Event information

Kategori:

SKRIV TIL NETTET – WEBKOMMUNIKATION

SKRIV TIL NETTET – WEBKOMMUNIKATION

Mandag, 28. marts 2011 - Tirsdag, 29. marts 2011

  • Sted:

    Kursuscenter Østerport Folke Bernadottes Allé 7, København 2100 Midtjylland

  • Tid:

    08:30 - 16:00

  • Pris:

    6995,00

  • Indsendt af:

    Anonym

Skriv til nettet – webkommunikation

Skriver du tekster til jeres hjemmeside eller intranet? Redigerer du andres tekster til hjemmesiden, og oplever du at det kan være vanskeligt at nå frem til en ensartet og optimal måde at skrive på?

På dette seminar om webkommunikation får du gode forudsætninger for at skrive tekster til jeres hjemmeside og intranet. Du får et indblik i journalistiske principper og journalistisk sprog på nettet så du bliver bedre til at skrive til nettet. Du lærer at skrive tekster der sætter brugeren eller læseren i centrum.

Undervisningen veksler mellem oplæg, praktiske opgaver og feedback. Seminaret tager udgangspunkt i deltagernes tekster, og vi opfordrer dig derfor til at sende en tekst til info@sprogseminar.dk senest to uger før seminaret.
Hver deltager får stillet en pc til rådighed.

DAG 1: Skriv til nettet så du får budskabet frem
Du skal lære at tænke som en journalist så du hurtigt og præcist får dit budskab frem. Det gælder uanset om du skal skrive en artikel, en nyhed eller en praktisk oplysning til nettet. Du får præsenteret nyhedstrekanten og lærer at vinkle din historie eller dit budskab og at formulere rammende overskrifter. Du får masser af gode ideer til at gøre tekster lettere at læse og forstå på nettet.

Undervisningen i webkommunikation bliver krydret med eksempler fra deltagernes tekster. Du får mulighed for at øve dig i at skrive overskuelige og læsevenlige tekster.

DAG 2: Skriv til nettet så du fanger din målgruppe og udnytter mulighederne
Det er vigtigt at have målgruppen for øje i din webkommunikation. Vi skal derfor pejle os ind på din målgruppe. I den forbindelse udforsker vi nettets mange muligheder for at nå forskellige målgrupper. Du lærer at skrive tekster til forsider, undersider og nyhedsbreve.

Vi arbejder også med at strukturere en tekst til nettet, at udnytte mulighederne for at linke og at fange målgruppen med sigende overskrifter til menupunkter og links.

Med udgangspunkt i det du har lært, arbejder du med at omskrive tekster fra jeres egen hjemmeside eller intranet. Du får råd og vejledning undervejs; vi slutter af med at evaluere alle omskrivningerne.

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar

    Andre events i Midtjylland

      Populære events

        Events der snart afholdes