøregionen og EU-funding. Giovanni er ejer af firmaet GG Tours ApS og Berge-Orio Holding ApS og arbejder derudover som Business Advisor for Københavns Erhvervsservice, hvor han sparrer med iværksættere.
|
Frederiksberg Rådhus - Udvalgsværelse 1, 1. sal (Frederiksberg)
Tirsdag, 06. maj 2014 16:30 - 19:30
Workshoppen giver dig en introduktion til, hvordan du planlægger en struktureret markedsføringsindsats. Du får indblik i, hvordan du arbejder konkret med markedsvurdering, kundesegmentering, værditilbud, budskaber samt kanal- og mediestrategi.
Efter workshoppen er du skarp på: •Markeds- og konkurrenceanalyse •Segmentering og identifikation af målgrupper •Positionering – virksomhedens placering på markedet •Differentiering – kommunikation af værditilbud, egenskaber, forskelle og værdi for kunden •Kanalstrategi og valg af medier •Inspiration: Grafisk identitet, valg af budskab samt brug af promotion-værktøjer og andre virkemidler •Test og måling af markedsføringsindsats.
Målgruppe: Potentielle og nystartede iværksættere, som vil udvikle og målrette virksomhedens markedsføringsaktiviteter.
Du møder: René Larsen, erhvervsrådgiver, Københavns Erhvervsservice Rene er uddannet grafisk designer og har en lang karriere på reklame- og designbureau bag sig. De sidste år har han arbejdet med 1:1-sparring og coaching af iværksættere med fokus på forretningsmodeller, markedsføring og kommunikation.
|
Gentofte Rådhus - Udvalgsværelse 1 (Charlottenlund)
Onsdag, 30. april 2014 16:30 - 19:30
Workshoppen introducerer dig for en kontoplan, der hænger sammen med budgetter og forretningsplan, og gør dig i stand til løbende at have overblik over virksomhedens økonomiske situation. Efter workshoppen er du selv i stand til at implementere kontoplanen i din dagligdag.
Workshoppen fokuserer på: •Sammenhæng mellem strategi, forretningsområder, opfølgning og regnskab •Gennemgang af sammenhæng: Indtægter, udgifter, aktiver og passiver •Præsentation af kontoplan, der giver mulighed for kontrol af salg inden for hvert forretningsområde, realisering af budgetterede bruttoavancer, omkostninger, mm. •Sammenhæng mellem registreringer og budget •Sammenhæng til regnskab
Målgruppe: Iværksættere, som for nylig har etableret virksomhed og vil have sammenhæng mellem forretningsplaner og regnskab.
Du møder: Steen Kaas Andersen, vækstkonsulent, Væksthus Hovedstadsregionen Steen har bl.a. arbejdet med økonomistyring og budgettering i større og mindre danske virksomheder. Han har også været underviser ved skoler og universiteter.
|
Gillelejehuset, Byrådssalen (Gilleje)
Torsdag, 24. april 2014 18:00 - 20:00
Specialister inden for bl.a. jura og økonomi sidder klar til at give dig 15 minutters individuel rådgivning eller sparring på din forretningside.
Få mest ud af tiden og forbered dig godt! Overvej venligst hvad du vil spørge om eller hvilket emne du ønsker at få sparring på.
På startupcafeen har du mulighed for at møde eksperter indenfor følgende områder: •jura og virksomhedsformer •økonomi og finansiering •skat og moms •din forretningsidé •salg og markedsføring •digitale- og sociale medier
|
Københavns Erhvervsservice (København S)
Onsdag, 23. april 2014 16:30 - 19:30
Denne workshop hjælper dig til at komme målrettet fra forretningside til handling. Du får værktøjer til at kvalificere din ide, teste den og bringe den videre. Efter workshoppen har du udarbejdet en plan for de næste skridt i iværksætterprocessen.
Dit udbytte af workshoppen er metoder, værktøjer og en plan, der bringer dig fra idefasen til handling.
Workshoppen fokuserer på: •Den snørklede vej fra ide til handling •Præsentation af værktøjer: Væksthjul, BusinessCanvasmodel m.fl. •Introduktion til ideudviklingsmodel •Introduktion til forskellige vækstark og analysemodeller •Arbejde med egen handlingsplan.
Målgruppe Iværksættere, der ønsker inspiration og værktøjer til at arbejde målrettet og systematisk med udvikling af deres forretningside.
Du møder: Stig Sørensen, erhvervsrådgiver, Københavns Erhvervsservice Stig har arbejdet med udvikling, markedsanalyser, salg og markedsføring i både den internationale lægemiddelindustri og i it-branchen. Gennem de sidste syv år har han været erhvervsrådgiver med fokus på iværksætteri, forretningsudvikling og early warning.
|
Gentofte Rådhus - Udvalgsværelse 1 (Charlottenlund)
Tirsdag, 22. april 2014 16:30 - 19:30
Som iværksætter er du din egen chef og din egen medarbejder - derfor er det vigtigt at kunne lede sig selv. Men hvad er selvledelse, og hvordan kan man arbejde med det i praksis? Workshoppen giver dig en række værktøjer til at sortere ”i mulighedernes land” og bruge din tid og dine kompetencer bedst muligt.
Du bliver også introduceret til, hvordan du kan lede dig selv ved at trække på ressourcer, kompetencer og sparring fra andre, og du får indblik i sammenhængen mellem virksomhedens udviklingsfase og den ledelsesmæssige opgave.
