Du inviteres til fire temamøder, hvor du med faglig input og konkrete redskaber får mulighed for at komme en tur op i helikopteren og få overblik over hvilke ændringer, der er nødvendige og relevante for at skabe en positiv udvikling i din virksomhed.
Mødet afholdes i samarbejde mellem Intension og Erhvervenes Hus Aabenraa
De fire møder kommer rundt om fire temaer:
Sæt prisen op og få tilfredse kunder
- salg, omsætning og styring af kunder
Hvor der handles der spildes
- varekøb, varelager og igangværende arbejder
Jo mere vi sparer, jo mere vi tjener
- omkostningsstyring og regnskabsrapportering
Medarbejdere. Til hjælp eller til besvær?
- medarbejder og personalestyring
Medarbejdere. Til hjælp eller til besvær? - 23. marts
- medarbejder og personalestyring
Hvordan sikrer jeg mig, at alle timer registreres på sager og sælges, og hvorfor gør medarbejderne ikke det, jeg siger? Hvorfor tænker medarbejderne ikke selv og ringer til mig hele tiden? Hvorfor skal jeg gøre alting selv og skal medarbejdere ”piskes” eller have ”gulerod”.