Fremtidens arbejdsplads
- mobilitet og frihed under ansvar
Speakers Club sætter i juni måned fokus på FREMTIDENS ARBEJDSPLADS. Vi har valgt en sammensætning af foredragsholdere, der til gode ser både den praktiske, teoretiske og teknologiske vinkel. Du møder en af Danmarks mest succesfulde forretningsmænd, en førende erhvervssociolog og en ekspert i mobilitet og effektiv udnyttelse af de teknologiske muligheder.
Er du som leder og medarbejder klar til at imødekomme kravene på fremtidens arbejdsplads. Kan du som leder tiltrække de rigtige medarbejdere? Er du som medarbejder attraktiv på fremtidens arbejdsmarked? Skal du fremover møde på din arbejdsplads hver morgen, eller vil vi endelig blive mere effektive i udnyttelsen af de teknologier, der giver os mulighed for øget mobilitet? Dette er blot nogle af de spørgsmål, som du får svar på den 15. juni i Speakers Club.