Uge46.dk

Brugerprofil
Uge46.dk

Uge46.dk

Danmarks Iværksætteruge i uge 46

2100, Danmark


  • Skype:
MSN: Facebook:http://www.facebook.com/p... Twitter:http://twitter.com/#!/Uge... LinkedIn: Website:http://www.uge46.dk Kontakt tlf. Nummer:35 46 60 38
CE-mærkning af elektriske produkter

Bolls ApS (Stenløse)

Onsdag, 14. november 2012 15:00 - 17:00

Kurset gennemgår de EU-krav, der er til CE-mærkning af elektriske produkter. Vi vil overordnet gennemgå direktiver og standarder for at danne et overblik over markedsføringskravene i EU og på det internationale marked. Kurset er henvendt til både udviklere, sælgere og importører og vil være både teoretisk og praktisk orienteret.

Sådan får du størst muligt afkast af din investering i salg og marketing

Nordsjællands Konferencecenter (Allerød)

Onsdag, 14. november 2012 14:00 - 16:00

Dette 2-timers seminar henvender sig til virksomheder, som har været i gang i nogle år, og som har brug for konkrete råd til hvordan de får kontakt med nye kunder. Måske du gerne vil udvide jeres marked? Måske du gerne vil have succes med lanceringen af jeres nye produkt? Men hvordan investerer I bedst muligt jeres salgs- og marketingbudget?

Program:

•Sådan får du flere kunder v/Christina Zimmermann, m-universet
Et godt sted at starte er at skabe klarhed over hvilken værdi I skaber for jeres kunder med jeres produkt/ydelse, og hvilke målgrupper produktet/ydelsen er relevante for. Vi gennemgår marketinghjulet, for at blive skarpe på hvordan du bedst muligt får skabt kontakt til nye kunder.

•Udnyt mulighederne for mersalg online med Google Adwords v/Mark Breyt Schou Petersen, NDXmedia
Du får en masse gratis tips til hvordan du sætter en Google Adwords-kampagne rigtigt op, og hvad du skal have gjort dig af tanker inden du går i gang, så du får mest ud af din online markedsføring og får gjort din hjemmeside synlig i Google.
Der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål undervejs, så du kan få svar på netop dine spørgsmål, og indlægsholderne vil også være til stede for spørgsmål en time efter seminaret er slut.

Erhvervsliv og E-handel - Input til iværksætteri

Erhvervsakademi Sjælland - Campus Køge, lokale 604 (Køge)

Onsdag, 14. november 2012 14:00 - 16:00

Der er fri adgang og der er mulighed for at stille spørgsmål under og efter arrangementet.

13/11:

3 X PowerTalks med erfarne undervisere á ca. 25 min. med følgende emner:

Annette Finnsdottir: Byder ind med et kort foredrag omkring crowdfunding.

Lars Arnfred: Byder ind med et kort oplæg om: "The Innovators DNA - Mastering the Five Skills of Disruptive Innovators". Fokus er hvilket DNA der skal til, for at der kan opstå innovation.

Mike Brandt: Byderind med: "Digital challenges everything we know about our industry and human behavior – mine new possibilities for growth in your industry." In other words: "Change through digital, and how we can turn it into opportunity." Related to innovation it means: "How digital enables innovation."

14/11:

Gæstefordrag: Troels Kranker fra Saxo Publish. En ny og innovativ webbaseret måde at få publiceret bøger og andet materiale på.

Succes med salg til udlandet

Hotel Hvide Hus (Køge)

Onsdag, 14. november 2012 12:30 - 17:00

Indtjening er kodeordet for en eksportsucces. Deltag onsdag den 14. november i Køge og bliv inspireret til, hvordan du og din virksomhed optimerer salget til udlandet.

Hør andres erfaringer og del ud af dine egne
- og få succes med salg til udlandet!

Verden er din markedsplads, men hvordan indtager du den?

Hør Henrik Mortensen give sine bud på, hvordan man bliver en succes i udlandet. Henrik Mortensen har arbejdet med internationalt salg af alt fra slagteriprodukter over high-cosmetics til cleantech.Han arbejder i dag som rådgiver for flere virksomheder i forhold til internationalt salg.

På dagen bliver der god tid til at skabe netværk og sparre med ligesindede. Der serveres en lækker buffet med retter fra forskellige egne af verden. Rammerne er det smukt beliggende Hotel Hvide Hus i Køge.

Undervejs bliver deltagerne opdelt i mindre grupper. Her deler du erfaringer og får inspiration til at udvikle og udvide eksporten.

Du får også et konkret indblik i en virksomhed, som netop nu arbejder for at blive en større salgssucces i udlandet. Yderligere info følger.

Program:

12.30 - 12:45 Hvorfor er internationalt salg så vigtigt for succes?
Væksthusdirektør Mads Váczy Kragh:

12:45 -13:30 Frokostbuffet med lækkerier fra hele verden.

13:30 – 14:00: Hvad skal der til for at blive en succes i udlandet?
Henrik Mortensen, internationaliseringsrådgiver

14:00 - 14:30 Hvilke muligheder har du, når du skal ud internationalt?
Indblik i Væksthusets tilbud.