Workshoppen fokuserer på: •Hvad er ledelse: Hvorfor bør man som iværksætter interessere sig for ledelse? •Sin egen chef og medarbejder: Det at kunne lede sig selv •Netværk: Led dig selv ved at trække på andres ressourcer •Virksomhedens udviklingsfaser og ledelsesopgaver
Målgruppe Iværksættere, som vil vide mere om, hvordan fokus på ledelse og det at lede sig selv bidrager til en succesfuld virksomhed. Workshoppen er tilrettelagt sådan, at man kan deltage, uanset om man har medarbejdere eller ej.
Du møder Ane C. G. Iversen, chefkonsulent, Pluss Leadership www.pluss.dk Ane arbejder til daglig med opstart og udvikling af virksomheder med strategi, organisation og ledelse som omdrejningspunkt. På projektet Vækst via Ledelse er hun underviser, proceskonsulent og coach for en lang række ejerledere i små og mellemstore virksomheder. Ane er uddannet Cand. Scient. Adm., projektleder og proceskonsulent.
|
Københavns Erhvervsservice (København S)
Tirsdag, 22. april 2014 16:30 - 19:30
Workshoppen giver dig en introduktion til, hvordan du planlægger en struktureret markedsføringsindsats. Du får indblik i, hvordan du arbejder konkret med markedsvurdering, kundesegmentering, værditilbud, budskaber samt kanal- og mediestrategi.
Workshoppen kommer ind på: •Markeds- og konkurrenceanalyse •Segmentering og identifikation af målgrupper •Positionering – virksomhedens placering på markedet •Differentiering – kommunikation af værditilbud, egenskaber, forskelle og værdi for kunden •Kanalstrategi og valg af medier •Inspiration: Grafisk identitet, valg af budskab samt brug af promotion-værktøjer og andre virkemidler •Test og måling af markedsføringsindsats.
Målgruppe: Potentielle og nystartede iværksættere, som vil udvikle og målrette virksomhedens markedsføringsaktiviteter.
Du møder: René Larsen, erhvervsrådgiver, Københavns Erhvervsservice. Rene er uddannet grafisk designer og har en lang karriere på reklame- og designbureau bag sig. De sidste år har han arbejdet med 1:1-sparring og coaching af iværksættere med fokus på forretningsmodeller, markedsføring og kommunikation.
|
Københavns Erhvervsservice (København S)
Onsdag, 16. april 2014 16:30 - 19:30
Mange iværksættere definerer deres målgruppe for bredt og har derfor ikke fokus på de rigtige kunder. Workshoppen giver dig en række metoder til at udvælge de kunder, du får mest ud af. Vi arbejder med at definere den særlige værdi, du tilbyder dine kunder, holdt op mod hvad kunderne værdsætter og vil betale for. Og vi fokuserer på, hvilke markeder der findes og hvilken position du kan og vil indtage. Efter workshoppen kan du definere de kunder, der giver størst værdi og skiller dig ud.
Workshoppen omfatter: •Værdiskabelse: Bliv skarp på hvilken værdi du skaber for dine kunder •Segmentering af kunder: Hvordan gør du og hvordan finder du dine favoritkunder? •Brancher/markeder: Kort introduktion til forskellige måder at få mere viden •Markedsvalg: Hvordan vælger du de mest attraktive markeder? •Konkurrenceparameter: Hvordan adskiller din løsning sig fra konkurrenternes? •Positionering: 6 generelle valgmuligheder •Redskaber til simpel research: Hvad er det dine kunder værdsætter og gerne vil betale for?
Workshoppens målgruppe Iværksættere som ønsker at arbejde målrettet med deres markedsposition og kundesegmenter.
Du møder: Helle Rindal, Startupkonsulent, Iværksætterhuset Helle har tidligere arbejdet som konsulent i Eksportrådet/Udenrigsministeriet, hvor hun har rådgivet små virksomheder om internationalisering. Derudover har hun mangeårig international salgserfaring fra bl.a. Montana Møbler. Helle har selv erfaring med at starte virksomhed – hun har været selvstændig med hånden på kogepladen, og ved hvad det vil sige at være iværksætter. Helle har også en MBA fra Henley, UK.
|
Byrådssalen på rådhuset i Helsinge (Helsinge)
Torsdag, 10. april 2014 17:00 - 19:30
Hvis du overvejer at blive selvstændig eller har du fornyeligt startet egen virksomhed, og mangler du svar på alle de spørgsmål, du stiller dig selv - så kan du på et Startupmøde med Iværksætterhuset få både svar på de fleste spørgsmål og samtidig få inspiration til at komme videre med din drøm eller din virksomhed.
Mødet giver inspiration til hvad du især bør bruge din tid på inden du går i gang og hvordan du får samlet op på de ting, du ikke fik gjort inden du startede op.
Program: Kl. 17.00 - Velkomst og agenda v/ Startupkonsulent Lasse Sørensen Kl. 17.10 - Velkommen til Gribskov Kommune Kl. 17.25 - Start som iværksætter v/ Lasse Sørensen Kl. 18.10 - Pause med sandwich og vand Kl. 18.30 - Start som iværksætter v/ Lasse Sørensen Kl. 19.15 - Inspiration til næste skridt v/ Lasse Sørensen Kl. 19.30 - Tak for denne gang
|
|