Lær at medietræne og bliv en bedre rådgiver
Hvordan kan du som intern rådgiver bedst klæde din direktør og organisationens andre talspersoner på, når de skal optræde i tv, interviewes til andre medier eller optræde i fx interne sammenhænge? Hvordan lærer du dine talspersoner at formidle på tværs af målgrupper og platforme og gør dem til stærke kommunikatorer?
Kom til K-dag om træning af talspersoner. Få redskaber til at klæde dine talspersoner bedst muligt på, så de kan præsentere organisationens centrale budskaber stærkt og klart. Få svar på spørgsmål som: Hvordan skræddersyr du den bedste proces og skaber det rette miljø omkring din rådgivning? Hvilke konkrete redskaber kan du arbejde med, og hvilke gode råd skal du give videre?
Fem gode grunde til at tage med på K-dag:
Du lærer selv at budskabs- og medietræne organisationens talspersoner
Du får en forståelse for, hvad der er på spil for forskellige talspersoner og får indsigt i, hvordan du tilrettelægger den rette rådgivning
Du får indsigt i, hvilke konkrete redskaber du kan arbejde med
Du bliver klædt på med en række gode råd og spilleregler, som du kan give videre til talspersonerne (og selv benytte)
Du møder andre, der også arbejder med at træne talspersoner og udveksler erfaringer.
Hvem er K-dag for?
Du er kommunikations- eller pressechef/-medarbejder. Du arbejder i en privat eller offentlig virksomhed eller organisation, hvor I har brug for at styrke jeres talspersonernes kompetencer.
Hvad kræver det af dig?
Dagen veksler mellem oplæg, øvelser og fælles sparring og diskusion, og du skal have lyst til at deltage aktivt.