14:30 – 15:00. Pause med Kaffe og kage.

15:00 - 15:30: Hvordan bliver vi en salgssucces i udlandet?
Casevirksomhed, som selv er igang med en salgssucces. - Yderligere info kommer.

15:30 - 16:30 Workshops: Hvordan bliver du en salgssucces?
Gruppediskussion omkring salgsudfordringer til fremmede markeder.

16:30 - 16:50 Opsamling

16.50 – 17:00 Farvel

Inspirationsdage i iværksætteri for unge

Danske Banks lokaler i Aalborg Zoo, Restaurant Skovbakken (Aalborg)

Onsdag, 14. november 2012 10:00 - 14:00

Går du i gymnasium eller handelsskole, og har du en lille iværksætter i maven? Så kom og få inspiration til hvordan dine ideer kan begynde at tage form. Finansrådet og DI Handel afholder i fællesskab inspirationsoplæg, som er målrettet deltagere – og mulige deltagere - i European Business Game (EBG).

European Business Game (EBG) er en europæisk iværksætterkonkurrence, hvor det handler om at skabe den bedste fiktive virksomhed. I Uge 46 har du, som noget nyt, mulighed for at blive klædt på af bankrådgiveren, iværksætteren og du vil få gode råd med på vejen af erhvervslivet.

Der afholdes i alt fire arrangementer over hele landet med følgende program:

Program

10.00 - 10.15 Ankomst og kaffe/croissant

10.15 - 10.30 Velkomst: ved erhvervsdirektør Chris Kjeldsteen, Danske Bank

10.30 - 11.30 Forretningsplanen; hvad skal den indeholde?
Foredrag ved erhvervsdirektør Chris Kjeldsteen, Danske Bank

11.30 - 12.30 Markedskendskabet og hvorfor er det vigtigt?
Foredrag ved Henrik Hviid, Globe Systems Group A/S

12.30 - 13.00 Frokost

13.00 - 13.55 Iværksætter: Hvilket stof skal man være gjort af?
Foredrag ved Paul Arndt, DanSolar

13.55 - 14.00 Det videre forløb med EBG

Du kan læse mere om EBG på www.business-games.dk

Giv en dag til Danmarks fremtid - Bliv dommer

Messe C Fredericia (Fredericia)

Onsdag, 14. november 2012 10:00 - 16:00

Vil du være til at fremtidssikre væksten i Danmark og talentudviklingen i din virksomhed?

Onsdag den 14. november samles tusindvis af elever og studerende fra alle egne af landet og fra forskellige uddannelsesinstitutioner til Danish Entrepreneurship Award 2012 i Fredericia. På dagen hylder vi kreativitet, innovation og iværksætteri fra ABC til Ph.d. Desuden uddeler vi priser til de skarpeste unge idémagere i konkurrencen. Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise er derfor på udkig efter engagerede erhvervsfolk, som har lyst til at give gode råd og bedømme elever og studerendes opfindelser og forretningskoncepter.

Hvervet som dommer sker på frivillig basis, og du er velkommen til at anbefale kollegaer eller andre i dit netværk. Vi vil meget gerne høre fra dig senest i uge 43, men vi vil dog holde tilmeldingen åbent til uge 46. Hold dig opdateret ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev her

Har du lyst til at give en dag til Danmarks fremtid? Så tilmeld dig her

Projekt Edison - Landsfinale

Messe C Fredericia (Fredericia)

Onsdag, 14. november 2012 10:00 - 16:00

Kom og oplev de bedste Projekt Edison elever dyste i Edison Landsfinalen ved Award 2012

Projekt Edison er en opfinderkonkurrence for 6. og 7. klasse, hvor eleverne indenfor et fælles tema skal opfinde produkter, serviceydelser eller koncepter som kan give værdi for andre. I projekt Edison stifter eleverne bekendskab med sjov og lærerig produkt- og konceptudvikling.

Eleverne arbejder gruppevis hen over efteråret med at udvikle deres idé. Landet over dystes der i en række regionale finaler, hvor de bedste grupper vinder en plads i Landsfinalen, som afholdes ved Award 2012.
I år arbejder eleverne med temaet ”Bedre By”.

Bliv en del af Edison:
Kontakt Nikolaj Hansen på nikolaj@ffe-ye.dk eller 65 45 24 45

Se video fra Edison landsfinale 2009: Edison finale i Wurth - YouTube

Danish Entrepreneurship Award 2012

Messe C Fredericia (Fredericia)

Onsdag, 14. november 2012 10:00 - 16:00

Har du en indre iværksætter gemt i maven, går du rundt med en super god idé, eller vil du bare gerne lære mere om iværksætteri og innovation? Så er Danish Entreprenørship Award 2012 lige noget for dig! Den 14. november 2012 gentager vi sidste års succes, hvor unge fra hele landet fejrer entreprenørskab og innovation. Igen i år bliver dørene slået op til et arrangement, hvor unge sammen med deres undervisere fra ABC til ph.d. samles i Fredericia til en dag helliget den gode idé. Her kan du møde andre af Danmarks skarpeste unge idémagere samt en lang række erhvervsfolk, som stiller viden og erfaringer til rådighed i et storstilet mentorarbejde.

