Lær at skrive kreative tekster til web, nyhedsbreve, salgsbreve, brochurer og annoncer.
Baggrund:
Er det dig, der forfatter teksten til jeres salgsbreve, brochurer og annoncer? Skriver eller redigerer du indholdet til jeres hjemmeside og e-mail-nyhedsbreve? Og oplever du, at det kan være vanskeligt at skrue teksterne sammen, så de fanger læserens interesse, udløser respons og øger salget?
Dine kunder og potentielle kunder påvirkes dagligt af tusindvis af marketingbudskaber både offline og online. For at trænge igennem støjen med succes må du mestre kunsten at skrive en god tekst, der får læserne på krogen med det samme. Men en god salgstekst er ikke nok i sig selv. Du er også nødt til at vide, hvordan du tilpasser dit budskab til de marketingredskaber, du har til rådighed, så du udnytter dem optimalt.
Kurset tager udgangspunkt i de kreative tekstopgaver, virksomhedens marketing- og kommunikationsfolk står over for i hverdagen. Programmet er krydret med eksempler og praktiske øvelser, hvor du får rig mulighed for at afprøve de teknikker og værktøjer, du bliver præsenteret for i løbet af dagen:
Som deltager lærer du bl.a. om:
Regler og standarder for god skriftlig kommunikation
Hvad der kendetegner den gode tekst
Hvordan du motiverer dine læsere
Sprog og ord der trigger respons hos modtageren
Hemmelighederne bag overtalelsens kunst
Hvordan du skriver fængende overskrifter
Forskellen på offline- og online-tekster
Hvordan du strukturerer din tekst til nettet
Hvordan du opbygger et godt salgsbrev
Hvordan du skriver nyhedsbreve, der bliver åbnet og læst
Faldgruber og uskrevne regler når du skriver til web, nyhedsbreve og salgsbreve
Kreative værktøjer og metoder til idéudvikling
Hvordan du bliver mere effektiv i skriveprocessen.
Målgruppe:
Kurset henvender sig til dig, der kun har arbejdet med sælgende tekster i marketing-, salgs- eller kommunikationsafdelingen i kort tid, og som mangler erfaring og helt grundlæggende færdigheder i at skrive og opbygge gode salgstekster til henholdsvis offline- og online medier.
Udbytte:
Kurset giver dig en række konkrete værktøjer, indsigter og teknikker til at gøre dine salgstekster endnu bedre, så du får større gennemslagskraft overfor din målgruppe, øger responsen - og skaber bedre resultater.
Hvad siger deltagerne:
Deltager på samme kursus i Aarhus den 20. januar 2010 skrev til underviser Rikke Moos: "Jeg vil gerne takke dig for et godt og inspirerende kursus i går. Selvom jeg har arbejdet med marketing i mange år, har jeg aldrig lært så meget om kunsten at skrive som jeg gjorde i går. Tak for det". Jesper Gade, Group Marketing Manager, BORG Automotive A/S
Program:
Kl. 08.30-09.00
Registrering, velkomst og morgenkaffe
Kl. 09.00-10.30
Den gode tekst, regler og standarder
for god skriftlig kommunikation.
Kl. 10.30-10.45
Pause
Kl. 10.45-12.00
Sådan udløser du respons hos
modtageren, teknikker og
skrivetips til at få læseren på
krogen og opnå respons.
Kl. 12.00-12.45
Frokost
Kl. 12.45-14.15
Sådan opbygger du din tekst til web,
nyhedsbreve, salgsbreve mv.
Forskellen på online- og offline-tekster,
faldgruber og udskrevne regler mv.
Kl. 14.15-14.30
Pause
Kl. 14.30-15.45
Værkstøjskasse med genveje til
succesfulde salgstekster, kreative
værktøjer og metoder til idéudvikling,
effektivisering af skrive-processen,
bedre planlægning mv.
Kl. 15.45-16.00
Afrunding og tak for i dag.