På dagen kan du bevæge dig rundt i de forskellige zoner og opleve lige det, du har lyst til. Oplev bl.a.:

•Johan Bulow fortæller, om at turde sætte en lakrids-drøm i værk og blive sin egen chef
•Weltklasse, som fotæller om, at skabe succes med sin absolut modsætning
•E-tilbudsavisen.dk fortæller, om at skabe sit eget job med de digitale muligheder der findes
•Mød andre undervisere og bliv inspireret i læringszonen
•Kom videre med din idé og få rådgivning af Danmarks bedste rådgivere
•Og meget mere ...
Eventen finder sted den 14. november i Messecenter C, Fredericia. Du kan se programmet og læse meget mere om zonerne på vores hjemmeside www.award2012.dk, eller hold dig opdateret ved at tilmelde vores nyhedsbrev her: http://www.ffe-ye.dk/om-ffe-ye/modtag-vores-nyhedsbrev.aspx

Eventen støttes af: Trekantområdet, Erhvervs- og Vækstministeret, Ministeret for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser, Ministeriet for Børn og Undervisning og Kulturministeriet.

Kvinder Kan - Tør du lede med hjertet?

Sørup Herregaard (Ringsted)

Onsdag, 14. november 2012 09:00 - 17:00

International konference for kvindelige virksomhedsejere og iværksættere.

Mange kvindelige virksomhedsejere får ikke udnyttet deres potentiale fuldt ud - gør du?

Væksthusene og Entrepreneurship in Denmark inviterer til konference

Onsdag den 14. november 2012
Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 4100 Ringsted

På årets konference bliver du gennem inspirerende oplæg, spændende debatter og mødet med andre kvindelige virksomhedsejere og iværksættere gearet til at lede din virksomhed på en ny måde. Det handler om ledelse med hjerte. Om at du er tro mod dig selv. At du tør investere dit hjerte i din virksomhed, dine kunder og dine samarbejdsrelationer. Og at du tør tænke internationalt.

Når du evner at kombinere hjerte og hjerne, står du nemlig med de bedste forudsætninger for at skabe en unik og konkurrencedygtig virksomhed - I Danmark og på det internationale marked.

Oplægsholderne tæller blandt andre Helen Eriksen, forsker ved Copenhagen Business School. Hun giver opskriften på, hvordan kvindelige virksomhedsejere - med hjerne og hjerte - kan lære at ”tænke ud af boksen” og blive dygtige til at lede sig selv.

Du møder også progressive virksomhedsejere, blandt andre Elsebeth Fogh, der giver dig sit bud på, hvordan du brænder igennem som iværksætter - også på det globale marked.

Konferencen byder desuden på et underholdende og tankevækkende oplæg serveret af dagens konferencier, sundhedseksperten Christian Bitz. Dagen sluttes af med et humoristisk festfyrværkeri om arbejdsglæde ved den kendte foredragsholder Karen Maria Lillelund.

Årets konference, der finder sted i eksklusive rammer på Sørup Herregaard ved Ringsted, arrangeres i samarbejde mellem Væksthus Syddanmark og Entrepreneurship in Denmark. Der vil være deltagere med international baggrund og derfor vil hovedparten af indlæggene foregå på engelsk.

Få udviklet din prototype i Republikkens Fab Lab

Republikken (København V)

Onsdag, 14. november 2012 09:00 - 12:00

Vi åbner, i anledning af uge 46, dørene til Republikkens digitale prototypeværksted. Ved hjælp af 3d print, laserskæring, cncfræsning kan du komme hurtig fra ide til fysisk produkt.

Designere og opfindere af alt lige fra brætspil, industrielle produkter, smykker, tøj m.fl. kan potentielt få glæde af teknologien.

Den gode ide strander ofte på de relativt høje omkostninger, der er forbundet med at udvikle en fysisk prototype. Republikkens mål er at gøre ny digital produktionsteknologi tilgængeligt og anvendeligt for så mange som muligt. Det gør vi gennem undervisning i brug af maskinerne som certificerer folk til selv at kunne betjene maskinerne.

Vi afholder onsdag d. 14 november en åben demodag hvor du kan få mulighed for at: 1. lære at bruge maskinerne, 2. teste din ide, om muligt laver vi den på dagen eller vi anviser nogle gode metoder for hvordan du kan arbejde videre med din ide.

max 15 deltagere.

Program:

9.15-10.00 intro til maskinerne – hvad er en laserskærer, cnc-fræser og en 3d-printer, og hvad kan du potentielt bruge maskinerne til.

10.00-12.00 vi leger med maskinerne - alle deltagere får lov til at skære, snitte eller brænde noget.

Læs mere om republikken

facebook.republikken.net / republikken.net

12345678910NæsteSidste
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
OK Læs mere